Den 28. marts gav Obama grønt lys, hvorefter den militære ledelse i Pentagon gennemførte et øvelsesangreb mod Nordkorea med de  ubemandede B-2 Stealth fly, som er USA's mest moderne fly og klargjort til atombevæbning. Under de øvelser, som B-2 operationen var en del af, kastede USA også atombombeatrapper fra B52-bombefly tæt ved grænsen til Nordkorea.

Disse dramatiske krigsøvelser fordømmes af antikrigsbevægelsen i USA og kritiseres hårdt i udtalelser fra Nordkorea.

De omtales også af store internationale medier, som citerer amerikanske regeringskilder for, at øvelserne er svar på Nordkoreas atomprøvesprængninger og udvikling af mellem- og langdistanceraketter.

Under overfladen

Kritiske journalister, der graver dybere, påpeger imidlertid, at den spændte situation på den koreanske halvø skal ses i lyset af Washingtons beslutning om at øge både det økonomiske og det militære fokus på Asien - herunder ikke mindst gøre klar til en styrkeprøve med Kina, der udfordrer USA med sin hurtigt voksende økonomi.

I starten af marts holdt præsident Obamas nationale sikkerhedsrådgiver, Thomas Donilon, en tale for medlemmerne af "Asien-Selskabet" i New York. Her lagde han vægt på, at arbejdet med at skabe en "ny balance" i Asien er langt fremme, og at det omfatter mindst lige så store økonomiske initiativer som militære elementer.

Et uheld kan udløse en kædereaktion, der kunne komme ud af kontrol.
Patrick Cronin, sikkerhedspolitisk forsker i USA

Donilon holdt sin tale for at imødegå rygter om, at store økonomiske nedskæringer på USA's offentlige udgifter ville ramme militæret, og sikkerhedsrådgiverens budskab var klart, beretter jounalisten Jim Lobe på nyhedsbureauet IPS:

- Tag ikke fejl. Præsident Obama har klart fastslået, at vi vil fastholde vores tilstedeværelse og sikkerhedsengagement i Asien og Stillehavsområdet, citerer Lobe fra Donilons tale.

Donilon bekræftede, at USA's mål er at flytte 60 procent af sin flåde til Asien- og Stillehavsområdet inden 2020. Og desuden skal "radaranlæg og missilforsvarssystemer beskytte USA's allierede mod Nordkoreas farlige og destabiliserende opførsel", sagde sikkerhedsrådgiveren.

Nye potentielle atommagter

USA's øgede økonomiske fokus på Asien og den militære oprustning i regionen bygger på et aktivt samarbejde med lande som Indien, Sydkorea og Japan. De store asiatiske allierede skal bidrage til at bære udgifterne, og de skal skaffe ordrer til USA's rustningsindustri.

Den hurtige vækst i spændingerne mellem de to Koreaer har tilsyneladende styrket militaristiske kræfter inde i Sydkorea, som nu overvejer selv at skaffe sig atomvåben, skriver Jim Lobe.

Han gør desuden opmærksom på, at USA's støtte til Japans krav på en øgruppe i det Østkinesiske Hav har fået spændingerne mellem Kina og Japan til at øge faretruende. Og det har som i Sydkorea fået politiske kræfter i Japan til at rejse krav om, at Japan skal anskaffe sig atomvåben for at imødegå Kina. 

Med valget i december 2012 af Shinzo Abe som Japans regeringsleder har Pentagon fået en velvillig partner:

Pentagon betegner udtrykkeligt Kina, som USA's strategiske modstander og Indien som USA's allierede.

"Abe er Japans mest militaristiske premierminister siden Anden Verdenskrig", skriver forfatter og fredsforsker Joseph Gerson, der i USA har udgivet en bog med titlen: "Imperiet og bomben: Hvordan USA bruger atomvåben til at dominere verden". 1)

Han og andre iagttagere peger på, at USA har igangsat en plan for at omringe Kina militært. Mod øst er USA's støttepunkter på plads med Japan, Sydkorea og Taiwan. Mod vest er USA fortsat massivt militært til stede i Afghanistan, som Washington forhandler baseaftaler i forbindelse med iværksættelsen af NATO's nye Afghanistan-strategi med delvis tilbagetrækning af styrker.

Mod sydvest og syd satser USA på alliancer med Indien og Indonesien, fortæller Thomas Donilon.

- USA skaber ikke kun en ny balance i Asien-Stillehavsområdet. Vi skaber også en ny balance inde i Asien for at tage højde for Sydøstasiens voksende betydning. Ligesom vi har konkluderet at USA stod for svagt i Østasien, så har vi vurderet, at USA i særlig grad er for svag i Sydøstasien, og det korrigerer vi nu, sagde Donilon på konferencen med specifik henvisning til Indonesien og Indien som "globale partnere".

USA og atommagten Indien

USA's partnerskab med atommagten Indien blev udvidet betydeligt i 2005, da USA besluttede at sælge atomteknologi og atombrændstof til Indien, selvom landet ikke har underskrevet den såkaldte Ikke-Sprednings-Aftale (NPT). USA hævder, at det kun leverer  teknologi og uran til Indiens civile atomsektor. Men kontrolmulighedene er helt utilstrækkelige har flere kritikere påpeget, fordi Indien ikke underlægger sig NPT-traktatens kontrolregler vedrørende radioaktive materialer.

I en fireårig plan fra 6. februar 2006 beskriver Pentagon udtrykkeligt Kina som USA's strategiske modstander og Indien som USA's allierede:

Shinzo Abe er Japans mest militaristiske premierminister siden Anden Verdenskrig.
Joseph Gerson, forfatter og fredsforsker

"Indien udvikler sig som en stormagt og som en central strategisk partner. Den 18. juli 2005 erklærede præsidenten (George W. Bush) og Indiens premierminister deres vilje til at udvikle samarbejdet... Blandt de nye magter, som vokser frem har Kina det største potentiale til at konkurrere militært med USA", lød det i Pentagons strategiske plan, der specifikt refererer til atomaftalen mellem Bush og Indiens premierminister Manmohan Singh fra 2005.

Manmohan Singh er stadig Indiens regeringsleder, og selvom USA har fået en ny præsident, så har Barack Obama tydeligt understreget sit ønske om at fastholde og udvikle samarbejdet med Indien:

Samarbejdet mellem USA og Indien "er et af de fundamentale partnerskaber i det 21. århundrede... vi ikke blot accepterer Indiens opstigning. Vi støtter den energisk", citerer Joseph Gerson fra en tale, som Obama holdt kort efter sin indsættelse i 2009.

Også i Sydkorea har de militaristiske kræfter i USA med valget af Park Geun-hye fået en præsident, der er klar til at samarbejde om en aggressiv politik over for Nordkorea, vurderer Brian Becker fra organisationen ANSWER i USA.

Dialogen om industrisamarbejde, familiesammenføringer, turisme og afspænding har været under afvikling under Sydkoreas to seneste præsidenter.

I sin tid blev nord-syd dialogen kendt som "Solskinspolitikken". Den blev indledt med underskrivelsen af 'Fælleserklæringen den 15. juni 2000' af Sydkoreas daværende premierminister Kim Dae Jung og Nordkoreas leder Kim Jong Il.

Farlig balance

Præsident Park Geun-hye er datter af general Park Chung-hee, som oprindeligt var officer i den japanske besættelseshær i Korea. Siden blev han håndplukket af USA og indsat som diktator i Sydkorea fra 1961 til 1979.

I forbindelse med de skarpe ordvekslinger mellem Nordkorea og Sydkorea i anledning af Pyongyangs tredje atomprøvespræng i februar og USA's og Sydkoreas to måneder lange militærøvelser vendt mod Nordkorea gik præsident Park Geun-hye den 1. april på tv med denne meddelelse:

- Jeg mener, vi skal foretage en stærk og umiddelbar gengældelse uden forudgående politiske overvejelser, hvis Nordkorea foretager nogen som helst provokation imod vort folk.

USA véd, at det balancerer på en knivsæg mellem på den ene side at bevare et trusselsscenarium, der kan berettige til øget militær fokus på Asien med det hovedformål at omringe Kina, og på den anden side en atomkrig:

"Et uheld - som for eksempel et missil på afveje, et uheld til havs eller i luften eller skudvekslinger nær den demilitariserede zone - kunne udløse en kædereaktion, der kunne komme ud af kontrol", skriver således Patrick Cronin i magasinet Foreign Policy 5. april. Cronin er forsker ved 'Centeret for en ny Amerikansk Sikkerhedspolitik' - et center, der finansieres af Pentagon.

• Note:
• Empire and the Bomb: How the US Uses Nuclear Weapons to dominate the world. Pluto Press

Arbejderen bringer i næste uge anden del af denne serie om konflikten på den koreanske halvø. Andel del sætte fokus på Koreas nyere historie.