– I bliver nødt til at rykke tilbage. Vi lukker ikke flere ind!

Billetkontrollørerne foran dørene er ved at få et panisk udtryk i øjnene. Hundredevis af tyskere presser sig frem mod konferencecenteret Urania-Haus i Berlin, mens stimer af tv-hold med kameraer, lydudstyr og løftede pressekort baner sig vej ind i centerets store auditorium. Bidske politifolk i grønne uniformer tager opstilling på gaden, nok til en mindre borgerkrig. Indenfor må 2200 tilhørere deles om de 866 siddepladser i konferecencenterets største sal. Langs siderne har de landsdækkende tv-stationer stillet deres udstyr op og foran scenen slås pressefotograferne om at komme tættest på.

Det ligner en eksklusiv Rammstein-koncert, eller er det Angela Merkel, der er på vej ind i bygningen?

Slet ikke. Det er en teoretisk debat om vejen til kommunisme, som vi er på vej ind til.

Temaet på mødet er 100 år gammelt, og er blevet diskuteret på hele verdens venstrefløj siden: Er reform eller revolution vejen ud af kapitalismen?

Alligevel har netop dette møde i ugen op til ryddet forsiderne på førende tyske medier med forargede artikler og kommentarer.

Forklaringen skal findes på talerlisten og i den krise der har ramt Tyskland, såvel som resten af verdens kapitalistiske lande.

– Jeg har vist stukket fingrene i en hvepserede, siger Gesine Lötzsch fra talerstolen.

Hun er formand for det tyske venstreparti Die Linke, som med næsten 12 procent af de tyske stemmer repræsenterer den antikapitalistiske, tyske venstrefløj i Bundestag og lokalregeringer.

Mandag sidste uge chokerede hun borgerskabet i et forsideinterview i det marxistiske dagblad junge Welt, hvor hun udtalte, at kapitalisme ikke er historiens endestation.

I samme artikel fremgik det at hun lørdag skulle diskutere vejen til kommunisme i en paneldebat med blandt andre formanden for det tyske kommunistparti DKP og tidligere RAF-medlem Inge Viett. Debatten er en del af den årlige Rosa Luxemburg-konference, som junge Welt arrangerer dagen inden den traditionelle mindedemonstration for Rosa Luxemburg og Karl Liebknicht i Berlin.

Før en organisation kan være revolutionær er den nødt til at arbejde illegalt på nogle områder. Det er ikke den revolutionære teori, men dens kæmpende praksis, som gør en organisation revolutionær.
Inge Viett, tidligere medlem af RAF og nu fra Radikale Linke

Tirsdag aften erklærede det velrenommerede Der Spiegels onlineudgave, at "Die Linke-leder fastslår, at kommunismen er partiets mål."

Onsdag morgen ryddede historien forsidden på formiddagsavisen Bild og Die Welt online.

Her anklagede den konservative CDU-generalsekretær Hermann Gröhe Lötzsch for at have en "skandaløs længsel" mod kommunismen og mente, at hun ikke respekterer den tyske forfatning.

Og nu flokkes pressefotograferne altså foran scenen, hvor diskussionen skal til at gå i gang. Eller det vil sige - næsten skal til at gå igang.

For medieomtalen har fået Gesine Lötzsch til at afvise at deltage i selve paneldiskussionen og i stedet indlede debatten med en tale. Og det vækker ærgelse i resten af panelet, som udover DKP-formand Bettina Jürgensen også består af Katrin Fornheim fra de tyske jerbanearbejderes fagforening, Claudia Spatz fra den antifascistiske aktivistgruppe Antifa Berlin og har Linke-parlamentsmedlem Ulla Jelpke som ordstyrer.

– Jeg er ikke antidemokrat og jeg hader ikke forfatningen. Men jeg fastholder at kapitalismen ikke er historiens endestation og at den demokratiske socialisme vil triumfere i fremtiden. Og jeg fastholder retten til at bruge ordet kommunisme, fastslår Gesine Lötzsch.

Nu, hvor flere og flere også i kapitalismens centre opdager, at de gamle samfund er ved at falde fra hinanden, bliver enhver tanke om et nyt samfund farlig for magthaverne.
Gesine Lötzsch, formand for Die Linke

Under debatmødet afbryder de mange tilhørere flere gange Gesine Lötzsch med jubel eller kommenterende tilråb. Det er tydeligt, at debatten sætter sindende i kog, og det hænger sammen med den kapitalistiske krise, vurdereder Linke-formanden.

– jeg er sikker på, at denne debat ikke ville have fået den store opmærksomhed i de borgerlige medier før krisen. Men nu, hvor flere og flere også i kapitalismens centre opdager, at de gamle samfund er ved at falde fra hinanden, bliver enhver tanke om et nyt samfund farlig for magthaverne, siger Gesine Lötzsch.

Rigtig hedt bliver der i salen, da Inge Viett tager ordet. Hun har i junge Welt advokeret for en ny, illegal organisation med marxistiske-leninistiske rødder og er dermed i direkte modstrid med Gesine Lötzsch, som flere gange i debatten har understreget at hun mener, socialismen kan og skal nås med "demokratiske" midler alene.

– Jeg vil gerne komme med en frisk impuls i debatten om hvordan vi kan starte den stagnerede revolutionære process igen. Jeg ønsker en ny, revolutionær organisation, som bygger på et marxistisk fundament, men som skabes i den revolutionære proces. Men før en organisation kan være revolutionær er den nødt til at arbejde illegalt på nogle områder. Det er ikke den revolutionære teori, men dens kæmpende praksis, som gør en organisation revolutionær, proklamerer Inge Viett med et skævt,lidt udfordrende smil og til lyden af højlydt piften fra publikum.

Den nye organisation skal mobilisere antikrigsbevægelsen i Tyskland.

– Konkret betyder det for ekspempel, at hvis man vi udvikle en bred antikrigsmodstand er det en legitim aktion at sabotere militære anlæg. Også husbesættelser og vilde strejker og militante antifascistiske aktioner kan være med til at rykke grænserne for vores mulige kampformer. Et revolutionært parti må indordne sig under disse aktioner og indrette politiken efter dem, siger Inge Viett.

Kommunismen kan kun opnåes som resultatet af en aktiv massebevægelse. Den er nødt til at være funderet i et flertal af vores befolkning og ikke i individualistiske aktioner. Det har vi lært af vores historie.
Bettina Jürgensen,  formand for DKP

DKP-formand Bettina Jürgensen kigger vantro henover sine briller på sin sidemand i panelet.

– Kommunismen kan kun opnåes som resultatet af en aktiv massebevægelse. Den er nødt til at være funderet i et flertal af vores befolkning og ikke i individualistiske aktioner. Det har vi lært af vores historie, understreger hun.

Sammen med jerbanearbejder Claudia Spatz taler hun for et samarbejde mellem revolutionære og fagforeninger.

– Hovedfokus på det parlamentariske arbejde vil altid føre til en illusion om at tingene kan forandres inden for det bestående systems ramme, siger Claudia Spatz med henvisning til Die Linke.

– I en tid hvor kapitalismen har ledt millionerne ind i en økonomisk katastrofe er jeg ikke i tvivl om, at vi har brug et andet system. Jeg ved ikke præcis hvordan det skal være, men det er ret klart for mig, at det skal være et socialt system, og det er klart at ejerskabet til produktionen skal være offentlig, tilføjer Claudia Spatz.

Men selvom Inge Viett indrømmer at det er tillokkende at "sænke gennemsnitsalderen" i DKP ved at melde sig ind, afviser hun klart tanken.

– Med al respekt, Bettina, så virker DKP især overfor de unge ikke som en troværdig kraft der kan afskaffe kapitalismen. I ser jer som arbejderklassens avant garde, der skal øge deres klassebevidsthed i samarbejde med fagforeningerne, men selvom i i teorien stadig er revolutionære handler I reformistisk. I er aldrig kommet jer over fortidens historiske traumer, lyder den barske anklage.

Men Bettina Jürgensen parerer med et angreb:

– Jeg er ikke enig i, at den revolutionære teori kan undværes. Det kommunistiske parti er uundværligt, hvis bevægelsernes spontane kampe skal have en samfundsforandrende kraft, slutter hun.

Debattens efterdønninger vil stå klare i løbet af 2011, hvor Die Linke skal vedtage deres første egentlige partiprogram. Her spiller en fløjdiskussion om netop kommunisme og reform eller revolution en afgørende rolle.

Se Arbejderens billedserie fra weekendens debatmøde og demonstration i Berlin her.