17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Værste skifergas-ulykker nogensinde

100 ton kemikalier lækket

Værste skifergas-ulykker nogensinde

70.000 fisk døde, og næsten 100 ton kemikalieblanding flød ud i naturen, da Statoils skifergasanlæg brændte i forrige måned i staten Ohio i USA.

25 naboer måtte evakueres fra området, da Statoils skifergasanlæg i Monroe County i staten Ohio i USA brændte ned den 28. juni.
FOTO: Ohio Environmental Council
1 af 1

Tusindvis af døde fisk og tonsvis af kemikalier i naturen. 

Det er det foreløbige resultat af at Statoils skifergasanlæg i Monroe County i staten Ohio i USA brændte ned den 28. juni. Ulykken beskrives som en af de værste i skifergassens historie.

Hvem siger, at der ikke vil ske yderligere fracking-relaterede miljøtragedier som denne i fremtiden?
Nathan Johnson.

Branden resulterede ifølge de amerikanske miljømyndigheder i tonsvis af lækkede kemikalier og omkring 70.000 døde fisk i en nærliggende flod.

25 naboer måtte evakueres fra området, som rummer en af de rigeste skifergasforekomster i USA.

En foreløbig rapport fra de amerikanske miljømyndigheder beskriver, at nær 100 ton kemikalieblanding, som bruges til at sprække skiferlagene i undergrunden efter den såkaldte hydraulisk frakturerings-metode, var lagret på brøndområdet.

Ulykken bliver betegnet som en af de værste, som har ramt fracking-anlæg i USA, efter at landets produktion af skifergas er steget dramatisk. Metoden til udvindingen, hydraulisk fracking, har været genstand for megen debat, fordi man risikerer at forurene i processen. Efter branden er debatten om fracking atter blusset op i delstaten, og flere lokale politikere ønsker at stramme grebet om statens udvinding af skifergas.

- Ilden har efterladt et kilometer langt spor af død og ødelæggelse. Det her kan være den største fiskekatastrofe relateret til olie- og gasindustrien nogensinde, siger Nathan Johnson fra den lokale ngo, Ohio Environmental Council.

- Denne miljøkatastrofe er dobbelt bekymrende, fordi Ohios miljømyndigheder har erklæret netop dette vandområde for et af de reneste og sundeste i hele staten Ohio. Hvem siger, at der ikke vil ske yderligere fracking-relaterede miljøtragedier som denne i fremtiden, spørger Nathan Johnson.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. aug. 2014 - 12:30   15. aug. 2014 - 12:40

USA

ml@arbejderen.dk
Skifergas i Danmark
  • Skifergas er en type naturgas, som ligger i gaslommer inde i skifersten dybt nede i undergrunden.

  • Det franske olieselskab Total E&P fik i 2010 i samarbejde med Nordsøfonden tildelt to licenser til efterforskning af skifergas i Danmark.

  • Skifergas udvindes ved at bore lodret gennem grundvandslaget til skiferlaget, hvorefter der bores vandret. Herefter sprøjtes en blanding af vand, sand og kemikalier ned i borehullet under højt tryk. Det høje tryk får klippen til at sprække og gør det muligt at udvinde naturgassen.

  • Der bruges 8-30 millioner liter vand til processen. Ved hvert hul kan processen gentages op til 18 gange - hver gang med det samme vandforbrug.

  • Kemikalieblandingen indeholder ifølge netværket "Skifergas nej tak" flere kemikalier, som er giftige, allergi- og kræftfremkaldende.

  • Den 25. juni 2014 gav et flertal i Frederikshavn Byråd Total tilladelse til at lave prøveboringer efter skifergas i Dybvad i Nordjylland.

  • Den 30. juli 2014 åbnede miljøaktivister en protestlejr mod boringerne få hundrede meter fra det sted, hvor prøveboringerne skal gennemføres. Lejren blev lukket den 30. september 2015, da Total havde stoppet deres boring.

>> Læs mere om danmarkshistoriens første boring og protesterne mod skifergas på Arbejderens temaside.