16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

USA overvejer at gribe ind i Nigeria

Bortførelse af skolepiger

USA overvejer at gribe ind i Nigeria

USA-senatorer vil have vestlig indgriben i vestafrikanske Nigeria efter bortførsel af skolepiger.

Demonstration i Washington foran Nigerias ambassade den 6. maj.
FOTO: Gary Cameron/Reuters/Scanpix
1 af 1

Efter den islamistiske gruppe Boko Haram formodentlig har bortført op til 200 skolepiger i Nigeria i Vestafrika, reagerer senatorer i USA skarpt og truer med militær indgriben i landet.

Alt for ofte er militære indgreb blevet begrundet med henvisning til kvinders rettigheder.
Lindsey German

– Dette er et af de tidspunkter, hvor vores handlinger eller undladelser vil kunne mærkes. Nu er det tid til at handle, siger hun ifølge tv-stationen CNN.

Senest USA greb direkte militært ind i et afrikansk land var i januar 2013 i Mali sammen med Frankrig og andre lande imod islamistiske grupper. I marts 2012 deltog USA i angrebet på Libyen i Nordafrika. I Etiopien og Djibouti i Østafrika og i Niger i vestafrika har USA drone-baser med ubemandende fly.

Den britiske regering har allerede tilbudt Nigerias regering "praktisk hjælp" til at finde skolepigerne.

Lindsey German fra den britiske anti-krigsbevægelse Stop The War Coalition erkender, at sagen med skolepigerne er "hjerteskærende".

– Men alle vestlige interventioner har igen og igen ført til flere dødsfald, fordrivelser og grusomheder, end der oprindeligt eksisterede. Alt for ofte er militære indgreb blevet begrundet med henvisning til kvinders rettigheder, siger hun til det britiske dagblad The Guardian.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. maj. 2014 - 08:46   11. maj. 2014 - 20:40

Nigeria

Anders Fenger
Skribent
Boko Haram
  • Boko Haram er en nigeriansk islamistisk gruppe, dannet i 2002 af Muhammad Yusuf. Opererer i det nordlige Nigeria.
  • Jihad-gruppen er imod, hvad det kalder vestlig "umoral", og ser Nigerias udbredte korruption og kriminalitet som en følge af vestlig indflydelse og sekulær uddannelse.
  • Boko Haram kræver, at muslimsk sharialov og islamiske skoler bliver indført i hele Nigeria. 
  • Boko Haram udfører angreb på embedsmænd, der arbejder for den verdslige regering, mod kirker, skoler og kristne kvarterer, men også mod muslimer, der kritiserer gruppen eller hjælper regeringen.