Et C-17-fly er netop landet på USA's luftbase i Ramstein, Tyskland. Der er flere sårede soldater med om bord. Én manglede benet og er bevidstløs. En tatovering på soldatens arm bringer budskabet, "Død før vanære". David Vine fra Washington spørger militærlægen på flyet, hvor de sårede kommer fra? "Fra Afghanistan, men en del plejer også at komme fra Afrikas Horn - men dét hører du ikke om i medierne".
For forskeren David Vine fra American University i Washington er oplevelsen opsigtsvækkende. Den assisterende professor har forsket i USA's baser og har gennem tre år besøgt 15 baser verden over.
Barack Obama har desværre ikke blot fortsat George Bush' militarisme, men på en række områder gjort udenrigspolitikken mere farlig.
- Den Kolde Krigs gigantiske USA-baser bliver mindre, mens antallet af små baser på vigtige steder på jordkloden er eksploderet. Episoden med flyet på Ramstein-basen understreger USA's øgede brug af relativt små baser verden over - som Camp Lemonnier i Djibouti på Afrikas Horn. Basen her er model for fremtidige USA-baser spredt over områder på kloden, hvor USA ikke tidligere har haft militær tilstedeværelse. USA har en stigende interesse i Afrika og leder efter et sted at placere sin Afrika-kommando, Africom, siger David Vine til Arbejderen.
USA er mistænkt for at deltage i den militære kamp mod oprørsbevægelsen al-Shabaab i Somalia på Afrikas Horn og imod modstandsgrupper i Yemen på den anden side af Det Røde Hav. Også i Uganda i Østafrika er USA militært til stede med 100 militære instruktører.
Verdenskontrol
David Vine forklarer, at USA - ukendt for de fleste - igennem flere årtier har oprettet et helt netværk af 1000 små og store militærbaser og anlæg i 150 lande kloden rundt. Fra Djiboutis hede ørkensand til Honduras lumre regnskov. Fra de stenede sletter i Mauretanien til Australiens bittesmå idylliske Cocos-øer.
Der er i dag 500.000 soldater placeret på USA's baser verden over. Det koster 250 milliarder dollars om året.
David Vine mener, at Washington tydeligvis placerer sine baser udfra planerne om yderligere verdenskontrol.
Han har undersøgt, hvor USA oftest placerer baserne, og mange ligger i et bælte omkring Kina og Rusland, som USA anser som sine konkurrenter. Men også i Mellemøsten og tæt på verdens vigtigste sejlruter ved Den Persiske Golf og Det Røde Hav ligger der baser. Iran er for eksempel totalt omringet af baser. Centralasien med sine gasfelter - beliggende mellem Rusland og Kina - er også plastret til med tropper fra USA, der lejer sig ind på baser.
- Baserne er blevet en vigtig del af Washingtons militære strategi og langsigtede plan om at fastholde USA's globale dominans, siger David Vine. Han oplyser, at der siden år 2000 er kommet omkring et halvt hundrede nye, små baser til. Og snesevis er ved at blive bygget. For er eksempel nye baser til ubemandede fly, de såkaldte droner, i Etiopien og på øgruppen Seychellerne i Det Indiske Ocean. - Hele USA's imperium af baser er forbundet af 11 formationer af hangarskibe, der er en form for flydende baser - som bevæger sig over hele kloden. Foruden ser vi en stigende militær tilstedeværelse i rummet, siger David Vine.
Hemmelige åkander
David Vine har under sin forskning kun besøgt regulære USA-baser, idet de små baser ofte er hemmelige for omverdenen.
- Militæret kalder selv de små baser for "Lily Pads" - åkander. De er små, hemmelige og utilgængelige faciliteter med et begrænset antal tropper, spartanske bekvemmeligheder samt lagre af våben og forsyninger, siger David Vine.
En amerikansk general fortalte sidste år malende om, hvordan USA "som en frø skal hoppe fra den ene Lily Pad til den anden - for at slå ned på sit bytte".
Nogle af fortalerne for "Lily Pads" befinder sig i tænketanken American Enterprise Institute i USA.
Her skriver Thomas Donnelly og Vance Serchuk, at »målet bør være at skabe et verdensomspændende netværk af grænseforter med det amerikanske militær som det globale kavaleri i det 21. århundrede«
Obama opruster
David Vine må konstatere, at USA trapper militært op, selv om de fleste tror, at Barack Obama er militært mildere stemt end forgængeren George Bush Jr. - Barack Obama har desværre ikke blot fortsat George Bush' militarisme, men på en række områder gjort udenrigspolitikken mere farlig. Han startede med at sende flere soldater til Afghanistan for eksempel. Han har udvidet drone-angrebene i Yemen, Somalia, Pakistan og andre steder - indsat specialstyrker flere steder - og udvidet basenetværket, siger David Vine til Arbejderen fra Washington. Han oplyser, at USA bruger flere penge på militæret end for fire år siden. Tal fra det svenske fredsforskningsinstitut SIPRI viser, at da Barack Obama kom til Det Hvide Hus i 2008 brugte USA 621.138 millioner dollars på militær.
I 2011 var tallet steget til 711.421 millioner dollars.
- Desværre. Jeg må skuffe optimisterne, slutter David Vine.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278