Efter sidste vinters strejker og protester mod valgsvindel, forventede mange, at protesterne ville ebbe ud. Det skete ikke. Tværtimod. De er nu udbygget med sociale og politiske krav, hvilket i høj grad skyldes venstrefløjens indsats.

Den tredje i rækken af ”Millionernes March” fandt sted søndag den 15. september og samlede i Moskva over 20.000 deltagere.  Der var mindre protestmøder i over 50 andre byer.

Blandt de nye deltagere er Antifa-bevægelsen, Occupy-grupper, Piratpartiet, Komiteen: ”Befri de politiske fanger”, Kommunardernes Bevægelse, Bolshevikkernes Unge Garde, Kunstnernes 1. Maj-Kongresbevægelse samt to kommunistiske grupper.

Venstrefløjen og højrefløjen gik adskilt. Under de røde, rød-grønne og rød-sorte partifaner gik også studerende, universitetsfolk, røde fagforeninger, aktivister fra beboerråd og militærveteraner. Det var ikke industriarbejdere, men Moskvas middelklasse, der dominerede.

Ved det afsluttende møde fik venstrefløjen i højere grad end tidligere adgang til mikrofonen. Hidtil har Zjuganovs kommunistiske parti, KPRF, holdt sig væk fra disse demonstrationer. Nu deltog de.

”Antikap-12"

Forinden var den russiske venstrefløj samlet den 8. september sit Andet Forum i Moskva for at drøfte taktik, herunder holdningen til de liberale, der dominerer protestaktionerne.

De 380 forum-deltagere kom fra knap 30 organisationer. De var enige om at fortsætte en mobilisering imod politistat og korruption samt i at lægge afstand til liberale og højrenationalister.

Man var uenige om holdningen til de liberales ide om at vælge et fællesråd for oppositionen. Kommunister og socialister var imod. De ville hverken legitimere liberale eks-politikere og intellektuelles forsøg på at markere sig eller acceptere højrenationalister som deres talsmænd. Trotskister og anarkister fra kredsen omkring Venstrefrontens leder Sergej Udaltsov var med på at vælge et fællesråd.

Deltagerne var enige om fortsat at deltage i de brede fællesdemonstrationer. Og dagen efter dette Forum viste venstrekræfterne, at de kan mobilisere. Den årlige Antikapitalisme march (”Antikap-12”) blev en værdig manifestation.

Nye udfordringer

Efteråret vil bringe nye udfordringer. Politivold og retsløshed er omfattende i Rusland. Nye politiske retssager er undervejs. Fire store aluminiumsfabrikker truer med massefyringer. Fra oktober stiger de kommunale udgifter i flere regioner. Og Ruslands nye medlemskab af WTO - blandt andet med forbud mod statsstøtte og krav om flere  liberaliseinger - er en tikkende bombe under russisk landbrug og maskinindustri.

Russiske medier har ironiseret over, at den brogede opposition ikke har noget politisk alternativ til Putin. Derfor har de liberale og højrenationalisterne nu udarbejdet ”Det frie Ruslands manifest”, mens Venstrefløjens Forum vedtog ”Det revolutionære Ruslands manifest”.

Sidstnævnte opridser et katalog af kort- og langsigtede opgaver. Det favner fra kravet om en ”revolutionær folkeafstemning” om en ny forfatning og et opgør med 1990'ernes vilde privatisering til kravet om politisk generalstrejke.