Ukraines præsident Viktor Janukovitj har tirsdag underskrevet en række aftaler med Rusland efter at have holdt møde med den russiske præsident Vladimir Putin i Moskva.
Aftalerne betyder, at Ruslands nationale velfærdsfond opkøber for 15 milliarder dollars ukrainske obligationer, der står svagt. Putin lovede også at sænke prisen på naturgas frem til 2019, hvilket vil spare Ukraine op til to milliarder dollars om året, skriver netportalen Euobserver.com.
Janukovitj sagde, at "Ukraines handel med Rusland gør det umuligt for os at handle på anden måde. Der er ikke noget alternativ til dette."
EU-ledere raser stadig over, at Ukraine netop har sagt nej til at undertegne en handelsaftale med EU, og emnet vil blive taget op på EU-topmødet i Bruxelles i morgen, erfarer Euobserver.com.
Tysklands nye udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, fortalte tirsdag Forbundsdagen, at det er "fuldstændig skandaløst, hvordan Rusland brugte Ukraines økonomiske situation for sine egne formål".
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278