09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Uklart om blokaden af Gaza ophæves

Våbenhvile

Uklart om blokaden af Gaza ophæves

En ophævelse af blokaden mod Gaza er ikke kun i palæstinensernes interesse - det er også i Israels interesse, siger Adam Keller fra den israelske fredsbevægelse.

Onsdag var der lettelse og glæde blandt indbyggerne i Gaza over våbenhvilen, efter at israelske missiler havde regnet ned over det tæt befolkede område i syv døgn
FOTO: Fady Adwan/CPHVioce
1 af 1

Både Israel og Hamas-ledelsen i Gaza bekræfter, at en våbenhvile er aftalt. Men parterne udlægger aftalen forskelligt.

Den Israelske regering tilkendegiver, at det alene er aftalt, at militære handlinger skal stoppe.

Fra Hamas meldes der imidlertid om en række politiske sejre ud over et stop for missiler og granater.

Det palæstinensiske nyhedsbureau IMEMC beretter med Hamas-topmanden Mousa Abu Marzoug som kilde, at:

Israel har lovet at stoppe de målrettede likvideringer inde i Gaza.

Israel vil åbne alle grænseovergange og lette muligheden for, at personer og varer kan passere. Personer skal kunne bevæge sig over grænsen, når våbenhvilen fra i går klokken 21 har holdt i 24 timer.

Fiskere i Gaza skal igen kunne gå på havet.

Washington var bekymret for, at en ny israelsk landinvasion af Gaza kunne udløse opstande i Egypten, Jordan og andre arabiske nabolande.

Richard Becker

IMEMC oplyser videre, at eventuelle brud på våbenhvilen skal rapporteres til den egytiske regering, som sammen med USA's udenrigsminister Hillary Clinton har fået til at opgave at mægle i tilfælde af brud på den våbenhvileaftale, som også Egypten og USA har været med til at få på plads.

"Trods USA ensidige pro-israelske retorik har det stået klart, at Washington var bekymret for, at en ny israelsk landinvasion af Gaza kunne udløse opstande i Egypten, Jordan og andre arabiske nabolande med fare for at føre til mere omfattende krig", skriver Richard Becker fra ANSWER-koalitionen i USA.

ANSWER har protesteret mod Israels overfald på Gaza, og udtrykker nu håb om en gradvis ophævelse af blokaden mod Gaza, som "har påført Gazas 1,6 millioner indbyggere store lidelser".

Organisationen Gush Shalom (Fred Nu) i Israel har den seneste uge forsøgt at presse Netanyahu-regeringen til at stoppe det blodige overfald på Gaza, som endte med at koste 162 palæstinensere og fem israelere livet.

Gush Shaloms talsmand Adam Keller udtrykker glæde over våbenhvilen og forhåbninger om, at aftalen kan lede til genoptagelse af egentlige fredsforhandlinger mellem Israel og palæstinenserne:

"En ophævelse af blokaden mod Gaza er ikke kun i palæstinensernes interesse - det er også i Israels interesse. Den forhindrede ikke, at der kom missiler til Gaza, men omvendt medførte den alvorlige økonomiske skader for indbyggerne og øgede fattigdom, lidelse og had", skriver Adam Keller fra den israelske fredsbevægelse.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. nov. 2012 - 09:15   22. nov. 2012 - 12:39

Gaza

se@arbejderen.dk