16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Venezuela indsamler illegale våben

Kampagne mod vold

Venezuela indsamler illegale våben

Der er en høj mordrate i Venezuela, og mange bliver dræbt med illegale skydevåben. Nu slår regeringen til med politipatruljer og afvæbningscentre i udvalgte områder.

Præsident Nicolas Maduro tog sidste år initiativ til at øge straffene for besiddelse af illegale skydevåben, som koster mange menneskeliv i Venezuela. Nu øger myndighederne indsatsen mod dødelig vold i landet.
FOTO: minci.gob.ve
1 af 1

Venezuelas præsident Nicolas Maduro har netop underskrevet en bevilling på, hvad der svarer til 47 millioner dollars, til en kampagne mod vold og illegale våben.

Sidste år blev straffen for at besidde illegale våben skærpet i Venezuela.

Der skal oprettes 60 centre, hvorfra kampagnen mod illegale våben skal føres. Planen er, at 2000 politipatruljer skal sættes ind i de kvarterer og byer, hvor problemet er stort.

Venezuela har den næsthøjeste mordrate i lande, hvor der ikke er krig eller væbnede konflikter. Sidste år blev 54 personer myrdet for hver 100.000 indbyggere i Venezuela. I Hondures, som topper FN's liste, blev 90 ud af 100.000 dræbt i 2013, skriver BBC.

Sidste år blev straffen for at besidde illegale våben skærpet i Venezuela.

– Vi vil opbygge et land med intern fred, og derfor er det nødvendigt med afvæbning, sagde præsident Maduro, da kampagnen blev søsat.

Nicolas Maduro ankom tirsdag til New York for at deltage i det klimatopmøde, som FN's generalsekretær Ban Ki-moon afholdte i går. Desuden skal han tale i FN's Generalforsamling. 

– Jeg rejser til New York for at tale på vegne af Venezuela og for at hæve ALBA's stemme – det er en en værdig stemme, vort folks og Hugo Chávez' stemme, sagde præsident Maduro ved afrejsen.

ALBA er et samarbejde mellem Venezuela, Cuba, Bolivia, Nicaragua, Ecuador og en række små caribiske østater. ALBA-samarbejdet fylder 10 år til december og har bidraget til udryddelse af analfabetisme i flere af landene, til bedre sundhedsvæsen samt til fødevaresikkerhed og økonomisk udvikling vi landene.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. sep. 2014 - 17:10   24. sep. 2014 - 17:15

Venezuela

se@arbejderen.dk
Venezuela 1999-2018
  • Hugo Chávez var præsident i Venezuela 1999 til 2013, hvor han døde af kræft den 5. marts.
  • Ved præsidentvalget i april 2013 vandt den tidligere udenrigsminister og fagforeningsformand Nicolas Maduro posten frem til udgangen af 2018. USA og oppositionen i Venezuela har undladt at anerkende valget af Maduro til præsident. Valget er anerkendt i resten af verden.
  • Den 6. december 2015 var der parlamentsvalg. Her vandt oppositionen 112 pladser mod 55 pladser til Den Bolivarianske Alliance bag Maduro.
  • I juli 2017 blev der gennemført valg til en grundlovgivende forsamling. Tilhængerne af Den Bolivarianske Alliance vandt klart flertal.