USA's præsident Obama besluttede først på ugen at sende mindst 50 soldater fra elitestyrken Special Operations ind i det nordlige Syrien.

At sende tropper ind til Syrien er en aggression, fordi det ikke er aftalt med regeringen. 
Sharif Shehadeh

Det markerer den første officielle indsættelse af USA-styrker i det krigshærgede land, hvor en række væbnede oppositionsgrupper – heriblandt Islamisk Stat – forsøger at vælte den syriske regering.

– Dette er en intensivering af en strategi, som præsidenten formulerede for mere end et år siden, sagde pressetalsmanden i Det Hvide Hus, Josh Earnest, på et pressemøde, skriver dagbladet Washington Post.

Ifølge Josh Earnest skal styrkerne bekæmpe Islamisk Stat, men ikke deltage direkte i kampe. Han afviser, at elitetropperne skal forberede en "buffer-zone" og flyveforbud-zone i den nordlige del af landet, hvor Syriens regeringshær ikke må nærme sig. Netop dette har især nabolandet Tyrkiets regering været varm fortaler for.

I steder skal USA-styrkerne bistå "moderate" kurdiske og sunni-muslimske oprørsgrupper, som bekæmper landets regering.

Det syriske medlem af parlamentet, Sharif Shehadeh fra det regeringsbærende Arab Socialist Ba'ath-part, siger til nyhedsbureauet AP, at Obamas nye indgreb er provokerende.

– At sende tropper ind til Syrien er en aggression, fordi det ikke er aftalt med regeringen, siger han.

Rusland har siden 30. september efter aftale med den syriske regering bombet den væbnede islamiske opposition i Syrien. Ifølge det russiske nyhedsbureau Sputnik News er der til dato ramt 2084 mål.

Ifølge folkeretten må lande ikke sende soldater til andre lande uden dette lands tilladelse.

3. november besluttede den britiske regering endelig at droppe planerne om at deltage i USA-koalitionens bombeangreb i Syrien, idet der ikke så ud til at være flertal for det i det parlamentet.

Først på måneden besluttede Canadas nye premierminister at trække landets kampfly ud af både Irak og Syrien-kampagnerne.