Efter to dage med vidneudsagn fra jurister og eksperter afsluttede Russell Tribunalet om Palæstina sin fjerde høring i New York.
Juryen konkluderer, at Israels fortløbende kolonialistiske udvidelser af bosættelser, dets racistiske adskillelsespolitik og dets voldelige militarisme ikke ville være muligt uden USA's økonomiske, militære og diplomatiske hjælp.
USA har fra 1972 til 2012 nedlagt veto 43 gange mod FN-resolutioner, der var kritiske overfor Israel.
Siden seks dages krigen i 1967 har USA ydet støtte til at etablere en israelsk militær overlegenhed over dets arabiske naboer.
Israel er den største modtager af støtte fra USA. Siden 1976 i en størrelsesorden af 115 milliarder dollars.
En stor del af støtten har form af militær bistand. Landet modtager også bidrag til fælles amerikansk-israelske missilforsvars-programmer. Ingen af de militære ydelser til Israel bliver kontrolleret efter amerikanske love for våbeneksport.
USA har siden 1972 nedlagt veto 43 gange mod FN resolutioner, der var kritiske overfor Israel.
Derfor konkluderede tribunalet, at USA har brudt folkeretten og landets egne love på fem forskellige områder, omfattende både Genevekonventionerne, og FN-pagten.
Tribunalet kritiserer også FN. I de foreløbige konklusioner påpeges det, at FN ikke lever op til de opgaver, som det internationale samfund har givet det. Kritikken skyldes FN's manglende handlinger i forhold til Israels brud på folkeretten (krigsforbrydelser, forbrydelser imod menneskeheden, apartheid-forbrydelser og folkedrab) og ved ikke at bruge alle fredelige midler, det har til sin rådighed. FN må nu træde i karakter og kompensere for den skade palæstinenserne har lidt, henstiller Russell-tribunalets jury.
Tribunalet beklager også, at Sikkerhedsrådet har overladt arbejdet for fred til kvartetten, der består af FN, EU, USA og Rusland. Kvartetten har ikke modsat sig udvidelser af bosættelserne, bygning af muren og brud på både folkeretten og andre love. Det er åbentlyst, at det er USA, der bestemmer kvartettens svar på disse områder. Tribunalet stiller også spørgsmål ved FN's rolle som en del af kvartetten, idet FN således får et ansvar for handlingerne - men i realiteten også for at se passivt på.
Et nyt område, der blev introduceret ved denne høring var spørgsmålet om "sociecide" - altså drab på et samfund. Selv om dette endnu ikke er et område indenfor folkeretten, mente juryen, det var vigtigt og beskrivende for, hvad der foregår på Vestbredden og i Gaza.
Hansen, Galtung og Chomsky
Selve høringen foregik meget apropos i Cooper Unions Great Hall, der i over 100 år har stået som en bastion for ytringsfrihed og platform for de tidligste kampe for arbejdernes rettigheder.
Tribunalet hørte en række vidner. Mest kendt for danske læsere er nok Peter Hansen, der i mange år var leder af UNWRA (FN's hjælpeorganisation for de palæstinensiske flygtninge). Andre vidner var Johan Galtung, den internationalt anerkendte norske fredsforsker, den israelske historiker Ilan Pappe og den amerikanske jøde Noam Chomsky, professor i lingvistik, der vidnede over skype.
Flere af juryens medlemmer var kendte ansigter fra de tidligere tre Russell-tribunaler. Her var den sydafrikanske kommunist og ANC-leder, Ronnie Kasrils, den irske nobelprismodtager Mairead Maguire, den sydafrikanske professor John Dugard, kendt for sine rapporter om Palæstina som FN's specielle rapportør, den radikale, sorte kongreskvinde, Cynthia McKinney og den britiske advokat Michael Mansfield samt formanden for juryen, den 94 årige franske ambassadør Stephane Hessel, forfatter til den lille bog "Gør oprør".
Roger Waters i juryen
Nye medlemmer af juryen var Roger Waters fra musikgruppen Pink Floyd. USA blev præsenteret af to sorte kvinder, Angela Davis fra Black Panther-bevægelsen i 60'erne og 70'erne og Alice Walker, forfatter til romanen Farven Lilla samt indianeren Dennis Banks. Sydamerika var repræsenteret ved den argentinske pianist Miguel Angel Estrella, der efter fængsel og tortur i dag er UNESCO-ambassadør.
Som ved de tidligere høringer var der palæstinensiske deltagere, der ikke havde fået lov til at komme. Denne gang ikke på grund af israelerne, men fordi de amerikanske myndigheder havde nægtet dem visa. Ikke engang den palæstinensiske ambassadør til Belgien kunne få et visa.
"Ja, det er halen,der logrer med hunden", sagde en amerikansk kvinde vredt, "ikke nok med at vi skatteydere giver Israel over otte millioner dollars om dagen, vi gør også deres beskidte arbejde for dem".
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278