I 2016 brugte den daværende Obama-regering 585 millioner dollars – svarende til over fire milliarder danske kroner – på at undergrave de regeringer, som Washington ikke bryder sig om og styrke de politiske kræfter, der kan fremme regimeskifte eller farverevolutioner, som de ofte kaldes.
Rusland, Cuba og Venezuela er tre af de lande, hvor oppositionen har fået mange millioner.
Af en redegørelse fra USA's udenrigsministerium fremgår det, at de 585 millioner dollars blev anvendt til "at fremme demokrati i hele verden", skriver Telesur.
Men den kendte professor Noam Chomsky betegner det, USA støtter, som terrorisme.
Daværende udenrigsminister John Kerry bekræfter, at beløbet er brugt som støtte til grupper, organisationer og medier: "... der var fokus på at støtte civilsamfundets organisationer, borgerbevægelser, religiøse ledere, erhvervsfolk, trykkerier og andre", har den forhenværende udenrigsminister sagt.
Rusland, Cuba og Venezuela er tre af de lande, hvor oppositionen har fået mange millioner.
Ifølge Telesur fik private organisationer i Rusland tre millioner dollars – over 21 millioner kroner – i 2016.
Via den Washington-baserede organisation National Endowment for Democracy (NED) fik grupper i Cuba fire millioner dollars – over 28 millioner danske kroner.
Millioner til Venezuela
Oppositionen i Venezuela har siden Hugo Chávez' valgsejr i 1998 modtaget rigtigt mange penge.
14 millioner dollars – altså 100 millioner kroner – blev betalt til opposítionsgrupper i Venezuela alene i årene 2013 og 2014, oplyser advokaten Eva Golinger. Hun har fundet oplysningerne på NED's hjemmeside under punktet: "Where NED works" (hvor vi arbejder).
>> LÆS OGSÅ: Where NED works
Eva Golinger er født i Venezuela, men lever og arbejder i dag i USA.
USA's støtte til oppositionen tog fart efter kuppet mod daværende præsident Hugo Chávez i april 2002. Chávez blev afsat i 48 timer, men kupmagerne måtte opgive på grund af massive folkelige protester.
Foruden NED er millionerne blevet kanaliseret via USAID, som er den amerikanske regerings kontor for nødhjælp og udviklingsbistand.
Efter det mislykkede kupforsøg oprettede USAID sammen med NED "Kontoret for Overgangs-Initiativer" OTI (Oficina de Iniciativas hacia una Transición) i Caracas. OTI modtog de følgende otte år over 100 millioner dollars, oplyser Eva Golinger ifølge nyhedsstation Russia Today.
USA's terrorisme
Universitetsprofessor Noam Chomsky er en hård kritiker af de to regeringsorganer og efterretningstjenesten CIA:
– CIA og USAID er de to største terrororganisationer i verden. De morderiske operationer, som de har udført og udfører i lande som Nicaragua og Cuba, beviser det klart. Og ikke at forglemme Syrien, Afghanistan og mange andre lande, siger professoren.
Det var illegal støtte fra USA, der i 1980'erne finansierede 'den beskidte krig' mod den sandinistiske regering i Nicaragua, og det var CIA, som fra revolutionens sejr i Cuba i 1959 finansierede kontrarevolutionære grupper samt den militære invasion i Svinebugten, som led nederlag den 19. april – netop i dag for 56 år siden.
Under præsident George W. Bush blev der mellem 2001 og 2008 hver år helt officielt afsat 20 millioner dollars til regimeskifte i Cuba. Bortset fra i 2013, hvor der 'kun' blev afsat 13 millioner, fortsatte de store bevillinger til kontrarevolutionære aktiviteter i Cuba under præsident Obama. I 2016; altså i Obamas sidste år, steg beløbet til 30 millioner dollars, oplyser Telesur.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278