USA, Storbritannien, Frankrig og Tyskland har nedsat en arbejdsgruppe om atomaftalen med Iran, den såkaldte JCPOA fra 2015. Aftalen omfatter ud over de nævnte lande også Rusland, Kina og Iran.
USA's udenrigsminister Rex Tillerson løftede sløret for den nye arbejdsgrupper under sit besøg hos den britiske udernigsminister Boris Johnson i tirsdags.
Arbejdsgruppen skal undersøge Irans missilprogram.
Rex Tillerson, USA's udenrigsminister
– Jeg tror, at der er en fælles opfattelse blandt de tre EU-lande om, at der er nogle områder i JCPOA eller nogle aspekter i Irans opførsel, som skal adresseres. Og i særdeleshed dets missilprogram samt vore bekymringer om hvornår JCPOA udløber, og hvordan den udløber, sagde Rex Tillerson ifølge det israelske dagblad Jerusalem Post.
Aftalen forbyder Iran at udvikle atomvåben, herunder atommissiler, og er gyldig til mellem 2030 og 2040.
Ifølge Rex Tillerson vil diplomater fra de fire lande allerede mødes i næste uge. Men Tyskland, Frankrig og Storbritannien kan komme på kant med EU, der også er den del af aftalen. Tidligere på ugen sagde EU's udenrigschef Frederica Mogherine nemlig, at hun er imod enhver handling, der kan krænke den nuværende aftale.
Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov har ifølge nyhedsbureauet Tasnim News fra Iran udtalt, at den nye arbejdsgruppe er et negativt signal, og han kalder arbejdsgruppen for et tvivlsomt organ.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278

















