I mange årtier har opgaven med at omstyrte kapitalismen virket vanskelig, om ikke umulig. Men de mange katastrofer i verdenskapitalismen har resulteret i en ny generation af unge, som ved, at de vil have noget andet, end det, der de bliver tilbudt.
Blandt dem er 28-årige Jan Meier og Andrea Hornung fra Tyskland. Begge er medlem af organisationen Sozialistische Deutsche Arbeiterjugend (SDAJ), et kommunistisk ungdomsforbund, som er tilknyttet DKP – Deutsche Kommunistische Partei.
De deltog i sidste weekend i et møde i København, arrangeret af danske Ungkommunisterne, og gav et historisk oplæg i anledning af, at det i 2019 er 100-året for Spartakistoprøret i Tyskland, hvor revolutionære forsøgte at rejse landets arbejderklasse til revolution.
Når målinger viser, at unge foretrækker socialisme frem for noget andet system, får vi at vide, at vi er uvidende og dårligt informerede.
Andrea Hornung
De mener ikke, at socialismens og kommunismens ideer er døde, trods Spartakist-opstandens nederlag eller Murens fald i 1989.
– Vist er der antikommunistisk hetz her 30 år efter Murens fald i Tyskland, men i langt de fleste tilfælde spørger unge os interesseret, hvad kommunisme er? Hvis de i forvejen kender dig som en god kollega eller studiekammerat, vil de ikke ændre synderlig holdning til dig, men forhåbentlig ændre holdnning til kommunismen, siger Jan Meier, da Arbejderen møder de to på en steghed eftermiddag i København.
Interesse for Marx
Jan Meier er fra Essen i det vestlige Tyskland og er ansvarlig for internationalt arbejde i SDAJ, der blev stiftet i 1968 og har 50 års fødselsdag i år. Ungdomsforbundet har afdelinger i især den vestlige del af Tyskland, men også i det østlige Tyskland.
Interessen for socialisme og især Karl Marx er voksende, beretter Jan Meier, der næsten har afsluttet universitetsstudier i social videnskab og historie.
Blot ét års militærbudget ville dække udgifterne til renoveringen af alle tyske skoler.
Jan Meier
En meningsmåling fra IPSOS blandt 20.000 personer i hele verden i maj i år, viste, at halvdelen af de adspurgte mener, at "socialistiske idealer i dag er af stor værdi for samfundsmæssige fremskridt". I Tyskland er tallet 45 procent, og 81 procent af alle tyskere går ind for at beskatte de rige mere, og 82 procent favoriserer et gratis sundhedssystem.
En anden undersøgelse handler om, hvordan unge i dag ser på Østtyskland (DDR). Helt unge i både det østlige og vestlige Tyskland har et relativt positivt syn på DDR. En tredjedel af de unge mener for eksempel, at regeringen i DDR blev valgt demokratisk og de mener ikke, at DDR ikke var diktatur.
– Hver gang en undersøgelse er offentliggjort, klager medierne og regeringen over de unges relativt positive syn, mener Jan Meier.
DDR blev oprettet i 1949 som en socialistisk arbejder- og bondestat, men blev nedlagt igen den 3. oktober 1990 og opslugt af Vesttyskland.
Andrea Hornung bryder ind.
– Paradokset er, at medierne ofte fortæller os, at fascisme og kommunisme går ud på ét. Men når tal viser, at folk foretrækker socialisme frem for noget andet system, får vi at vide, at unge er uvidende og dårligt informerede, siger hun.
Andrea Hornung, der meldte sig ind i SDAJ som 13-årig, bor i Frankfurt am Main.
Konsekvente
Hun beskriver SDAJ som Tysklands stærkest og bedst organiserede antikapitalistiske kraft blandt unge. I hver af de 16 delstater opretter organisationen grupper i store og mindre byer, sammen vælger de en regionsledelse.
– I folks øjne er vi de mest konsekvente, og opstiller løsninger for, hvordan vi kommer af med kapitalismen, siger den unge kvinde, der er medlem af SDAJ's forretningsudvalg.
Hun melte sig ind i SDAJ, efter at organisationen hjalp hendes elevråd med at organisere protester mod betaling for skolemad. Også fredsmarcher deltog hun i.
Vi er de mest konsekvente og opstiller løsninger for, hvordan vi kommer af med kapitalismen.
Andrea Hornung
I dag angriber kapitalismen unge fra alle sider, beretter hun. Det begyndte for alvor med Hartz 4-reformerne og EU's Bologna-proces for fælles uddannelsespolitik i alle 29 EU-lande.
Mod Hartz 4 og huslejeboom
– Kvaliteten i uddannelserne i Tyskland bliver hele tiden dårligere. Mange unge studerende må arbejde 45 timer om ugen ved siden af deres studier for at overleve. Der mangler 300.000 erhvervsskole- og praktikpladser. Mange bliver arbejdsløse efter endt studie. De får som følge af Hartz 4-programmet højst midlertidige job, fortæller Andrea Hornung.
Jan Meier forklarer, at en typisk husleje stiger 20 procent om året i de store byer. Andrea Hornung forklarer, at hun engang blev afkrævet 450 euro per måned for en lejlighed, selv om hendes SU blot var 700 euro om måneden.
– Hartz 4-reformen kan tvinge alle unge under 25 år til at flytte hjem til forældrene, fordi der ikke er hjælp er at finde andre steder, forklarer Jan Meier og tilføjer, at situationen for unge på arbejdsmarkedet ser ekstra slem ud. Ingen har fået reallønsfremgang siden 2003 – al fremgang er nemlig ædt op af højere priser.
Andrea Hornung supplerer.
– Vi er den første generation uden velfærd. Vi lever et liv med midlertidige eller ingen arbejdskontrakter, med dårligere uddannelse og høje huslejer. Hun ryster på hovedet.
Hvordan arbejder SDAJ med at organisere modstand?
– Vi organiserer på skoler og arbejdspladser og forsøger at øge klassebevidstheden og viser unge, at det er nødvendigt at slås.
Jan Meier bryder ind med et "konkret eksempel".
– I Kassel var SDAJ for nylig meget aktive med at organisere protester mod nedslidte skoler. Byrådet ville kun bevilge 34 millioner euro, men der var brug for 144 millioner euro. Vi var med i demonstrationer, og byrådet blev presset til at lave forbedringer. Vi opnåede noget, siger han og tilføjer, at blot ét års militærbudget kunne dække udgifterne til renoveringen af alle tyske skoler.
Vi er den første generation uden velfærd, men med korte arbejdskontrakter og dårlig uddannelse.
Andrea Hornung
Tysklands militærbudget er ved at blive fordoblet efter krav fra USA. For fem år siden lå det på 30 milliarder euro. I 2030 vil det ligge på over 60 milliarder euro.
Hvad med EU?
Hvad er unges holdning til EU? I lande som Italien og Frankrig er der en stigende bevidsthed om, at EU dikterer de enkelte landes nedskæringer.
– De fleste unge tror, at EU betyder fred, de er bange for brexit og krig i Europa. Det gør det svært for SDAJ, fordi vi mener, at EU er storkapitalens projekt og intet har med fred at gøre.
Andrea Hornung holder en kort pause. Det får Jan Meier til at tage ordet.
– Ja, nogle tror på løgnene om, at EU er nødvendigt og slet ikke er til diskussion. Men EU dræber flygtninge i Middelhavet, nedbryder vore uddannelser og hæver arbejdstiden. Alle love kommer fra EU, siger han.
International solidaritet
Jan Meier mener, at internationalt samarbejde mellem unge revolutionære om protester er bydende nødvendigt.
SDAJ er medlem af den internationale organisation WFDY – Verdens Demokratiske Ungdomsforbund. Organisationen har over 160 medlemsorganisationer fra mere end 100 lande og repræsenterer 300 millioner unge.
– I en tid med krigsfare og ovedreven hetz mod Ruslands, der blandt andet går på, at russerne vil angribe Tyskland, må vi deltage i aktioner for fred med andre unge i andre lande. Vi har besluttet at gennemføre en Palæstina-kampagne i WFDY, som er imod USA's og NATO's politik, der spreder kaos i Mellemøsten, siger Jan Meier.
Nogle tror på løgnene om, at EU er nødvendigt og slet ikke til diskussion. Men EU dræber flygtninge i Middelhavet.
Jan Meier
SDAJ deltager også i det internatioale samarbejde mellem kommunistiske ungdomsorganisationer i Europa.
– Vi diskuterer erfaringer i de forskellige lande. I næste måned tager vi til Grækenland og diskuterer erfaringerne i kampen på skolerne og universiteterne overalt på kontinentet, så vi kan samordne modstanden.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278