I dag den 25. oktober går Ukraine til lokalvalg. Det skulle være et skridt mod politisk stabilitet, men bliver det næppe. Mange af landets problemer er ikke løst.

Ifølge undersøgelser står tre højre-nationalistiske partier til 10-12 procents opbakning, især i Vest- og Centralukraine.

Ukraine er afhængig af vestlige lån, nationalvalutaen er svækket, statsgælden svarer næsten til størrelsen på landets bruttonationalprodukt, og guldreserverne er reduceret kraftigt. 

Valget skulle ifølge Minsk-aftalerne være en del af en fredsproces i Østukraine, men selve aftalens ramme er uklar og er blevet krænket. Regeringen i Kijev accepterer ikke en grundpræmis at forhandle direkte med de to oprørsrepublikker om deres selvstyrestatus og om afholdelse af valg. 

124 partier opstiller 

Ved valget opstiller halvdelen af de 250 partier, som myndighederne har godkendt, mens det kommunistiske parti (KPU) er blevet afvist. 

Valgkampen præges af de kapitalstærke højre- og centrumhøjrepartier, der dominerer parlamentet. Præsident Porosjenkos parti opstiller 28.000 kandidater, Julia Timoshenkos liberal-konservative ”Fædrelandet” opstiller 26.000 og Oleh Lyashkos højrepopulistiske Radikale Parti – 17.000. 

”Oppositionsblokken”, der er arvtager af ekspræsident Janukovitjs Regionernes Parti, sidder i parlamentet. Den opstiller 15.500 kandidater i hele landet. Udenfor dens højborg i Donbass mødes blokken dog af hetz og overfald.

Et splittet Kijev-styre

Selvom lokale valg præges af lokale kandidater, påvirkes vælgerne også af den almene ustabilitet og utilfredshed med styrets løftebrud siden statskuppet i februar 2014 samt af splittelsen mellem de regerende kræfter.

Premierminister Arsenij Jatsenjuks anden koalitionsregering, dannet i december 2014, rummer ikke de mest odiøse højreekstremister fra første regering.  politikken er ganske usammenhængende.  

Overraskende stiller Jatsenjuks parti ikke op til lokalvalget. Dette topstyrede projekt havde medvind ved parlamentsvalget, men mangler en bred basis. De seneste opinionsmålinger giver ikke partiet chancer for at komme over spærregrænsen, og Jatsenjuk er blandt de mest upopulære politikere. Et dårligt valgresultat kan give anledning til at fyre ham som premierminister.

Lyashkos højre-ekstreme Radikale Parti har i flere måneder kritiseret præsident Porosjenko højlydt. 17. september tog partiet konsekvensen og forlod regeringens parlamentariske flertal.

Lyashkos kritik gælder fraværet af reformer af retsvæsenet, samt at Poroshenko stadig ejer fabrikker i Rusland og samarbejder med russiske rigmænd.

Lyashko henviser desuden til en undersøgelse foretaget af uafhængige journalister, som viser, at Porosjenko sammen med sin nære ven og businesspartner Igor Kononenko antagelig er involveret i hvidvask af penge via Geoffrey Magistrate for at undgå beskatning i Ukraine.

Magistrate er en amerikansk forretningsmand bosidende på Cypern, som ifølge netavisen Strana er direktør for Intraco Management LTD, der siden 2005 skal have varetaget Porosjenkos interesser og placeret hans formue på Wirginiaøerne. 

Korruption 

Den nævnte undersøgelse bruges også af Valentin Nalivajtjenko, der indtil for nylig var chef for Ukraines sikkerhedstjeneste og kendt for sine nære forbindelser til USA 

Siden statskuppet i 2014 var han en af styrets mest magtfulde mænd. Men da Porosjenko fyrede ham, stiftede Nalivajtjenko en ”Anti-korruptionsbevægelse”, som nu har fremlagt en række afslørende dokumenter i medierne. Ukrainske analytikere ser hans aktiviteter som en del af et større politisk spil, hvori han køres i stilling som mulig ny præsidentkandidat. 

Blandt Majdan-oprørets hovedkrav var et opgør med korruption. Men da der i to år ikke er gennemført markante reformer, er korruption et populært emne blandt vælgerne. Det anvendes også af kræfter omkring milliardæren Ihor Kolomojskij, der står bag et nystiftet protestparti UKROP. 

UKROP er den russiske forkortelse af partiets navn ”Ukraines Patriotiske Samling”.  UKROP har udsigt til vælgerstøtte i millionbyen Dnjepropetrovsk, hvor Kolomojskij i et år var guvernør.

Højrekræfter

Ifølge landsdækkende undersøgelser står tre højrenationalistiske partier til 10-12 procents opbakning, især i Vest- og Centralukraine. De har længe angrebet Porosjenko for at være for blød over for oprørsrepublikkerne og Rusland og for ikke at have gjort op med korruption og landets oligarker.

Siden disse partier i august først var indblandet i sammenstød med politiet i Vestukraine og derefter i Kijevs centrum, har de holdt sig i ro og forberedt sig til lokalvalget. Blandt disse partier opstiller Svoboda 13.000 kandidater.  

Men så fulgte statsanklagerens afsløring af, at Oleh Lyashkos stedfortræder har modtaget bestikkelse. Han blev fængslet.

Lyashko og hans højreekstreme Det Radikale Parti formåede imidlertid med støtte fra Julia Timoshenko gennem medierne at flytte fokus fra bestikkelsen til statsanklagerens proceduremæsssige fejl, hvilket blev vendt mod Porosjenko og det politiske styre. 

Sidste uge genlød Kijevs hovedgade atter af højrenationalisternes taktfaste råb: ”Bandera kommer og opretter orden”, ”Gud og Ukraine – over alt”. 

Stepan Bandera (1909-1959) var ukrainsk nationalistleder, der under krigen samarbejdede med Nazityskland. Han ses som åndelig leder for eftertidens ukrainske højrenationalister og nynazister. Bandera blev i 2010 af daværende præsident Jusjenko erklæret som Ukraines Helt, en beslutning der blev annulleret af efterfølgende præsident Janukovitj.  

Vilje til protester

Op til valget har regeringen hævet mindstelønnen og folkepensionen. Men ifølge netavisen politrada viser en ny landsdækkende undersøgelse, at 12 procent af de adspurgte betragter dette som udtryk for regeringens ærlige holdning, mens 77 procent ser det som valgflæsk. 

53 procent af de adspurgte svarede, at hvis levevilkårene bliver værre, vil de deltage i protester. Dette er flere, end da man spurgte i december 2013 under Majdan-protesterne. 

I de seneste uge har der, ud over sporadiske sociale protester, været en vigtig strejke. Kulminearbejderne nedlagde arbejdet i Vestukraine, fordi de ikke fik deres løn. De lokale myndigheder har nu iværksat forhandlinger. Men generelt bliver sådanne protester dysset ned med henvisning til behovet for national sammenhold mod ”den ydre fjende”. 

Et splittet Donbass

Efter statskuppet i 2014 gik Kijev i krig mod to af landets regioner (Luhansk og Donetsk) i Donbass-kulmineområdet. Frontlinjen mellem Kijev-styret og de russisk-sindede oprørere splitter stadig Donbass. 

Netavisen I-S der udgives af ukrainske militæranalytikere, vurderer, at situationen i Donbass er ”højspændt”. Harkiv-region i nordøst og Odessa-region betegnes som ”ustabile”, og Vest- og Centralukraine som ”stabile”. 

I de Kijev-kontrollerede dele af Donbass bliver der også afholdt lokalvalg med undtagelse af to valgkredse i grænselandet. 

Milliardæren Sergej Taruta, der har bevaret sine virksomheder i Donbass, siger til tv, at 15.000 af oprørsrepublikkernes fire millioner indbyggere har kæmpet aktivt mod Kijev-styret. Han opfatter ikke lokalbefolkningen som fjender.

Ifølge Taruta mener lokalbefolkningen, at ”Kijev har svigtet dem. I de Kijev-kontrollerede dele er folk også kritiske overfor Kijev, fordi regeringen ikke har hjulpet med at reparere huse efter bombardementerne. Beboerne udsættes for udplyndring af ukrainske krigere, og militæret placerer skyts på marker og i haver uden at yde kompensation”. 

Ifølge Taruta er 300.000 flygtet fra oprørsrepublikkerne til den Kijev-kontrollerede del af Donbass. 

Mariupol

Den ukrainske havneby Mariupol ved Azovske Hav er nu en frontby, hvor stemningen er anspændt. Byen er højborg for Janukovitjs tilhængere og venstrekræfter. Men efter kuppet i 2014 har Kijev-styrets partier også fået fodfæste. 

Under valgkampen blev en lejlighed tilhørende de lokale kommunisters formand, beskudt med granater, og et tæskehold fra Julia Timoshenkos Fædrelandspartiet har lemlæstet en kandidat fra Oppositionsblokken. 

Den lokale valgkommissions første møde endte i slagsmål, hvorefter den blev opløst og erstattet af nye medlemmer.

Derefter besluttede kommissionens flertal, at stemmesedlerne skulle trykkes på et trykkeri ejet af milliardæren Rinat Akhmetov. Men da de Kijev-tro partier mente, at der var risiko for forfalskning, lavede deres aktivister fysisk blokade af trykkeriet, da trykning af stemmesedlerne skulle starte.

Efter sammenstød med politi, tilkaldte aktivisterne den nynazistiske Højre Sektors paramilitære styrker som forstærkning. I skrivende stund udelukker lokale kilder ikke, at valget her bliver udskudt.