NATO-landenes stats- og regeringschefer samles til topmøde i Wales i dag. Topmødets dagsorden er præget af en situation med væbnede konflikter og krige i Ukraine, Mellemøsten og flere steder i Afrika.

NATO-lederne vil beslutte at oprette nye baser i Østeuropa som svar på krisen i Ukraine med henvisning til, at Ruslands nabolande skal forsvares mod præsident Putins politik, skriver den britiske avis The Guardian.

Styrken i Polen bliver på 10.000 mand fra Storbritannien, Danmark, Letland, Estland, Litauen, Norge og Canada.

– Vi vil vedtage det, vi kalder en beredskabsplan for at kunne handle hurtigt i denne helt nye sikkerhedssituation i Europa, siger NATO's generalsekretær Anders Fogh Rasmussen til avisen. 

– Vi har i forvejen NATO's styrke til at svare igen [response force], som gør os i stand til at indsætte tropper hurtigt. Nu er det vores hensigt at skabe en spydspids inden for denne 'response force' – med et meget, meget højt beredskab, forklarer generalsekretæren.

Fem baser

Derfor vil NATO oprette bemandede baser tæt på Ruslands grænser. Nogle medier taler om fem baser – den ene skal placeres ved Stettin i Polen. Her skal der være tropper, udstyr og kommandocentral:

– Bundlinjen er fremover et mere synligt NATO i øst, siger Anders Fogh Rasmussen.

Financial Times skriver, at styrken bliver på 10.000 mand, at briterne får ledelsen af styrken, og at der kommer troppebidrag fra Danmark, Letland, Estland, Litauen og Norge samt måske Canada.

Skepsis i NATO

Der er delte meninger i NATO, om hvor aggressivt militæralliancen skal udfordre Rusland.

Frankrig, Italien, Spanien og især Tyskland er imod oprettelse af permanente NATO-baser i Østeuropa for ikke at provokere Rusland, berettet The Guardian. Det vil NATO forsøge at løse ved ikke at kalde styrken permanent, og lade de stationerede soldater udskifte hyppigt, forklarer Fogh Rasmussen.

Der er andre temaer på topmødets dagsorden.

Missilskjoldet vil blive forstærket. Blandt andet Danmark har forud for topmødet vedtaget at tilslutte sig missilskjoldet og investere trecifrede millionbeløb i radar- og raketudstyr.

NATO-missionen i Afghanistan skifter til primært at handle om uddannelse af afghansk militær.

Militæralliancen vil ruste sig imod såkaldt 'cyber-krigsførelse', hvor fjender angriber it- og kommunikationssystemer.

Endelig vil NATO's udvidelse være et punkt på dagsordenen.

Den tidligere jugoslaviske republikker Makedonien, Montenegro og Bosnien-Hercegovina står foran at kunne optages. Det samme gælder den tidligere sovjetrepublik Georgien, men NATO vil undlade at optage Georgien for ikke at udfordre Rusland, vurderer NATO's egen analytiker Karl-Heinz Kamp fra alliancens forskningsdivision.