Fire års nedskæringer af pensioner og lønninger ser ud til at ramme det græske regeringsparti Syriza ved det kommende parlamentsvalg på søndag.

Syriza gav efter. Jeg troede virkelig, at Tsipras var anderledes. Men de har forrådt det græske folk.
Lefteris Kiroutis, vælger

Premierminister Alexis Tsipras' parti halter omkring 10-13 procentpoint efter det konservative parti Nyt Demokrati. Syriza (Den Radikale Venstrekoalition) blev det største parti ved parlamentsvalget den 25. januar 2015 med 36,3 procent af stemmerne. Ved valget i september samme år fik partiet, der er Enhedslistens søsterparti, 35,5 procent. 

Syriza presset

Syriza har frem til januar deltaget i en regeringskoalition med det højreorienterede parti ANEL og er tilhænger af EU-medlemskab og euroen.

>> LÆS OGSÅ: Græsk regering i krise

Ved EU-valget i maj led Syriza – der består af 13 grupperinger og enkeltpersoner af socialistisk, grøn, maoistisk, trotskistisk og eurokommunistisk observans – et svidende nederlag til det konservative Nyt Demokrati.

Det fik Tsipras til at udskrive valg tre måneder før tid.

En meningsmåling tirsdag fra Alco, foretaget for Open TV, viser, at Nyt Demokrati står til 34 procent af stemmerne, mens Syriza kun står til 24,3 procent.

En af årsagerne til Syrizas dårlige meningsmålinger er partiets ja til at forvalte de nedskæringer, som EU og Den Internationale Valutafond (IMF) har dikteret landet, mener den unge vælger, Lefteris Kiroutis, da det britiske dagblad The Guardian møder ham på ved Exarchia-torvet i Athen.

– Jeg væmmes. Det værste er, at Syriza har bevæget sig henimod EU's nedskæringspolitik. De gav efter. Jeg troede virkelig, at Tsipras var anderledes. Men de har forrådt det græske folk og de fattigste klasser – og det har en politisk pris, siger han.

Det eneste, der vil hjælpe, er, ifølge den unge mand, at "forlade EU og starte forfra".

Sparepolitik dikteret af EU

EU-kommissionen, eurolandene, EU's centralbank, EU's stabiliseringsmekanisme og IMF har siden 2010 ydet Grækenland lån på 226,7 milliarder euro – og udbetalt rater af beløbet – med krav til regeringen i Athen om at skære ned, privatisere og forringe den græske befolknings pension, løn og arbejdsforhold.

>> LÆS OGSÅ: Grækenland lover EU at skære i pensioner

Grækenland har tilbagebetalt 41,6 milliarder euro af sin gæld siden 2005, men skylder stadig 300 milliarder euro, som ifølge betalingsplanen skal falde løbende frem til 2059.

I juni sidste år fik landet lov til at udskyde tilbagebetalingen på store dele af lånene fra EU og IMF med op til 10 år.

Med høj cigarføring

– I 2015 repræsenterede Syriza håb og politisk fornyelse. Nu er det et parti som ethvert andet, siger den tidligere partiaktivist i Syriza, Andreas Tsanavaris, til den franske TV-station France24.

Med til at give de dårlige meningsmålingerne er også et foto, der viser premierminister Alexis Tsipras i bedste feriestemning iført badeshorts og med en dampende cigar i munden ombord på en luksusyacht, der tilhører en stenrig græsk skibsreder.

Netop Tsipras har tidligere slået sig op som oligarkernes fjende nummer ét, bemærker en kommentator i det kommunistiske græske dagblad Rizospastis.

I stedet for at begrænse skibsredernes magt har koalitionsregeringen, der består af Syriza og det højreorienterede parti ANEL, intet gjort for at ændre den lov, der tillader skibsredere frivilligt at betale skat, mener kommentatoren.

Senere dukkede også fotografier op af Tsipras' luksuslejlighed i Athen, hvilket ikke forbedrede atmosfæren.

Kritik fra kommunister

Selv opfordrede Alexis Tsipras på et valgmøde mandag i Heraklion Syriza-vælgerne til at "møde frem i stort antal" på søndag.

– Tillad ikke nogen at hive i nødbremsen eller køre os ud over klippen. En stemme på Nyt Demokrati vil være en stemme for splittelse, hårde nyliberale politikker og en generel dårlig forvaltning af landet, sagde han ifølge Independent Balkan News Agency.

Men Syriza har selv været med til at indføre over 600 nyliberale love og direktiver, som långiverne har krævet, kritiserer kommunisten Panos Apergis.

Han er herboende græker, bygningsmaler og talsmand for det græske kommunistparti KKE's afdeling i Danmark. Han følger udviklingen i sit hjemland nøje dagligt.

>> LÆS OGSÅ: Tyskland skummede fløden efter græsk krise

Ifølge Panos Apergis betyder vælgernes skuffelse over Syriza, at Nyt Demokrati efter al sandsynlighed vinder valget og måske kan regere alene.

Men Syriza ligger, som det har redt, mener Panos Apergis, hvis eget parti har 14 mandater i parlamentet og efter eget udsagn er det "eneste valgte oppositionsparti", der vender sig imod nedskæringerne, EU og NATO.

– Vælgerne er utrolig skuffede over Tsipras. Tænk på, at det i Danmark vil være det samme som at sige, at vælgerne vrager Pernille Skipper, fordi hun har svigtet de fattigste, siger kommunisten.

KKE (Kommounistikó Kómma Elládaste), Grækenlands ældste parti, fik 5,6 procent af stemmerne ved sidste valg. I dag står partiet til at få 6 procent.

Valgvideo fra Grækenlands Kommunistiske Parti (engelske undertekster).

Pensionister ruineret

Selv er Panos Apergis ved at pakke kufferten. Turen går til Grækenland og et fire ugers besøg hos familien i Athen. 

– Min gamle mor er pensionist. Hun fik i 2015 580 euro om måneden i pension. Det var året, hvor Syriza kom til magten. I dag får hun udbetalt 360 euro hver måned. Hun er et meget godt udtryk for, hvorfor grækerne er skuffede over Syriza, siger Panos Apergis til Arbejderen.

Hele den offentlige sektor er blevet 26 procent mindre. Det skyldes, at regeringen har forpligtet sig til at have et budgetoverskud på 3,5 procent af landets bruttonationalprodukt.

Men Grækenland har lav økonomisk vækst på 1,5 til 2,0 procent. Og arbejdsløsheden er stadig på 19,5 procent, mens den blandt unge er på hele 43 procent, viser tal fra Eurostat, EU's statistiske kontor.

– Det er den højeste arbejdsløshed i hele EU, pointerer en indigneret Panos Apergis.

Lønnen er faldet med næsten 20 procent siden 2010, viser tal fra det græske statistiske kontor.

Armod i Perama

En journalist fra Bankok Post besøgte tidligere i år den fattige arbejderklassebydel Perama ved den græske storby Piræus.

– De fattige er stadig fattige, siger den lokale beboer Vassiliki Padeliakou og tilføjer, at de bor syv personer i hans lille hus – hver voksen får 640 euro i statsstøtte hver anden måned til at overleve for.

Flyttemanden Pavlos fra bydelen kan fortælle, at han tjener 15 euro per tur med lastbilen, men at det slet ikke er nok. Ingen i hans familie har råd til at forsikre sig mod sygdom og ulykker.

Vassiliki Padeliakous ægtefælle, Paraskevi, fortæller, at familien må overleve af velgørenhed og hjælp fra venner og naboer.

– Når jeg hører regeringen lykønske sig selv med sin socialpolitik, skammer jeg mig. Velfærdsstaten i Grækenland er ikke-eksisterende, siger hun til journalisten.

Nyt Demokrati?

På baggrund af armoden i det græske samfund har partiet Nyt Demokrati sat velfærd allerøverst på dagsordenen i valgkampen. Vi kan gøre det bedre end Syriza, lyder det fra partiets kandidat, Kyriakos Mitsotakis.

Han lover at forbedre forholdene for landets erhvervsliv og give skattelettelser, øge investeringer, reformer og privatisering. 

Panos Apergis fnyser.

– Det ser ud til, at Nyt Demokrati vil regere alene eller sammen med den socialdemokratiske koalition KINAL. KINAL er stiftet på resterne af blandt andre det tidligere socialdemokratiske regeringsparti PASOK, siger Panos Apergis, der ikke udelukker, at Syriza måske vil samarbejde med Nyt Demokrati efter et valg.

KINAL står i meningsmålinger til syv procent af stemmerne.

– Uanet hvad, er der garanti for, at den nye regering vil følge den samme positive politik overfor EU og NATO og følge den samme politik, som er nedfældet i memorandaerne, der betyder nedskæringer, siger grækeren. 

>> LÆS OGSÅ: Forbyder protester mod Obama i Athen

"Nazister og bedragere"

Panos Apergis oplyser, at tre andre partier også stiller op til valget på søndag.

"Den Græske Løsning" er et fremmedfjendsk parti med støtte fra kirken. Det står ifølge meningsmålinger til at få 3,1 procent, mens det nazistiske Gyldent Daggry får 3,6 procent.

Endelig stiller Syrizas tidligere finansminister, Yanis Varoufakis, op på sin egen liste – MeRA25. Varoufakis var finansminister i den første Syriza-regering.

Han meldte sig imidlertid ud af partiet og trak sig i 2015 fra posten som finansminister, efter at grækerne ved en folkeafstemning havde sagt nej til regeringens EU-dikterede nedskæringspolitik. 

Hans parti er tilhænger af EU og mener, at Unionen skal "ændres indefra". Partiet står til 3,2 procent i en meningsmåling fra meningsmålingsinstituttet Prorata og klatrer dermed lige over spærregrænsen på tre procent.

Yanis Varoufakis stillede også op som spidskandidat for "Europæisk Forår" ved valget til EU-parlamentet i maj, men blev ikke valgt.

– Varoufakis er en bedrager. Han stemte ja til alle fire memorandaer, som betød nedskæringer, bemærker Panos Apergis.

De fire memorandaer er den græske regerings aftaler med EU, IMF og EU's centralbank. De indeholder detaljerede krav om nedskæringer og fastholder EU's jerngreb om den økonomiske politik i Grækenland.

Skuffet over venstrefløjen

Panos Apergis beklager, at "Syrizas forræderi" også rammer kommunisterne i KKE.

– Folket er skuffede over venstrefløjen – samlet set. Det rammer også os kommunister, selv om vi har konfronteret nedskæringspolitikken og ikke deltaget i regeringer. KKE er populær i befolkningen og afholder enorme valgmøder med tusinder af deltagere.

– Men vi ser det ikke omsat i konkrete stemmer ved valgene, beklager kommunisten.

– Måske vil en del, der overvejer at stemme på KKE, alligevel stemme på Syriza for at holde de konservative i Nyt Demokrati fra magten, vurderer han.

– Valg er ikke det vigtigste politiske kampfelt. Men hvis KKE går frem fra 14 til 15 mandater, vil det alligevel være en sejr og styrke for partiet, der samler arbejderklassen og andre lag til kamp mod kapitalismen, EU og NATO, slutter Panos Apergis.