Da Donald Trump i 2017 overtog præsidentposten efter otte år med Barack Obama i positionen, frygtede personer fra LGBT-miljøet i USA, at bevægelsens sejre under Obamas administration – heriblandt legalisering af ægteskab mellem samme køn i 2015 – var i fare for at blive kørt over af en republikansk regering med en konservativ dagsorden. 

Der er meget på spil i denne dom, og rettens beslutning bør betragtes som en af de vigtigste juridiske sejre for LGBT-bevægelsen. 
George Chauncey, forsker ved Columbia University 

Mandag skulle det alligevel vise sig, at der også under Trumps højreorienterede lederskab kan forekomme positive forandringer mod et mere lige samfund. 

Her afgjorde USA’s højesteret, at det er en ulovlig handling, når en arbejdsgiver fyrer en ansat fra sit arbejde udelukkende på grund af personens seksualitet eller kønsidentitet. En afgørelse der af mange internationale medier bliver beskrevet som en vigtig sejr for LGBT-rettigheder. 

Indtil afgørelsen har det i over halvdelen af de amerikanske stater været lovligt for virksomheder at fyre medarbejdere for at identificere sig som homoseksuelle, biseksuelle eller transkønnede – en gruppe af befolkningen som menes at udgøre omkring 1,3 millioner mennesker ifølge et studie foretaget af UCLA, University of California. 

Udgangspunkt i borgerrettighedsbevægelsen 

At en persons køn ikke må betragtes som selvstændigt fyringsgrundlag i USA er i sig selv ikke noget nyt fænomen. Det står indskrevet i Civil Rights Act, et sæt af love fra 1964 som kriminaliserer diskrimination imod hudfarve, race, religion, national oprindelse eller køn. Her er netop arbejdspladserne omfattede som et af områderne, hvor diskrimination skal forbydes. 

Hvordan man har fortolket begrebet køn og håndteret de dertilhørende juridiske følger, har dog været op til hver enkelt stat selv at finde ud af. Mange stater har valgt at tolke det som kun omhandlende en persons fødte køn, imens andre har taget et bredere og mere inkluderende standpunkt.

De varierende fortolkninger har højesterettens afgørelse nu sat et endegyldig stop for. 

 "En arbejdsgiver, der fyrer en person for at være homoseksuel eller transkønnet, fyrer medarbejderen for egenskaber eller handlinger, man ikke ville have stillet spørgsmålstegn ved hos folk af et andet køn", skriver højesteretsdommer Neil Gorsuch om afgørelsen og fortsætter:

"Det er umuligt at diskriminere imod en person for at være homoseksuel eller transkønnet uden at diskriminere imod dette individ baseret på køn."

En vigtig sejr 

Det er ikke mere end en uge siden, at Trump-administrationen fjernede transkønnedes rettigheder i sundhedsvæsenet – et markant tilbageskridt for LGBT-miljøet, som, siden Obama i 2010 sikrede en bred rettighedspakke på sundhedsområdet, har været beskyttet under samme lovgivning som resten af befolkningen i forhold til diskriminerende adfærd fra læger, hospitaler og sundhedsforsikringer.

Derfor bliver afgørelsen om at sikre rettigheder på arbejdspladserne en vigtig begivenhed, fordi det er en af de første positive udviklinger for homoseksuelle og transkønnede personer i Trumps periode.

Muligheden for at vide med sikkerhed, at man ikke risikerer at miste sit job som konsekvens af ens seksualitet, kommer nemlig til at udgøre et enormt fremskridt, fortæller historieforsker ved Columbia University George Chauncey til New York Times:

– Fra et historisk perspektiv er afgørelsen et kæmpe fremskridt for LGBT-personer. I det 20. århundrede mistede utallige queerpersoner deres arbejde på fabrikker, i det offentlige og i private virksomheder, fordi deres arbejdsgiver opdagede, at de var homoseksuelle.

– Der er meget på spil i denne dom, og rettens beslutning bør betragtes som en af de vigtigste juridiske sejre for LGBT-bevægelsen, fortæller George Chauncey. 

I Danmark har det siden 1987 været ulovligt at diskriminere imod en person baseret på seksualitet, hvilket i 1996 blev udvidet til også at omfatte arbejdsmarkedet.