15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Venezuelanerne står bag deres regering

Tilfreds med præsidenten

Venezuelanerne står bag deres regering

Meningsmålingen viser, at 79 procent støtter regeringens socialpolitik og 71 procent af vælgerne siger nej til at privatisere det statslige olieselskab PDVSA.

Tilhængere af regeringen i Venezuela var på gaden den 23. januar for at markere deres modstand mod USAs sanktioner. Den 23. januar var årsdagen for et folkeligt oprør mod diktatoren Marcos Perez Jimenes i 1958.
FOTO: Federico Parra/AFP/Scanpix
1 af 1

En ny meningsmåling viser, at et klart flertal i den venezuelanske befolkning støtter regeringens politik, og at præsident Nicolás Maduros har hævet mindstelønnen og pensionerne med 15 procent fra 1. februar.

62 procent siger ja til, at de lave benzinpriser i landet skal hæves.

Instituttet Hinterlaces har spurgt 1200 personer over hele Venezuela, og 79 procent af dem støtter den socialpolitik, som regeringen fører med uddannelse, sundhed og folkepension. 82 procent støtter beslutningen om at hæve minstelønnen og pensionerne.

62 procent siger ja til, at de lave benzinpriser i landet skal hæves, mens 35 procent siger nej.

63 procent mener, at staten skal sikre lave fødevarepriser, mens 35 procent mener, staten skal ophæve støtten til fødevarer, fremgår det af undersøgelsen, der er foretaget mellem den 21. og 27. januar.

Der foregår en hård politisk kamp i Venezuela, hvor højrefløjen gennem det seneste år i perioder har protesteret i gaderne, som er endt i vold.

USA's regering kritiserer Venezuela for at undertrykke den politiske opposition og har indført en række sanktioner mod Venezuela. Mange af regeringens ledere kan for eksempel ikke få visum til USA.

Højrefløjen vil privatisere Venezuelas oliesektor, som blev nationaliseret under den afdøde præsident Hugo Chávez. Men det er befolkningen imod.

Meningsmålingen viser, at 71 procent af vælgerne siger nej til at privatisere det statslige olieselskab PDVSA. Tilsvarende ønsker 67 procent, at elforsyningen også forbliver på statens hænder, skriver nyhedsstationen Telesur.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. feb. 2015 - 11:28   09. feb. 2015 - 11:30

Venezuela

se@arbejderen.dk
Venezuela 1999-2018
  • Hugo Chávez var præsident i Venezuela 1999 til 2013, hvor han døde af kræft den 5. marts.
  • Ved præsidentvalget i april 2013 vandt den tidligere udenrigsminister og fagforeningsformand Nicolas Maduro posten frem til udgangen af 2018. USA og oppositionen i Venezuela har undladt at anerkende valget af Maduro til præsident. Valget er anerkendt i resten af verden.
  • Den 6. december 2015 var der parlamentsvalg. Her vandt oppositionen 112 pladser mod 55 pladser til Den Bolivarianske Alliance bag Maduro.
  • I juli 2017 blev der gennemført valg til en grundlovgivende forsamling. Tilhængerne af Den Bolivarianske Alliance vandt klart flertal.
Maduros politik

 

Nicolas Maduro har det samme politiske program, som Chávez blev valgt på i efteråret 2012. Det består af fem hovedpunkter, som skal føre i retning mod et socialistik Venzuela i perioden 2013-2019.

Programmets fem temaer skal sikre:

  • at Venezuela styrker sin nationale uafhængighed ved at øge den hjemlige fødevare- og industriproduktion og derved reducere afhængigheden af udlandet samt gøre afhængigheden af olieeksport mindre.
  • at demokratiet og folkemagten styrkes med mere vægt på magt til kommunerne og nye former for kooperativt og kollektivt ejerskab til produktionsmidler.
  • at styrke Venezuelas rolle som en drivkraft for et forenet og uafhængigt Latinamerika og Caribien.
  • at fremme en verdensorden med flere magtcentre og i den forbindelse modvirke USA's position som en global supermagt, der kan blande sig økonomisk og militært i andre landes indre anliggender.
  • at kæmpe for klimaet, miljøet og 'menneskehedens overlevelse'.