29 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Udenrigsminister vil invadere Gaza

Israel rasler med sablen

Udenrigsminister vil invadere Gaza

For at stoppe raketangreb på Israel, kan det blive nødvendigt at besætte Gaza, siger Israels udenrigsminister.

En efterladt holder et automatgevær i hånden ved begravelsen af en ung palæstinenser den 21. juni i Gaza. Israel har angrebet Gaza fra luften talrige gange siden 12. juni.
FOTO: Mohammed Salem/Reuters/Scanpix
1 af 1

Udenrigsminister Avigdor Lieberman truer med, at Israel vil invadere Gaza. Søndag erklærede Lieberman, at det "eneste svar" på de fortsatte raketangreb fra Gaza ind i Israel var at "erobre Gaza og udrydde terroristerne, der opererer der".

Vi må  erobre Gaza og udrydde terroristerne, der opererer der.
Avigdor Lieberman

– Tidligere begrænsede operationer ind i Gaza og løbende luftangreb mod terrormål har ikke opfyldt dette mål, sagde han ifølge det israelske dagblad. ynetnews.com.

Avigdor Liebermans udtalelser kommer, efter at der ifølge Israel er blevet affyret over 40 raketter mod Israel fra Gaza siden 12. juni. Halvdelen er ifølge ministeren slået ned i Israel, resten er enten landet i Gaza eller er skudt ned at den israelske hærs missilskjold, Iron Dome.

11 raketter blev affyret i weekenden og ramte ifølge israelske kilder en fabrik, der producerer maling, i byen Sderot nær grænsen til Gaza og sårede fire personer. Israel svarede igen med luftangreb på mål i Gaza tidligt søndag – den anden bølge af sådanne gengældelsesangreb på 24 timer. 

– Vi er klar til at udvide denne aktivitet, hvis det er nødvendigt, sagde premierminister Benyamin Netanyahu søndag.

Pansrede brigader er blevet sat i beredskab, klar til at til at blive overført til Gaza-divisionen, oplyser ynetnews.com.

– Vi håber på det bedste, men forbereder os på det værste, siger Peter Lerner, talsmand i den israelske militær, til 24news.

Israel har siden 12. juni optrappet undertrykkelsen af palæstinenserne på Vestbredden og strammet blokaden af Gaza under påskud af eftersøgningen af tre unge bosættere fra Hebron-området.

I Israel er der protester mod den israelske hærs optrapning. I den palæstinensisk beboede by, Umm al-Fahm, blokerede hundredevis af unge flere veje i weekenden.

Som svar fordømte Avigdor Lieberman demonstranterne.

– De er terrorister. Vi skal i enhver betydning af ordet behandle dem som terrorister.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. jun. 2014 - 20:04   01. jul. 2014 - 09:47

Palæstina

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
Tidslinje: Palæstina besat
  • 2013: Fredsforhandlinger mellem Israel og den palæstinensiske selvstyremyndighed starter juli-august. Mægler, John Kerry, USA's udenrigsminister.
  • 2011-2012: Dødvande i fredsforhandlingerne.
  • 2010: Israel nægter at forlænge et 10-måneders stop for bosættelser. Palæstinenserne afviser derfor at forhandle fred.
  • 2002: Køreplanen for Fred, foreslået af kvartetten bestående af USA, EU, Rusland og FN. Støtte til en uafhængig palæstinensisk stat side om side med Israel til gengæld for palæstinensiske demokratiske reformer samt at afstå fra at bruge terror.
  • 2001-03: Israels kampvogne lægger Arafats og selvstyrets hovedkvarter i Ramallah i ruiner.
  • 2000: Anden Intifada starter blandt palæstinenserne. Camp-David-forhandlingerne bryder sammen på spørgsmålet om det besatte Østjerusalem, som palæstinenserne ønsker som hovedstad. Israel og USA lægger ansvaret for sammenbruddet på palæstinenserne.
  • 1998: Wye River-aftalen. USA, Israel og palæstinenserne beslutter en israelsk tilbagetrækning fra 13 procent af Vestbredden, men Israel aflyser hurtigt tilbagetrækningen kort efter.
  • 1996: Benyamin Netanyahu bliver premierminister. Oslo-processen lægges på is.
  • 1995: Oslo II-aftalerne fastlægger anden fase i etableringen af det palæstinensiske selvstyre. Opdeling af Vestbredden i område A, B og C.
  • 1994: Med USA's udenrigsminister Warren Christopher som mægler accepterer begge parter en udstrakt demilitarisering af Golanhøjderne og udstationeringen af internationale observatører hér. Fredsaftale mellem Jordan og Israel, der normaliserer forholdet mellem de to lande og løses territoriale stridigheder.
  • 1993: Oslo-aftalerne. Yassir Arafat anerkender på vegne af PLO Israels ret til at eksistere. I løbet af fem år skal der oprettes et palæstinensisk selvstyre på Vestbredden og i Gaza, herefter skal Israel ud af de besatte områder ifølge FN-resolutioner 242 og 338. Israel får ret til at kontrollere palæstinensernes handel med omverdenen.
  • 1991: Fredsforhandlinger i Madrid arrangeret af den spanske regering og sponsoreret af USA og Sovjetunionen skaber grundlaget for fredsprocessen.
  • 1987: Første Intifada. Mellem 1987 og 1993 øger Israel antallet af bosættere med 136 procent.
  • 1979: Fredsaftale Israel-Egypten.
  • 1978: Under Camp David-aftalerne presser USA Egypten til at anerkende Israel. Stærke protester i den arabiske verden og blandt palæstinenserne. Aftalen betyder også fredsløsning mellem Egypten og Israel og israelsk tilbagelevering af Sinaiørkenen.
  • 1974: PLO erklærer, at de vil befri palæstinensisk territorium og oprette en uafhængig national myndighed i alle dele af det palæstinensiske territorium.
  • 1973: Fredsforhandlinger i Genève arrangeret af USA og Sovjet. PLO må ikke deltage.
  • 1970: USA's Rogers-plan om at løse blandt andet Israel-Egypten-problemer og det palæstinensiske flygtningespørgsmål. Israel afviser aftalen.
  • 1969: Yassir Arafat bliver leder af PLO (Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation).
  • 1967: Israel erobrer Sinai fra Egypten, resten af Palæstina og Syriens Golanhøjder.
  • 1949: Israel erobrer 78 procent af Palæstina. 700.000-800.000 palæstinensere bliver etnisk udrenset.
  • 1948: Israel oprettes.
  • 1947: FN vedtager at dele Palæstina.
  • 1922: Første folketælling i Palæstina: 757.182 indbyggere, heraf 11 procent jøder.

Kilder: Leksikon.org, BBC, CNN