Selv om Golanhøjderne ifølge international ret tilhører Syrien, anerkendte  USA's præsident Donald Trump torsdag på Twitter Israels kontrol over området.

Efter 52 år er det på tide, at USA fuldt ud anerkender Israels suverænitet over Golanhøjderne
Donald Trump

Israelske soldater besatte Golanhøjderne under krigen i 1967 og har aldrig leveret området tilbage. Dengang besatte Israel også Gaza, Vestbredden, inklusive Østjerusalem, samt Sinaihavløen.

"Efter 52 år er det på tide, at USA fuldt ud anerkender Israels suverænitet over Golanhøjderne, hvilket er af afgørende strategisk og sikkerhedsmæssig betydning for staten Israel og regionens stabilitet", lød budskabet fra USA's præsident.

FN siger nej til Israel

Anerkendelsen er i direkte modstrid med flere FN-resolutioner.

Resolution 242 fra FN's Sikkerhedsråd den 22. november 1967 krævede en "tilbagetrækning af Israels væbnede styrker fra områder, der blev besat under den seneste konflikt" og "understreger det utilladelige i at tilegne sig territorium ved krig".

>> LÆS OM FN*S RESOLUTION 242 OM BLANDT ANDET GOLAN

Da Israel annekterede Golanhøjderne i 1981 vedtog FN's Sikkerhedsråd enstemmigt resolution 497 den 17. december samme år Heri hedder det: "Den selverklærede israelske golan-lov, som annekterer Golanhøjderne, er ugyldig og uden international retsvirkning".

Senest vedtog FN's Sikkerhedsråd resolution 1701 den 11. august 2006, hvori det hedder, at "en politisk løsning ikke kan gennemføres, så længe Israel fortsat besætter arabisk jord i Libanon, Gaza, Vestbredden og de syriske Golanhøjder".

Giv os Golan tilbage 

Syrien gør stadig krav på området, som Israel erobrede og annekterede.

– Israel fortsætter med at besætte en værdifuld del af vores land, og vort folk lider fortsat på grund af denne besættelse, sagde Syriens repræsentant ved FN's Generalforsamling, Munzer Munzer, i sin tale så sent som 28. september 2018 ifølge nyhedsbureauet SANA.

Kort efter vedtog et flertal i FN's Generalforsamling en resolution, som opfordrer Israel til at trække sig tilbage fra de syriske Golanhøjder. 

Resolutionen blev vedtaget med 99 stemmer for, 10 imod, mens  66 hverken stemte for eller imod.

Lov på vej i Kongressen

Men Donald Trump og en stor del af politikerne i USA's Kongres blæser på FN's beslutninger.

Den 27. februar 2019 fremlagde de tre republikanske senatorer Tom Cotton, Ted Cruz og Mike Gallagher et lovforslag i Kongressen for at gøre USA's anerkendelse af Golan til officiel amerikansk politik. 

De begrunder det med, at "Israels sikkerhed mod angreb fra Syrien og Libanon ikke kan sikres uden israelsk suverænitet over Golanhøjderne".

>> LÆS LOVFORSLAGET OM GOLAN (Engelsk)

De tilføjer, at "Iran anvender krigen i Syrien til at etablere en langvarig militær tilstedeværelse i Levanten (det nordvestlige Mellemøsten, red.) og angriber Israel fra området omkring Golanhøjderne ved at oprette territoriale korridorer, som tillader det at forsyne våben til sine styrker og terroristiske håndlangere". 

Olie, vin og vand

Golanhøjderne ligger i 500-1300 meters højde og er et strategisk område, der mod øst grænser op til Damaskus-højsletten og mod vest til Hule-dalen og Tiberias-søen.

I dag leverer området 35 procent af Israels vandforsyning. 38 procent af Israels vineksport stammer fra dette område. Men der er også olie.

>> LÆS OGSÅ: Danmark modarbejder fred i Syrien

Der blev i 2013 fundet store forekomster af oliereserver. Det amerikanske firma Genie Energy Ltd fra New Jersey, USA har gennem sit datterselskab Afek Oil & Gas opnået rettigheder til at prøvebore og udvinde olie i et joint-venture-projekt mellem USA og Israel.

Lovforslaget fra de tre senatorer taler netop om "at fremme og gennemføre fælles projekter i Golanhøjderne, herunder projekter inden for videnskab, industriel forskning og udvikling". 

>> LÆS OGSÅ: Qunaitra – en spøgelsesby i Golan

Støtte af lobby

De tre forslagsstillere modtagerer alle pengedonationer fra den pro-israelske lobby i USA. Texas-senatoren Ted Cruz fik ifølge organisationen Center for Responsive Politics 352.894 dollars i 2018.
; LÆS OGSÅ: Myterne-om-seksdageskrigen

100.000 bosættere til Golan

Golan bebos blandt andet af drusere, og mange af dem har længe klaget over, at de nærmest rutinemæssigt bliver diskrimineret af den israelske besættelsesmagt. Druserne støtter fortsat den syriske regering, skriver nyhedssiden Mintpress News.

FN's Menneskerettighedsråd skrev sidste år i marts i en resolution om disse drusere, at "de er adskilt fra deres familiemedlemmer på den anden side af grænsen".

Oven i har Israel planer om at sende yderligere 100.000 israelske bosættere til Golan inden 2020.

USA's anerkendelse af Golan kommer mindre end et år efter, at USA flyttede sin ambassade ifra Tel Aviv til Jerusalem og dermed anerkendte Israels kontrol over byen. Også dette er i strid med flere FN-resolutioner.