I morgen søndag den 21. april skal Ukraine ud i anden runde af præsidentvalget. Valget står mellem præsidenten, den 53-årige rigmand Petro Porosjenko, og den 41-årige showmand og komiker Volodymir Zelenskij, der vandt i første runde med 30 procent. af stemmerne.

Porosjkenko stammer fra den sydlige Odessa-region, men her fik han kun ni procent af stemmerne. 

Siden Zelenskij ved nytårstid gik ind i valgkampen, var hans sejr forudset af de fleste. Men det har overrasket, at han fik dobbelt så mange stemmer som Porosjenko, samt at hans vælgere var jævnt fordelt i hele landet.

Da valgdeltagelsen med 63 procent er høj, tyder hans sejr på stor mobilisering af protestvælgere, der har mistillid til Porosjenko og ønsker om forandring. Det er åbenlyst, at drømmene om velstand, retsstat og demokrati fra Majdan-oprøret ikke er blevet indfriet.

Blandt de 39 kandidater, der deltog i første runde, er der kun få, som støtter Porosjenkos styre. Næsten alle, fra den politiske højrefløj og ind mod midten, har markeret protest imod hans politik, hans løftebrud, og det mange betegner som løgne. Derfor kan tre fjerdedele af alle stemmer betegnes som protestvælgere.

Porosjenko fik størst støtte i Vestukraine, som er en højreradikal højborg. Porosjkenko stammer fra den sydlige Odessa-region, men her fik han kun ni procent af stemmerne og kun syv procent i sin fødeby Bolhrad. Mens  Zelenskij fik 41 procent i regionen, og den russisksindede kandidat Jurij Bojko fik 22 procent af stemmerne.

Det tog Porosjenko ilde op. Han fyrede straks per dekret Odessa-regionens guvernør Maxim Stepanov efter valget. Stepanov nægtede gå af, fordi dekretet var udformet uden regeringens accept, hvilket loven kræver. 

Porosjenko begrundede fyringen med, at guvernøren havde undladt at udbetale ekstraordinær fattighjælp i regionen. Men da det kunne anses for at være bestikkelse, blev fattighjælpen først udbetalt efter valget Svarede Stepanov

Nynazisten Ruslan Koshulynskij fik 1,6 procent stemmer, hvilket viser, at landets højreradikale vælgere foretrak Porosjenko, hvis militante valgretorik passede dem.

Før første valgrunde

Porosjenkos  kampagnestab har brugt en skarp mod favoritten, ”klovnen Zelenskij”, og betegnede ham som ”Putins forlængede arm”.

Porosjenko har afvist anklager om brudte valgløfter og har forklaret, at er hans personlige, gode ry blandt Vestens ledere, som har sikret Ukraine de livsnødvendige vestlige lån. Underforstået at ingen af hans konkurrenter nyder samme internationale tillid.

Omvendt har Zelenskij undladt at love noget som helst. Han havde knap nok et program. Alligevel har Zelenskij fået støtte, især fra yngre protestvælgere i forventning om fornyelse.

Han lever højt på sit image, som han har skabt i sine tv-shows. Ikke mindst serien ”Folkets tjener” hvor han siden 2015 har spillet rollen som beskeden folkeskolelærer, der til egen overraskelse pludselig bliver landets præsident. Dette billede, at en simpel mand kan blive præsident, ser nu ud til at blive virkelighed.

Vestens støtte

Modsat vælgerne i Ukraine roste Anders Fogh Rasmussen og Carl Bildt, Sveriges tidligere udenrigsminister, Porosjenkos indsats for demokrati, reformer og fair valg, da de straks efter valget mødte præsidenten.

Ifølge den ukrainske netavis 112.ua inviterede de Porosjenko til den årlige internationale konference YES, som de arrangerer sammen med den ukrainske rigmand Viktor Pintjuk. Her drøfter politikere og forretningsfolk Ukraines fremtid i global kontekst.

Porosjenko talte under valgkampen varmt for Ukraines medlemskab af EU og NATO. Hans ønske blev bekræftet af et amerikansk flådebesøg i Odessa midt i valgkampen, og igen dagen efter valget, hvor to NATO-fregatter fra Canada og Spanien anløb Odessa.

Før anden runde

Valgkampens anden etape handler ikke meget  om politik, men om processen og om dens underholdningsværdi. Zelenskij fører stort set ikke valgkamp, mens Porosjenko har travlt.

Porosjenkos har skruet ned for den militaristiske retorik i et desperat forsøg på at hente stemmer fra første rundes højstplacerede centrum-højre-kandidater.

Nu udtaler han respekt for Ukraines mange russisksindede vælgere, men tier om hans talrige lovændringer, der diskriminerer landets etniske mindretal. Spørgsmålet er, om ikke han skuffer sine russofobiske højrevælgere fra første runde.

Han virker mere imødekommende overfor Zelenskij og svarede straks på Zelenskijs forslag. Både at begge kandidater skulle aflevere en alkohol- og narkotest og mødes til offentlig debat den 19. april.  

Men Porosjenkos kampagnestab har ikke skiftet kurs. Der er opsat reklameskilte i flere byer med foto af Porosjenko over for Putin, som skal antyde, at der er et valg mellem Putin og Prosjenko.

Petro Porosjenkos valgplakat skulle vise, at han kan stå imod Ruslands præsident Putin. Nu fjernes plakaterne, fordi flere har tegne et lighedstegn mellem de to præsidenter.

Gleb Garanich/Reuters/Ritzau Scanpix

Unge  har dog i flere tilfælde malet lighedstegn mellem de to; og jurister mener, at de bryder med ukrainsk lov på to punkter. Dels må udlændinge ikke inddrages i valgkampen, dels er det forbudt at afbillede personer uden deres samtykke. Derfor er Putins foto blevet fjernet.

Et andet angrebspunkt er de fortsatte rygter om, at Zelenskij afhængig af narkotika. Trods den gennemførte test spekulerer Porosjenkos kampagnestab, at Zelenskij ikke leverede sine test hos samme læge som Porosjenko og fastholder de oprindelige rygter.

TV-kanalen Prjamij, der støtter Porosjenko, håbede forleden at kunne bekræfte rygterne, da den fik besøg af Denis Mazhosov, en af Zelenskijs barndomsvenner og tidligere kollega i hans tv-show. Mazhosov blev for nogle år siden fyret af Zelenskij.

Ifølge netaviserne nv.ua og focus.ua skulle den tidligere ven og kollega afsløre Zelenskijs som narkoman. Men Manzhosov bekræftede intet, selv om studieværten i 20 minutter pressede ham med nærgående spørgsmål kun om rygtet.

Nu trækker Porosjenko i land. Da han i weekenden på et vælgermøde blev spurgt om rygtet, sagde han, at han ikke tror på det, og at han personligt aldrig har brugt den anklage.     

Mens rigmænd og medier pisker en hadsk stemning op, er den brede befolkning  især uden for de storbyer, hvor finansverden dominerer – mest optaget af at få livet til at hænge sammen. Mange lever fra hånden til munden, og efter valget kan de se frem til nye prisstigningerforhøjelser og afgifter. Og i Donbass hersker borgerkrigen stadig.