14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tyskland strammer asylregler

Indskrænker rettigheder

Tyskland strammer asylregler

Ny lov skal sikre hurtigere udvisning af asylansøgere, der kommer fra lande, som myndighederne betegner som sikre. Afviste asyl ansøgere skal samles i tre til fem store interneringslejre.

Asylansøgere skal samles i op til fem store interneringslejre i Tyskland.
FOTO: Wikimedia Commons/Mstyslav Chernov
1 af 1

I torsdags vedtog det tyske parlament, Bundestag, at stramme landets asylreglerne betragteligt.

Det bliver nu nemmere at afvise asylansøgere fra såkaldt "sikre" oprindelseslande

Den ny lov begrænser retten til asyl og gør det lettere at deportere udlændinge. Kritikere i partiet Die Linke siger, at den frarøver en del af befolkningen de demokratiske rettigheder, skriver det tyske dagblad junge Welt. 

429 medlemmer stemte ja til loven, blandt andet regeringspartierne, det konservative CDU og Socialdemokratiet (SDP). 147 stemte imod, og fire undlod at stemme. 

Det bliver nu nemmere at afvise asylansøgere fra "sikre" oprindelseslande som Balkanlandene og nogle afrikanske stater som Ghana og Senegal, Algeriet, Marokko og Tunesien. Hjemsendelse kan ske efter blot en uges behandling

Loven medfører, at mange asylansøgere bliver samlet i tre til fem store interneringslejre. Desuden bliver deres lommepenge kraftigt beskåret.

Deportation af syge og traumatiserede flygtninge – også børn – vil ikke være afhængig af en lægelig vurdering, medmindre der er tale om en livstruende sygdom.

Desuden vil retten til familiesammenføring blive suspenderet i to år for visse asylansøgere. Det vil især ramme syriske flygtninge, skriver junge Welt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. mar. 2016 - 08:30   03. mar. 2016 - 08:40

Tyskland

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk