13 Aug 2026  

KBH: Let skyet, 10 °C

USA og Cuba vil åbne ambassader

Tøbrud i Caribien:

USA og Cuba vil åbne ambassader

I løbet af juli vil USA åbne en ambassade i Havana.

Fra frontruden i en taxa i Havana.
FOTO: Backpack Journalism/Wikipedia
1 af 1

USA og Cuba er blevet enige om at åbne ambassader i hinandens hovedstæder.

Også det socialistiske Cuba vil snart åbne en ambassade i USA

Aftalen – underskrevet den 1. juli – markerer det største håndgribelige skridt i landenes forsøg på at genoprette forbindelserne, efter at de har været afbrudt i mere end et halvt århundrede.

Præsident Barack Obama annoncerede aftalen fra Det Hvide Hus.

Den amerikanske ambassade i Havana åbner senere i juli. USA's udenrigsminister John Kerry har tidligere sagt, at han ville rejse til Cuba for at åbne ambassade.

Dagbladet Morning Star skriver, at udover ambassade-åbningen resterer der en række problemer, som endnu ikke er løst. USA's sanktioner mod Cuba er stadig i kraft, mens kræfter i USA kræver erstatning for konfiskerede amerikanske ejendomme i Havana.

Cuba på sin side kræver erstatning for skader, som embargoen har påført landet. Desuden er Cuba imod USA's base på Cuba ved Guantanamo.

Landene har været på kant med hinanden siden revolutionen i Cuba i slutningen af 1950'erne.

Få år efter omvæltningen i Cuba indførte USA en omfattende handelsembargo mod landet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. jul. 2015 - 14:37   03. jul. 2015 - 22:07

Cuba/USA

Anders Fenger
Skribent
USA's nye Cuba-politik
  • Genoprettelse af diplomatiske forbindelser med Cuba, herunder etablering af en ambassade i Havana.
  • Indledning af en proces, hvor USA vil fjerne Cuba fra sin terrorliste.
  • Muligt samarbejde om humanitære indsatser i forbindelse med naturkatastrofer og epidemier.
  • Eksilcubanerne i USA skal kunne sende penge til slægtninge i Cuba.
  • Mulighed for at benytte amerikanske kreditkort i Cuba.
  • Lempelse af rejseregler, så både cubanere og amerikanere kan rejse mere frit mellem de to lande
  • Indledende skridt i retning af at ophæve blokaden mod Cuba, som har været i kraft siden 1961