12 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

USA sender flåde til Det Sydkinesiske Hav

Kina protesterer

USA sender flåde til Det Sydkinesiske Hav

Hangarskibet USS Carl Vinson er i Det Sydkinesiske Hav. Kina protesterer, og udenrigsministrene fra Sydøstasien udtrykker bekymring.

Hangarskibet USS Carl Vinson på vej til Det Sydkinesiske Hav.
FOTO: LT. Jonathan Pfaff/US Navy/AFP/Scanpix
1 af 1

Tirsdag protesterede Kina officielt mod, at USA lørdag sendte hangarskibet USS Carl Vinson, to destroyere og et tredje fartøj til Det Sydkinesiske Hav, skriver South China Morning Post.

USA skal afstå fra at udfordre Kinas suverænitet og sikkerhed i området.
Kinas udenrigsministerium 

USA's forsvarsminister Rex Tillerson sagde først på måneden, at USA ikke vil tillade Kina at bygge kunstige øer i flere områder i Det Sydkinesiske Hav.

En række lande – inklusive Kina – gør krav på blandt andet Spratley- og Paraceløerne.

En talsmand fra det kinesiske udenrigsministerium opfordrede tirsdag USA "til at afstå fra at udfordre Kinas suverænitet og sikkerhed." 

Kina ønsker at forhandle områdernes fremtid med nabolandene.

Udenrigsministrene fra sammenslutningen af stater i Sydøstasien (ASEAN) udtrykte tirsdag bekymring over, hvad de ser som militarisering i Det Sydkinesiske Hav, rapporterer nyhedsbureauet Reuters.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. feb. 2017 - 15:03   23. feb. 2017 - 15:10

Kina/USA

ah@arbejderen.dk
Det Sydkinesiske Hav
  • Kina, Vietnam, Malaysia, Brunei, Filippinerne og Taiwan ligger ud til Det Sydkinesiske Hav.
  • Det er den næstmest benyttede sejlrute i verden. Varer til en værdi af 5000 milliarder dollars (cirka 33.000 milliarder kroner) sejles årligt gennem farvandet.
  • Havbunden indeholder større forekomster af både olie og gas.
  • I den nordlige del af det Sydkinesiske Hav ligger ø-gruppen Paracellerne, som Kina og Vietnam strides om.
  • I den sydlige del af havet ligger Spratly-øerne. Alle ovennævnte lande gør krav hele eller dele af denne ø-gruppe.
  • Også Japan, Filippinerne, Brunei, Taiwan, Malaysia er indbyrdes uenige de maritime grænser omkring småøer og rev i Det Sydkinesiske Hav.
  • Det gælder kontrollen over fiskeriområder og udnyttelse af olie og naturgas under vandet, men også om strategisk styring af de vigtige sejlruter.