Tyskland har ratificeret klimaaftalen fra Paris, og dermed lovet at reducere sin CO2-udledning for at opfylde det fælles mål om at holde temperaturstigningen i verden under to grader – helst under 1,5 grader.
Omkring 40 procent Tysklands el-produktion kommer fra kulfyrede kraftværker, der udleder store mængder CO2.
Men Tyskland, som er Europas største økonomi, har endnu ikke reduceret sin CO2-udledning. Tværtimod. Tidligere på ugen oplyste de tyske myndigheder, at udledningen i 2016 blev på 906 millioner ton CO2. Det er fire millioner tons mere end i 2015, oplyser Tysklands Miljøagentur ifølge netavisen EUobserver.com.
Tyskland arbejder, som alle andre lande, med en gradvis overgang til brug af vedvarende energikilder. Og i de fleste EU-lande er der en sammenkæng mellem omfanget af vedvarende energiproduktion fra sol og vin og udledningen af CO2; jo mere vedvarende energi – jo mindre CO2-udledning.
Men det gælder ikke i Tyskland, hvor øget brug af vedvarende energi skal ertatte atomkraft, som er næsten CO2-neutral, skriver EUobserver.com.
Atomanlæg udsender ikke CO2, men den tyske regering mener, at atomkraft udgør en stor fare for en miljøkatastrofe, og planlægger derfor at udfase atomkraft inden 2022.
Omkring 40 procent Tysklands el-produktion kommer fra kulfyrede kraftværker, der udleder store mængder CO2.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278