Ukraines justitsminister Pavel Petrenko og Sikkerhedsrådets sekretær Aleksandr Turtjinov meddelte 24. juli, at justitsministeriet har besluttet at forbyde tre kommunistiske partier at deltage i lokalvalg, parlamentsvalg og præsidentvalg.

Forbuddet mod kommunisterne er kommet, samtidig med at det ekstremistiske parti Højre Sektor er på fremmarch i flere byer.

Der bliver henvist til, at disse partier angiveligt ikke lever op til den såkaldte lov om af-kommunisering af 9. april 2015.

Turtjinov udtalte, at dette forbud er ”udtryk for historisk retfærdighed og en placering af et historisk ansvar for pinsler og masserepressalier mod det ukrainske folk”.

Det var samme Turtjinov, der i 2014, straks efter februarkuppet som fungerende formand for parlament tog initiativ til at opløse den daværende kommunistiske parlamentsgruppe.

Det nye forbud rammer Ukraines kommunistiske Parti (KPU), Ukraines (fornyede) kommunistiske parti samt Ukrainske Arbejdere og Bøndernes Kommunistiske Parti.

Af de tre er det kun det førstnævnte, KPU, der er landsdækkende med afdelinger i alle landets regioner. Partiet kom dog for første gang i historien ikke over spærregrænsen ved sidste års parlamentsvalg.

Justitsminister Peterenko påpegede at alle disse tre partiers navne, love og logoer strider mod loven af 9.april 2015. Han fandt det nødvendigt at tilføje, at sagen ”naturligvis vil gå rettens vej; men i dag er det en historisk dag, fordi det ukrainske samfund ikke mere vil blive bedraget af disse politiske kræfter”.

I strid med forfatningen

Et par ukrainske jurister har straks påpeget at styret i Kijev med denne beslutning atter krænker landets forfatning.

Denne gang har Justitsministeriet krænket forfatningens artikel 15, der fremhæver, at samfundet bygger på politisk, økonomisk og ideologisk mangfoldighed samt artikel 36, der – som det hedder – ”garanterer borgernes ret til at danne politiske partier for at varetage sine politiske, økonomiske, sociale og kulturelle interesser”.

Ukraines justitsministerium har nu i to år forsøgt at få UKP helt forbudt. Det er dog ikke lykkedes, fordi forfatningens artikel 37 nøje opremser en række mulige legitime motiver til at forbyde politiske partier. Men ingen af disse har vist sig relevante i forhold til UKP.

Retten har hidtil støttet sig til princippet om, at forfatningens normer har juridisk overhøjhed. Men justitsministeriets nye forbud støtter sig kun til den omtalte antikommunistlov af 9. april.

Som tidligere omtalt i dagbladet Arbejderen er KPU i fuld gang med at reorganisere sit arbejde. Dels har kommunisterne følt det nødvendigt at oprette en ny partistruktur under navnet ”Venstrefronten”, og dels har partiet sammen med en række andre venstrefløjskræfter stiftet en ny bred bevægelse ”Venstreoppositionen”.

Det nye forbud sår forud for de ukrainske lokalvalg til oktober tvivl om, hvorvidt det vil kunne betegnes som frit og fair.

Forbuddet mod kommunisterne er kommet, samtidig med at det ekstremistiske parti Højre Sektor er på fremmarch i flere byer. Blandt andet har dets paramilitære grupper deltaget i ildkampe i Karpaterne i Vestukraine.

Protester i Ukraine

De første protester mod det nye forbud er kommet fra venstrekræfter i Ukraine og i Storbritannien.

Således har lokale kommunister i London og Edinburgh allerede afholdt protestdemonstrationer foran Ukraines konsulater.

Som parole brugte man den tyske antifascistiske præst Martin Niemøllers velkendte ord: ”Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke..  Da de så kom efter mig, var der ingen til at protestere”