07 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

USA siger ja til stødpudezone i Syrien

Strammer grebet

USA siger ja til stødpudezone i Syrien

USA, Frankrig og Storbritannien er positive overfor Tyrkiets ide om at oprette en bufferzone i Syrien. USA vil forhindre angreb på kurdere fra den syriske hær.

Et fly af typen F/A-18E Super Hornet letter fra USA's hangarskib USS George H.W. Bush den 3. oktober med kurs mod IS,mål i Syrien.
FOTO: US Navy/AFP/Scanpix
1 af 1

USA og Storbritannien vil undersøge muligheden for at skabe en "bufferzone" mellem Syrien og Tyrkiet i en situation hvor Islamisk Stat fortsætter sine angreb på grænsebyen Kobane, som titusinder kurdere flygter fra. 

Det er ikke den syriske regering, der truer kurderne i den belejrede by Kobane, men Iskamisk Stat.
Lindsey German, Stop the War Coalition

– Bufferzonen er en idé, der er på bordet lige nu. Den er værd at undersøge, at se meget, meget nøje på, siger USA's udenrigsminister John Kerry ifølge tv-stationen Al Jazeera.

Kerry tilføjede, at USA vil granske situationen grundigt.

– Hvis syriske statsborgere kan vende tilbage til Syrien og være beskyttet i et område ved grænsen, er det anbefalelsesværdigt. Der må være sikkerhed for, at der ikke vil finde angreb sted fra regeringens side. (Assad-styret i Syrien, red.)

Den kurdiske by Kobane har i flere uger været belejret af Islamisk Stat i et område, den syriske regeringshær måtte forlade i 2011, da en opstand tvang dem til at trække sig tilbage til hovedstaden Damaskus, der var under angreb.

Islamisk Stat ønsker både at bekæmpe kurderne mod nord i Syrien samt landets sekulære regering.

"Det er ikke den syriske regering, der truer kurderne i den belejrede by Kobane og andre områder mod nord, men Islamisk Stat, anfører Lindsey German fra den britiske fredsbevægelse Stop The War Coalition på gruppens hjemmeside.

Regeringen i Syrien har tværtimod bekæmpet Islamisk Stat væbnet siden 2011.

USA, Storbritannien, Frankrig og flere arabiske lande har samtidig støttet et regimeskifte i Syrien for at fjerne landets præsident Bashar al-Assad.

Den britiske udenrigsminister Philip Hammond, siger, at Storbritannien vil se på forslaget om en stødpudezone i det nordlige Syrien. Forslaget kom i sidste uge fra Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan, der også kræver flyveforbudzone over stødpudezonen inde på syriske grund. Også Frankrig støtter Erdogans udspil.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. okt. 2014 - 17:38   16. okt. 2014 - 11:29

Syrien

Anders Fenger
Skribent
USA bomber Irak og Syrien
  • 7. august 2014: USA's præsident, Barack Obama, giver grønt lys til luftangreb mod Islamisk Stat (IS) i Irak. Luftangreb skal forhindre et muligt "folkedrab“ på fordrevne minoritetsgrupper, siger han.
  • 8. august: Kampfly fra USA angriber for første gang Islamisk Stat i det nordlige Irak nær byen Erbil.
  • 5. september: Flere NATO-lande og partnere danner en koalition mod IS i Irak. 
  • Fra 16. oktober 2014 deltog danske F-16-fly i bombetogter over Irak.
  • Disse lande bomber i Irak: USA, Danmark (flyene er hjemme pt), Belgien, Storbritannien, Jordan, Tyskland, Frankrig, Italien, Polen, Marokko, Tyrkiet, Holland, Canada og Australien. 

Syrien

  • 22. september 2014: USA og allierede gennemfører luftangreb i det nordlige Syrien mod IS-stillinger i byen Raqqa.
  • Luftangrebene sker uden tilladelse fra den syriske regering.
  • Lande, der bomber i Syrien: USA, Storbritannien, Australien, Tyrkiet, Marokko, Bahrain, Jordan, Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. De sidste to lande dog kun på papiret.
  • Oktober 2014: Den kurdiske by Kobane i det nordlige Syrien belejres af IS. USA's fly bomber IS' stillinger. Kobane modstår IS-angrebet.
  • 24. august 2015: Tyrkiet indleder luftangreb mod kurdiske grupper i Irak samt mod Islamisk Stat i Irak og Syrien.
  • September 2015: Australien deltager for første gang i bombeangreb i Syrien.
  • Oktober 2015. Frankrig deltager for første gang i bombninger i Syrien.
  • Israel har siden 2012 bombet 20 gange i Syrien.
  • Rusland indledte 30. september 2015 bombninger i Syrien mod IS og den væbnede opposition efter invitation fra den syriske regering.
  • Syriske regeringsstyrker kontroller 85 procent af landets befolkede områder.
  • 14-15. december 2016 befriede de Syriens næststørste by Aleppo.

Kilde: SANA og BBC