08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tyskland har tjent op mod 750 milliarder på græsk krise

Profit på græsk kollaps

Tyskland har tjent op mod 750 milliarder på græsk krise

Tyskland har nydt godt af den græske krise, og selv om Grækenland betalte gælden, ville Tyskland stadig have tjent på krisen, hedder det i rapport.

Medlemmer af den faglige front PAME demonstrerer mod nedskæringer foran Arbejdsministeriet 5. august i Athen.
FOTO: Yiannis Kourtoglou/Reuters/Scanpix
1 af 1

Krisen i Grækenlands har sparet den tyske Merkel-regering for over 100 milliarder euro (op mod 750 milliarder kroner), fordi investorer – skræmt af den græske ustabilitet – har købt sig sikkerhed i tyske obligationer, viser en ny undersøgelse fra det tyske IWH-institut.

Krisen i Grækenland har sparet den tyske Merkel-regering for over 100 milliarder euro

Selv om Grækenland betaler hele landets gæld på én gang, vil Berlin stadig profitere på krisen, står der i rapporten, som omtales af mediesyndikatet Bloomberg og BBC.

Tyskland er "sikker havn"

Rapporten slår fast, at Tyskland har nydt godt af krisen, fordi mange anser det for mere sikkert at investere tysk i turbulente perioder med stor usikkerhed.

Tyskland har forlangt "finanspolitisk disciplin" af Grækenland og hårde økonomiske reformer i bytte for internationale lån. 

EU, IMF og EU's centralbank ECB har siden 2010 givet Grækenland løfter om lån på 226,7 milliarder euro og udbetalt rater af beløbet med krav om nedskæringer, privatiseringer og angreb på pension, løn og arbejdsforhold.

Nyheden fra IWH-instituttet kommer, mens forhandlingerne om en ny aftale mellem kreditorerne og Grækenland er inde i de afsluttende faser.

Nye nedskæringer

Når aftalen er forhandlet færdig, vil Tsipras-regeringen forsøge at få aftalen godkendt i det græske parlamentet inden 20. august.

Dette er også deadline for betaling af et stort afdrag på et tidligere lån til Den Europæiske Centralbank, ECB

Den nye aftale med kreditorerne lyder på omkring 86 milliarder euro (642 milliarder kroner) i de næste tre år på betingelse af, at der bliver skåret ned i det græske samfund.

Skærer dybt

Ifølge det konservative græske dagblad Kathimerini består aftalen af hele 35 punkter.

Blandt andet skal sociale velfærdssystem holde for, mens førtidspensionen helt skal udfases, ligesom skattelettelser for de græske øer skal væk fra udgangen af 2016. Desuden skal Grækenland liberalisere energimarkedet og fortsætte med at privatisere.

Det græsle kommunistparti, KKE, advarer mod nedskæringerne.

"Aftalen med EU, ECB, IMF og ESM vil skubbe folket dybere ned i den kapitalistiske krise og begunstige de rigeste, lyder det i partiets dagblad Rizospastis.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. aug. 2015 - 14:55   19. aug. 2015 - 10:21

Grækenland

Anders Fenger
Skribent
Grækenland bundet

Den 13. juli 2015 indgik den græske regering en ny aftale om lån på 86 milliarder euro med EU's centralbank (ECB), Den internationale valutafond (IMF), EU-kommissionen og eurolandenes krisefond.. 

  • Momsen vil blive hævet – blandt andet for dåse- og pakkede fødevarer – til 23 procent, 13 procent for basale fødevarer, elektricitet og hoteller, seks procent for medicin og bøger, 23 procent for alt andet.
  • Den ekstra ENFIA-ejendomsskat, som den tidligere Syriza-regering lovede at afskaffe, forbliver indtil 2016.
  • Det samme gør "Solidaritets-skatten" som den regering, der sad på magten før Syriza, indførte.
  • Øget skat for almindelige arbejdere.
  • Skattelettelserne til de græske øer stopper i 2017.

Pension

  • Alle pensioner vil blive reduceret med omkring fire-seks procent.
  • Egenbetaling til sundhedsforsikringen (som vil blive trukket i pensionen) vil stige fra fire til fem procent. Det sker selv om halvdelen af alle pensionister i Grækenland ikke har mere end 3500 kroner om måneden efter skat.
  • Et lille ekstra bidrag til de fattige pensionister fjernes gradvist inden 2019. Det er tale om en supplerende pension for dem, der har en garanteret pension. Ordningen har ellers eksisteret i mange år.
  • De, der ønsker at gå på førtidspension, skal straffes over skatten, hvis de gør alvor af planerne. 
  • En reduktion i statsstøtten til pensionsmyndighederne. Det vil føre til endnu lavere pensioner, da myndighederne vil skære yderligere ned på sit budget.
  • Aftalen betyder, at pensionsalderen, der i dag er 62 år, vil stige til 67 år senest i 2022".

Nedskæringer

  • Regeringen fjerner sit løfte om at hæve mindstelønnen til 6500 kroner om måneden. Mindstelønnen bliver reguleret efter virksomhedernes overskud.
  • Lavere løn til ansatte i staten. Udgiften til arbejdsstyrken i den offentlige sektor skal fra 1. januar 2016 barberes ned. 
  • Regeringen skal indføre strejkelovgivning i overensstemmelse med EU-lovgivningenLandmændene får pålagt dobbelt indkomstskat fra 13 til 26 procent. 
  • Før blev almindelige mennesker beskyttet af loven, hvis banker ville smide dem ud af deres hjem på grund af gæld. Nu kan bankerne overtage folks bolig, hvis beboerne har gæld.
  • I oktober tager regeringen stilling til, om den skal indføre et gebyr på fem euro for hospitalsbesøg. 

Aftalen betyder også, at regeringen skal: 

  • Opruste statens finansielle enhed for bekæmpelse af økonomisk kriminalitet (SDFI), der undersøger skatteunddragelse og korruption. 
  • Ændre den såkaldte tonnageskat for rederier.
  • Sænke priserne på generiske lægemidler.
  • Afskaffe al tilskud til brændstof til landmænd.
  • Indføre automatiske nedskæringer i tilfælde af, at Grækenland ikke overholder sine budgetmål.

Privatiseringer

  • En ny privatiseringsfond – Hellenic Republic Asset Development Fund – der er såkaldt uafhængig af staten – overtager næsten alle statens ejendomme.
  • Privatisering af lufthavne, pendlertog, havnen i Thessaloniki og Piræus, i området ved den gamle lufthavn i Athen samt på de store motorveje, hvor bilister skal betale vejafgift.
  • Yderligere privatisering vil finde sted indenfor gasdistribution, kloak, vand, telekommunikation.
  • En del af statens energiselskab sælges til private.
  • El-netværksoperatøren (ADMIE) skal sælges.
  • En ny fond, styret af EU, ECB og IMF til at "rekapitalisere landets banker", bliver oprettet.

Kilder: Memorandum of Understanding for a three-year ESM programme, Rizospastis.