USA kaster millioner af dollars i en ny dronebase i den nordlige by Agadez i det vestafrikanske land Niger. Dét skal give USA større militær slagkraft i en tiltagende urolig region, rapporterer tv-stationen BBC.
Dronerne udfører målrettede drab, heraf mange på uskyldige, og der er allerede dræbt hundredvis af civile under Barack Obama.
Pambazuka
En talskvinde for Pentagon, Michelle Baldanza, bekræftede i 30. september, at USA har besluttet at bruge 50 millioner dollars til at anlægge en landingsbane og "tilhørende infrastruktur" nær byen.
Magasinet The Intercept mener, at basen vil blive dobbelt så dyr, og indhentede dokumenter viser ifølge magasinet, USA's hær betragter projektet som "den vigtigste amerikanske militære konstruktion i Afrika". Basen vil være færdig i 2017, skriver The Intercept.
I forvejen har USA en aftale med Nigers regering og Frankrig om at benytte en luftbase til droner i hovedstaden Niamey. Officielt udtaler Pentagon, at optrapningen i Niger har til formål at ramme terrorister fra al-Qaeda-tilknyttede grupper i især Niger, Mali, Algeriet og Nigeria.
The Intercept skriver, at Niger og det nordøstafrikanske land Djibouti er de vigtigste punkter for USA's militære droneprogram i Afrika.
Det afrikanske nyhedsbureau Pambazuka skriver, at dronerne udfører målrettede drab, heraf mange på "uskyldige civile". Således har droner allerede "dræbt hundredvis af civile under Barack Obama og såret tusinder".
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278