USA har netop solgt 1300 klyngebomber til Saudi-Arabien. Klyngebomber består af mange små bomber, som ved den første eksplosion spredes over et større område. Dernæst eksploderer de mindre bomber og laver ødelæggelser. 

I 2010 blev brug af klyngebomber forbudt med en international traktat, blandt andet fordi en del af de mindre bomber ikke eksploderer og derefter ligger som livsfarlige miner på jorden til fare for civile. USA og Saudi-Arabien er blandt de lande, der ikke har underskrevet det internationale forbud mod klyngebomber.

Ueksploderede klyngebomber dræber og sårer mennesker i mange år efter, at bomben blev kastet.

- Klyngebomber er blevet forbudt af mere end halvdelen af verdens nationer, så ethvert salg af disse bomber strider mod det internationale forbud, siger Sarah Blakemore fra Koalitionen mod Klyngebomber (CMC), der arbejder for forhindre bombeskader mod civile.

Blackmore påpeger, at USA og Saudi-Arabien taler med to tunger:

- Denne handel sker samtidigt med, at Saudi-Arabien og USA fordømmer Syriens brug af klyngebomber, siger hun ifølge den amerikanske nyhedsportal Commondreams. 

Mens USA har besluttet ikke at forsyne oprørerne i Syrien med angrebsvåben, så er netop Saudi-Arabien leverandører af sådanne våben til de bevæbnede grupper, der kæmper mod Assads militær i Syrien.

Indien, Taiwan og Sydkorea

Det er fjerde gang USA sælger klyngebomber, siden forbudet trådte i kraft i december 2008. Tidligere har USA solgt denne type klyngebombe, CBU-105, til Indien, Taiwan og Sydkorea, oplyser organisationen Action on Armed Violence (Aktionen mod væbnet vold).

Det amerikanske firma Textron Defense Systems tjener 641 millioner dollars på salget af de 1300 klyngebomber til Saudi-Arabien.

I stedet for at forbyde klyngebomber har USA's kongres besluttet, at leverandører af disse våben skal dokumentere, at under én procent af de mange små bomber i klyngebomberne ender på jorden uden at eksplodere.

Men det er en utilstrækkelig forholdsregel påpeger modstandere, som blandt andet Action on Armed Violence (AOAV).

For det første fordi blot én procent af mange tusinde små bomber er et stort antal ueksploderede bomber. Og for det andet, så kan man ikke regne med våbenproducentens udsagn om, at under en procent er fusere:

"Det er værd at bemærke, at fejl-raten af minibomberne altid viser sig at være langt højere i kampsituationer end ved producentens forsøg under kontrollerede forhold", skriver AOAV.

Dette faktum har en forskergruppe for nyligt informeret medlemmerne af USA's kongres om, påpeger AOAV.

Flest civile ofre

Ueksploderede klyngebomber dræber og sårer mennesker i mange år efter, at bomben blev brugt i en militær operation. "Det er netop derfor, det internationale samfund fandt det rigtigt at forbyde brug og salg", skriver OAOV og noterer, at "60 procent af tilskadekomster som følge af klyngebomber sker, mens offeret er i gang med daglige aktiviteter". 

Forud for, at forbudet mod klyngebomber trådte i kraft den 1. august 2010, gik der godt tre år med forhandlinger.

I februar 2007 inviterede Norges udenrigsminister Jonas Gahr Støre til konference i Oslo. 46 regeringer sendte repræsentanter. Derefter var der møder i Peru, Østrig, New Zealand og Irland. I december 2008 underskrev 98 lande en konvention, som forbyder brug, produktion, salg og oplagring, og som pålægger landene at ødelægge deres lagre af klyngebomber og rydde områder, som er forurenet efter brug af klyngebomber. Landene skal desuden yde hjælp til befolkninger, der har været ofre for klyngebomber.

Efter at konventionen var vedtaget i de underskrivende landes parlamenter trådte den i kraft i 2010.

Danmark har underskrevet konventionen, men ifølge organisationen AOAV har Danmark endnu ikke destrueret sine lagre af klyngebomber.