Den syriske regering ønsker at lave aftaler om fred med den væbnede opposition i fire områder af Syrien og oprette "sikre zoner" med våbenhvile.

Initiativet er støttet af repræsentanter for regeringerne i Tyrkiet, Rusland og Iran, der blev enige i forrige uge, rapporterer den britiske tv-stationen BBC.

Aftalen om sikre zoner er vigtig, fordi den bliver ført ud i livet af tre lande, der kan få det til at fungere.
FN-udsending, Staffan de Mistura

Aftalen bliver støttet af FN's særlige udsending for Syrien Staffan de Mistura.

– Aftalen om sikre zoner er vigtig, fordi den bliver ført ud i livet af tre lande, der kan få det til at fungere, siger han til tv-stationen BBC.

Mere end 300.000 skønnes dræbt i Syrien siden 2011, og op imod halvdelen af lands befolkning er enten internt fordrevne eller flygtet til nabolandene og Europa. 

Ingen krig i zonerne

Aftalen – også kaldet "de-eskaleringszoner" – vil forbyde alle former for jord- og luftoperationere fra alle krigens parter. Aftalen garanterer nødhjælp og flygtninges ret til at vende tilbage til deres huse og lejligheder, fremgår det af det russiske udenrigsministeriums hjemmeside. Også "vandforsyning og elektricitet" vil blive genoprettet".

Aftalen om sikre zoner omfatter ikke Islamisk Stats (IS) og al-Qaeda-grupper, der fortsat kontrollerer områder i landet – især den østlige del. 

De "sikre områder" skal omfatte dele af Idlib-provinsen i nord, i Homs-området, i Ghouta ved Damaskus samt dele af Deraa-området i det sydlige Syrien, hvor der har været heftige kampe. Aftalen gælder i mindst seks måneder.             

Islamisk Stat har især kontrol over områder i det østlige Syrien. IS ønsker Damaskus og Rusland fortsat at bekæmpe.

Den uafhængige tv-station Southfront.org vurderer, at Damaskus i juni-juli vil indlede en massiv militær offensiv mod IS.

Landene bag aftalen skal nedsætte et udvalg, der skal vurdere, hvilke af den væbnede oppositions grupper, der ikke er en del af al-Qaeda og IS-grupper, som FN har sat på sin terrorliste.

Gruppen skal inden 4. juni definere de sikre zoners grænser.

Astana-fred

Den russiske viceforsvarsminister, Alexander Fomin er optimistisk.

– Siden 1. maj har russiske fly ikke gennemført bombninger i de område, som er udpeget til sikre zoner. Men vi fortsætter med at nedkæmpe IS andetsteds i Syrien, siger han ifølge den russiske tv-station RT.

Rusland indledte 30. september 2015 bombninger mod IS og den væbnede opposition i Syrien – efter invitation fra den syriske regering.

Aftalen om sikre zoner er en konkret udløber af fredsforhandlingerne i Astana, som blev indledt i december 2016. De støttes af Tyrkiet, Rusland og Iran. Efter et møde i Moskva i januar 2017 vedtog Rusland, Tyrkiet og Iran en principerklæring, som opfordrer til en våbenhvile i hele Syrien og løsning af konflikten gennem forhandlinger mellem Syriens regering og oppositionen. 

Erklæringen omfatter også fri bevægelighed for civile i Syrien. USA og resten af Vesten var ikke inviteret til forhandlingerne i Moskva.

USA imod aftalen

USA er ikke en del af den konkrete aftale om de sikre zoner. Siden 2014 har USA og allierede gennemført luftangreb i Syrien mod Islamisk Stat. Luftangrebene sker uden tilladelse fra den syriske regering.

"USA's modstand mod de sikre zoner skyldes. at USA ønsker at undergrave en fredelig udgang på konflikten i Syrien og i stedet ønsker endeløs krig og regimeskifte", skriver den amerikanske forfatter og analytiker, Stephen Lendman, på netportalen Information Clearing House.

Han tilføjer, at USA kun vil tillade egne fly at operere over Syrien.

Desuden skal Washingon være stærkt utilfreds med, at et af dets allierede i regionen, Tyrkiet, er med i planen om sikre zoner, sammen med Rusland og Iran.

Det er overraskende, at Tyrkiet deltager i fredsprocessen i Syrien, fordi den tyrkiske regering har været med til at forsyne den væbnede opposition i Syrien med våben og penge, skriver netsiden globalresearch.ca.

Væbnet opposition skeptisk

Ifølge BBC har mange af de syriske oppositionsgrupper ringe tiltro på aftalen om de sikre zoner. Blandt andet udtaler High Negotiations Committee (HNC), at sikkerhedszonerne "mangler mekanismer til at forbedre sikkerheden".

HNC anerkender desuden ikke Iran som en del af aftalen. HNC er især støttet af Saudi-Arabien, Qatar og USA, der siden 2011 har sendt våben og penge til den væbnede opposition i Syrien.

Også en række vestlige lande er skeptiske overfor aftalen om sikre zoner, som Rusland ønsker bliver godkendt af FN's Sikkerhedsråd i nær fremtid.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har vestlige diplomater udtrykt "forbehold" overfor det russiske udkast til resolution. De siger, at det er for tidligt at godkende Astana-aftalen. Diplomaterne mener, Astana-aftalen først skal vise sig bæredygtig, før de vil anerkende aftalen om sikre zoner.

– Vi vil se på landkortene. Og vi har brug for flere detaljer, siger en diplomat.