Smilene var store, da Ukraines præsident mødte bankchefen for den internationale valutafond IMF i januar.
IMF-bossen Christine Lagarde lovede præsident Petro Porosjenko et nyt milliardlån.
Programmet er baseret på konservative makro-økonomiske antagelser, der kan afbøde presset fra konflikten i øst.
Christine Lagarde, direktør i IMF
I går fremlagde Lagarde så pakken.
- Jeg er glad for at meddele, at IMF har nået en aftale med den ukrainske regering om et ny reformprogram, der vil blive støttet af 17 milliarder dollars, sagde hun på en pressekonference i går.
Ifølge Lagarde har Ukraine over de næste fire år brug for 40 milliarder dollars fra internationale donorer. Sidste år krævede IMF nedskæringer i Ukraine til gengæld for et lignende beløb.
– Dette er et ambitiøst program. Det er et hårdt program og ikke uden risiko, sagde Lagarde og tilføjede, at Ukraine bør »se på« at ændre sit banksystem, privatisere statsejede virksomheder og øge kampen mod korruption. IMF’s arbejdsgruppe i Kijev foreslog i går totalt lønstop i hele Ukraine.
– Programmet er baseret på konservative makroøkonomiske antagelser, der kan afbøde presset fra konflikten i øst, sagde hun, selvom om parterne i går indgik en midlertidig våbenhvile.
Voldsomme nedskæringer i 2014
Kort efter mødet med IMF bad Ukraines regering parlamentet om at møde til samling den 23-27 februar for at drøfte "en ændring af budgettet", som vil være "vitalt for en vellykket gennemførelse af de eksisterende samtaler med IMF", lød det i den regeringstro avis Kijev Post.
Forud for sidste lånepakke fra IMF i marts sidste år vedtog parlamentet også ændringer i budgettet.
Folkepensionen blev da halveret. Prisen på gas steg med 40 procent. Skatten steg. Der kom højere priser på alkohol. Således steg en øl fra 8 hryvna til 8,5 hryvna, mens vodka steg fra 32 til 35 hryvna. Parlamentet vedtog privatiseringer og bortfald af statsstøtte til industrier. Offentligt ansatte fik mindre løn.
IMF krævede for eksempel også, at Ukraines statsbudget blev skåret ned med 20-30 procent. IMF krævede desuden "udfasning" af alle tilskud til energi, og at Ukraines valuta hryvna begyndte at flyde på verdensmarkedet.
Til gengæld fik Ukraine lovning på 17 milliarder euro over to år. Indtil nu er fem milliarder udbetalt, men nedskæringerne har været i kraft i over 11 måneder.
Ukraines udlandsgæld er i dag på 102 milliarder euro. Den kortfristede gæld er på 65 milliarder euro, som skal betales indenfor en kort årrække.
Præsident Porosjenkos parti, Blok Petro Porosjenko, deltager i regeringen. Partiet ønsker fuldt medlemskab af EU. De øvrige partier i regeringen er blandt andet premierminister Arsenij Jatsenjuks højreorienterede Folkefront og tidligere premierminister Julia Timosjenkos liberal-konservative Fædrelandsparti.
"Vi skal handle nu"
Ukraine skal støttes i langt højere grad, end det er tilfældet, fremgår det af en artikel i det amerikanske magasin, Time.
"Det eneste, der kollapser hurtigere end den forreste frontlinje i Ukraines omstridte østlige provinser, er dets økonomi – og Europas stormagter har travlt", Skrive Time Magazine.
Time hentyder til kampene i det østlige og sydøstlige Ukraine, hvor flertallet af russisktalende ukrainere protesterer mod centralregeringens politik, som de føler er udemokratisk og chauvenistisk.
Det forlyder ifølge flere medier, at Kijev bruger fem til 10 millioner dollars om dagen på krigen. Den 4. februar devaluerede Ukraines regering landets valuta med 33 procent.
Krav fra EU
Der er allerede kommet krav fra vestlig side til nedskæringer i Ukraine, hvis landet skal gøre sig håb om at få lån fra IMF, EU og andre. EU's kommissær for Naboskabspolitik Johannes Hahn var i starten af februar klar i mælet.
– Vi skal undgå, at pengene ender i et bundløst hul. De internationale donorer må udarbejde én enkelt liste over reformer, som Ukraine skal levere til gengæld for penge (...) Vi kan ikke vente med hjælp, indtil konflikten (i Ukraine red.) er løst. Vi går efter en meget omfattende køreplan fra ukrainerne. Vi ønsker milepæle, der kan måles hvert kvartal, sagde han 5. februar ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Lederen af Ukraines Progressive Socialistiske Parti, Natalia Vitrenko, er rystet over IMF's og EU's krav. Ukrainerne har allerede "slugt nok reformer", mener hun.
– Regeringen har lanceret massefyringer. Hvordan kan man bryste sig af at opretholde europæiske værdier, når de fyrer folk fra deres job på dén måde – specialister, eksperter, fagfolk ryger også i i skraldespanden, siger hun til det russiske dagblad Pravdas netudgave.
– For et år siden protesterede folk på Kijevs Maidanplads og ville dø for Europa. Et par måneder efter at have vundet "værdighedens revolution" er Ukraine ikke kommet tættere på Europa. Tværtimod er Ukraine gledet ned på Afrikas niveau. Den gennemsnitlige pension i Ukraine efter "værdighedens revolution" er 50 euro. Det er på niveau med Afrika, siger Natalia Vitrenko, der er økonomiprofessor.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278