Den danske højteknologivirksomhed CLCbio stoppede for to år siden sit salg til Cuba. CLCbio's nye amerikanske ejer pålagde virksomheden at overholde USA's blokade mod Cuba.

– Selvfølgelig kan og skal regeringen handle i en situation som med CLCbio. Regeringen kan påtale det over for USA, siger Christian Juhl, medlem af Folketinget for Enhedslisten.

Virksomheder har holdt sig væk fra Cuba af frygt for at blive straffet af USA.
Christian Juhl, Enhedslisten
 

Han tilføjer, at han på baggrund af oplysningerne i Arbejderen forleden vil stille spørgsmål til udenrigsministeren.

– Og hvis der er anledning til det, vil jeg indkalde ham til møde i Udenrigsudvalget for at få en redegørelse, tilføjer Christian Juhl.

Han ønsker, at ministeren handler i sagen, og at den bliver kendt i offentligheden.

Alvorligt for Cuba

– Det er meget alvorligt for Cuba. Det har store følger. Den rapport, som Cuba har afleveret til FN, sætter mange tal på, hvad blokaden koster Cuba. Men rapporten fortæller ikke, hvormange virksomheder, der helt har holdt sig væk fra Cuba af frygt for at blive straffet af USA for at overtræde blokadelovene, siger Christian Juhl til Arbejderen.

Det nye danske eksempel på, at USA' blokade mod Cuba også rammer danske virksomheders handel med Cuba, fremgår af en rapport, som Cuba har afleveret til FN. Heri opregner Cuba med konkrete tal og fakta, hvordan USA's blokade rammer landet.

Frem til 2013 var Cubas nationale center for genetisk medicin kunde hos danske CLCbio i Aarhus. I 2013 bliver CLCbio overtaget af amerikanske Qiagen. Herefter stopper Aarhus-firmaets salg til Cuba.

Eksemplet bekræftes af Qiagen:

– Som et firma hjemmehørende i USA skal vores virksomhed overholde USA's love. I modsat fald ville Qiagen risikere betydelige bøder, siger dr. Thomas Theuringer fra Qiagens kontor i Hilden i Tyskland til Arbejderen.

Udenrigsminister Kristian Jensen har ikke villet svare på Arbejderens henvendelse.

Men ministerens partifælle Michael Aastrup Jensen ser frem til, at blokadens følgevirkninger for andre lande kan få en ende:

– Det historiske amerikansk-cubanske tøbrud, som har udviklet sig siden sidste år, er positivt, og vi støtter en fortsat dialog landene imellem. Jeg håber, at det kan føre til en ophævelse af de ekstraterritorielle sanktioner, som Danmark i FN i mange år har stemt for en ophævelse af. Udenrigsministeriet/Eksportrådet står rede til at hjælpe danske virksomheder med at afklare, i hvilket omfang sanktionerne har konsekvenser for deres eventuelle eksport til Cuba, siger Venstres udenrigsordfører til Arbejderen.

USA's blokade mod Cuba er for 23. år i træk til debat og afstemning i FN's generalforsamling i morgen, den 27. oktober.

'Gratis omgang'

Udenrigsministeriets beredvillighed har dog ikke forhindret, at en række danske virksomheder gennem årene har stoppet samhandel med Cuba på grund af USA's blokade, påpeger Sven-Erik Simonsen, der er formand for Dansk-Cubansk Forening.

– Da amerikanske Donaher i 2004 overtog elektronikvirksomheden Radiometer, stoppede Radiometer sit salg af måleinstrumenter til Cubas sundhedsvæsen. Radiometer lukkede sit servicekontor i Havanna. Samme år blev Aarhus-virksomheden Sabroe overtaget af amerikanske York, og det havde samme konsekvens, fortæller Sven-Erik Simonsen.

Han mener, at Michael Aastrup Jensens udsagn om, at Udenrigsministereriet er klar til at hjælpe er en 'gratis omgang':

– Danmark har besluttet at overlade hele sin cubapolitik i EU, og EU har indgået en beskidt aftale med USA om ikke at udfordre blokaden, lyder det fra formanden for Dansk-Cubansk Forening.

Han forklarer, at USA med vedtagelsen af den såkaldte Helms-Burton lov i 1996 pålagde amerikanske datterselskaber og amerikanskejede selskaber i udlandet at overholde USA blokade mod Cuba, selvom det er i strid med international ret, der siger, at en virksomhed skal følge lovgivningen i det land, hvor den virker.

– Canadas regering vedtog i 1996 en lov, som beskytter landets erhvervsliv mod blokaden. Loven forbyder canadiske virksomheder at efterleve USA's love om blokade mod Cuba. EU diskuterede dengang at gøre noget lignende, men i stedet endte det med et beskidt forlig mellem EU og USA – et forlig, som Danmark accepterer, kritiserer Sven-Erik Simonsen.