I Venezuela samledes landets kvinder til kongres den 8. marts – på kvindernes internationale kampdag. Det var en stiftende kongres, hvor deltagerne besluttede at danne en landsdækkende kvindeorganisation med navnet "Unamujer". Navnet kan bedst oversættes til "En kvinde for alle og alle kvinder for en".
Præsidentens parti (PSUV) har besluttet, at opstille lige mange mænd og kvinder som kandidater ved parlamentsvalget senere i år.
Kongressen diskuterede to hovedtemaer; nemlig hvordan vold mod kvinder kan stoppes, og hvordan staten kan føre en politik, der sikrer øget produktion i landet.
Venezuelas præsident Nicolas Maduro sendte ifølge nyhedsstationen Telesur en hilsen til den stiftende kongres, hvori han giver sin fulde støtte til organisationen.
"I har på denne 8. marts taget initiativ til dannelsen af en enhedsorganisation, som kan samle, styrke og forsvare kvinders ret til liv, lighed og frihed. Det er vedtaget!!. "Unamujer" er en organisation for det 21. århundrede. Længe leve Unamujer!", lød det i hilsenen.
Der skal være parlamentsvalg i Venezuela senere i år.
Præsidentens socialistiske enhedsparti (PSUV) har besluttet, at opstille lige mange mænd og kvinder som kandidater ved valget.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278