Det var en præsident med selvtillid, der i går afsluttede en hæsblæsende valgkamp i Ecuadors hovedstad Quito.
Og præsidenten, den 49-årige karismatiske økonom Rafael Correa, har tilsyneladende noget at have selvtilliden i. Han står nemlig til at vinde en sikker sejr ved præsident- og parlamentsvalget på søndag. Selvom han er oppe imod syv modkandidater, der alle kritiserer ham og den "borgernes revolution", han har stået i spidsen for, siden han kom til magten i 2007, så udgør de ikke en reel trussel. Oppositionen er splittet, og præsident Correa har sit bud på, hvorfor den ikke gør mere væsen af sig.
For kontinentets venstrekræfter vil en valgsejr i Ecuador give fortsat håb.
- Det har været en stor fejl at benægte de historiske fremskridt, som vores fædreland har undergået, ikke bare på det fysiske niveau med infrastruktur. Men også i forhold til rettigheder, uafhængighed, social retfærdighed og inden for økonomiske landvindinger. De er syv mod én. De taler alle om det samme, og de repræsenterer alle de gamle magtstrukturer, siger præsident Correa ifølge den latinamerikanske nyhedsstation Telesur.
Udover en splittet opposition, der ikke ser ud til at kunne finde de politiske argumenter, der skal vælte Correa af pinden, så kan Correa bryste sig af at være den præsident i hele Latinamerika med de højeste popularitetsrater. Ifølge flere lokale og internationale medier vil Correa vinde med mellem 50 og 60 procent af stemmerne. Det er mindst 30 procent mere end hans nærmeste rival bankmanden Guillermo Lasso fra det nyliberale parti CREO.
Styrket regional venstrefløj
Lykkes det for Rafael Correa og hans parti Alianza PAÍS at vinde på søndag vil det være hans tredje præsidentperiode. Samtidig vil det være en yderligere konsolidering af den regionale udvikling, der er sket over de sidste mere end ti år, hvor venstreorienterede regeringer i flere lande på demokratisk vis har bidt sig fast og gennemtrumfet væsentlige sociale forbedringer for befolkningerne.
For kontinentets venstrekræfter vil en valgsejr i Ecuador give fortsat håb - ikke mindst set i lyset af, at højrefløjen konspirerer mod Venezuelas kræftsyge præsident Hugo Chávez og højrefløjens vellykkede kup i Paraguay sidste år.
Ligesom i Venezuela, Bolivia og andre lande, hvor progressive regeringer er ved magten, er regeringen i Ecuador i høj grad båret frem af landets fattige befolkning og en voksende middelklasse, der har nydt godt af en række sociale reformer. Også i Ecuador er de sociale reformer finansieret med indtægter fra olie samt insisteren på, at udenlandske firmaer skal betale mere i skat end hidtil.
Men Correa møder også kritik fra flere sider. Nogle af landets indianske organisationer kritiserer ham, fordi de mener, han har prioriteret indtægter fra naturressourcer over miljøhensyn. Gennem årene har Correa og hans regering også haft sammenstød med det private erhvervsliv, der mener han kvæler økonomien ved at gøre livet svært for udenlandske virksomheder, som ønsker at investere i landet. Og den private mediesektor føler, at den frie presse er under angreb.
- Han er blevet autoritær, dominerende og arrogant. Selv hvis vi antog, at han havde gjort alt godt, så skal han, for at beskytte demokratiet, udskiftes, siger oppositionskandidat og tidligere energiminister under Correa, Alberto Acosta Espinosa fra partiet Montecristi VIVE, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Flere skoler og veje
Correa-regeringen har fordoblet de statslige udgifter til uddannelse, og det er noget man mærker i landdistrikterne, der er domineret af den quichua-indianske befolkning. I den lille by Zumbahua har de lokale fået en helt ny skole med store touch screens, internet i alle klasseværelser og undervisning på tre sprog: spansk, engelsk og quichua. Byens hovedgade var før lavet af grus og mudder. I dag er den asfalteret.
- Uddanelse er forbedret dramatisk. Eleverne er bedre til at arbejde med computere end børnene i storbyen, siger Vicente Caiza, skoleleder i Zumbahua, ifølge Reuters.
Correa-regeringen har desuden gjort det nemmere for almindelige mennesker at få lægebehandling.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278