Som en anden optakt til G7-mødet vedtog Ukraines parlament, Verkhovna Rada, den 4. juni en lov, der tillader vestmagterne at stationere militære styrker og tilmed atomvåben på landets territorium. 

Loven blev vedtaget med et snævert flertal på og angives at omhandle "international fredsbevarelse og sikkerhed". Ifølge loven skal fredsbevarende missioner iværksættes "på basis af beslutning i FN og/eller i EU".

Tidligere kunne udenlandsk militær tilstedeværelse kun tillades ved en beslutning i parlamentet efter anmodning fra præsidenten. I en anmærkning til loven hedder det, at ændringerne "vil skabe de nødvendige betingelser for stationering af international fredsbevarelse og sikkerhed på Ukraines territorium", citerer James Tweedle, Morning Star.

Disse styrkers formål "skulle sikre en snarlig normalisering af situationen" i Donbassregionen i det østlige Ukraine og hjælpe med til at "genoprette lov og orden, livet, forfatningsmæssige rettigheder og borgernes frihedsrettigheder" . 

I anmærkninger til loven hedder det videre, at "potentielle bærere af nukleare og andre typer masseødelæggelsesvåben tillades kortvarig stationering under international overenskomst med Ukraine", anfører Morning Star i citat.

Loven åbner også op for at udenlandske tropper kan opholde sig i Ukraine på ubestemt tid.

Advarer Rusland

G7-topmødet på Schloss Elmau i Bayern sluttede mandag med en erklæring om at skærpe sanktionerne mod Rusland, hvis dets "aggression" i Ukraine øges, meddeler Reuters. 

Midt i sidste uge indløb rapport om de hårdeste træfninger i månedsvis mellem ukrainske styrker og pro-russiske oprørere ved byen Maryinka. Mindst 15 mennesker skal være dræbt og 60 såret, oplyser de prorussiske separatister. Det ukrainske militær hævder ifølge det norske nyhedsbureau NTB, at 80 oprørere og fem ukrainske soldater blev dræbt.

Ukraine og OSSE's observatører anklager prorussiske separatister for at have startet et angreb på Maryinka. De afviser ifølge NTB dette og anklager regeringssoldaterne for at beskyde separatiststillinger og forårsage strømafbrydelse, som indespærrede 900 – nu evakuerede – minearbejdere.

Erklæringen fra G7-topmødet indholder ingen kritik af regeringen i Kijev om brud på våbenhvilen, men præsidenten for EU, Polens tidligere ministerpræsident Donald Tusk, sagde søndag, at diskussionerne om sanktionerne "kun kunne dreje sig om at forstærke dem".

Også USA mener, at skylden for optrapningen i Donetskregionen énsidigt skyldes Rusland, som advares mod konsekvenserne, fordi Rusland ifølge USA "har et direkte ansvar for at forhindre disse angreb og gennemføre en våbenhvile", refererer den norske Klassekampen.

Sanktionerne mod Rusland udløber i juli og skal formelt konfirmeres. I marts bestemte EU-lederne, at de skulle opretholdes indtil våbenhvilen fra Minsk-aftalen sidste år "fuldt ud" er implementeret.

G7 består af USA, Canada, Japan, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Italien samt EU. Rusland blev ekskluderet af G8 på grund af dets angivelige rolle i borgerkrigen i Ukraine. 

Den 6. juni, få dage før G7-topmødet, hævdede Ukraines præsident Petro Porosjenko, at over 9000 russiske soldater var indsat i Østukraine, og at regeringsstyrkerne skulle være forberedt på "en fuldskala invasion". Samme dag sagde NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg, at NATO har "éntydig efterretningsinformation" om, at russiske soldater er til stede i Østukraine.

Russiske soldatermødre og andre kilder skulle ifølge NTB og det franske nyhedsbureau AFP tidligere have hævdet, at 15.000 russiske soldater var blevet indsat og om mindst 200 dræbt. Rusland benægter tilstedeværelsen af regulære russiske soldater på ukrainsk grund.

Hektisk NATO-aktivitet

"Den amerikansk-ledede BALTOPS 2015 blev indledt med en kraftigere tilstedeværelse end sidste års øvelse", hedder det i USNI News annoncering af den aktuelle NATO-øvelse i Baltikum fra 5.-20. juni. Øvelsen omfatter i alt 5600 soldater til lands, vands og i luften. 17 lande deltager, hvoraf Belgien, Canada, Tyrkiet og Norge er nytilkomne i forhold til sidste års manøvre.

Ikke-NATO-medlemmerne Finland og Sverige deltager, og 49 skibe, 61 fly og én u-båd er med i manøvren, som omfatter hele Østersøen og Den Botniske Bugt samt polsk, tysk og svensk territorium. I tilknytning til BALTOPS vil NATO's nye korps til lynindsats øve i Polen fra 9.-19. juni.

NATO anfører, at BALTOPS "ikke bliver afholdt som reaktion på en speciel trussel". Russia Today skriver, at "siden Ruslands genfoening med Krim og starten på konflikten i Østukraine sidste forår, har NATO-styrker optrappet sine militærmanøvrer langs den russiske grænse - i Baltikum og Østeuropa".

Rusland har ifølge Russia Today besvaret den igangværende NATO-storøvelse BALTOPS i Baltikum med et øget antal flyvninger med langtrækkende bombefly tæt på NATO-medlemslandes grænser og med storstilede øvelser på egen jord.

BALTOPS følger efter NATO's Arctic Challenge Exercise, årets største flyøvelse i verden over en trediedel af svensk og en del af norsk luftrum. Også her deltog Sverige og Finland samt Schweiz. Øvelsen afsluttedes 2. juni.

8.-10. juni var Georgien vært for Strategic Partners Conference (SMPC) mellem NATO og associerede stater i hovedstaden Tblisi. 

22. juni - 3. juni er Kijev-regeringen i Ukraine selv vært for en Sea Breeze – en NATO-orkestreret flådeøvelse i Sortehavet klods op af konfliktområderne Krim og Østukraine.