19 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Verden mister 33.000 hektar landbrugsjord dagligt

Når temperaturen stiger

Verden mister 33.000 hektar landbrugsjord dagligt

Tørke ødelægger landbrugsjord i ekspresfart. Hver anden måned går områder svarende til hele Danmarks landbrugsareal tabt. Afrika er hårdest ramt.

Majshøsten slår fejl i mange lande i Afrika på grund af tørke. Kontinentet med 1,2 milliarder mennesker lider hårdest under følgerne af de højrere globale temperaturer, oplyser FN.
FOTO: Pablo Tosco/Oxfam/IRIN
1 af 1

Hver dag går gennemsmitlig 33.000 hektar landbrugsjord tabt på grund af tørke og erosion. På et år er det 12 millioner hektar og den fart der er på tabet af landrugsjord er uden fortilfælde. Den er 30 til 35 gange hurtige end i tidligere tider.

Tørke betragtes som den værste af alle naturkatastrofer, fordi den både har alvorlige økonomiske konsekvenser på kort og på langt sigt.

De skræmmende oplysninger kommer fra FN's organisation mod ørkendannelse (UNCCD), der har sit hovedsæde i Bonn i Tyskland. UNCCD oplyser ifølge nyhedsbureauet IPS  at to tredjedele af Afrikas landbrugsjord nu er enten ørken eller tørt land på vej til at blive ørken.

– Tørke er ikke længere noget vi oplever som kriser med mellemrum. Det er en konstant fare, siger Daniel Tsegai, der er vært for en FN-konference om tørke, som UNCCD gennemfører i Namibias hovedstad Windhoek mellem 15. og 19. august.

Derfor påpeger FN-eksperten, at det er nødvendigt med en ny politik. Det er ikke tilstrækkeligt at have et beredskab til at gribe ind, når katastrofen kommer. Det er vigtigt at tage forholdsregler, der kan gøre samfundene i stand til at klare sig i en virkelighed, der som hovedregel er præget af vandmangel og tørke.

– Globalt bliver tørkeperioder mere alvorlige, hyppigere, de varer længere, der bliver kortere mellem dem og følgerne af dem er alvorligere – herunder omfattende flygtningestrømme, siger Daniel Tsegai.

Han fortæller til IPS, at tørke betragtes som den værste af alle naturkatastrofer, fordi den både har alvorlige økonomiske konsekvenser på kort og på langt sigt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. aug. 2016 - 09:52   18. aug. 2016 - 16:20

Klimaforandringer

se@arbejderen.dk
Her er klimaproblemet
  • Jo mere CO2 vi udleder, des mere stiger temperaturen, hvilket øger risikoen for ukontrollable, katastrofale klimaændringer.
  • CO2 i atmosfæren virker som glasset i et drivhus. Det tillader solens varme at trænge ind og lukker derefter varmen inde.
  • I 2010 udledtes globalt 50 milliarder ton CO2.
  • I 2020 vil verden udlede 59 milliarder ton, hvis de nuværende tendenser fortsætter.
  • I 1997 vedtog landene under Kyotoprotokollen at sænke den samlede CO2-udledning i verden med 5,2 procent (i forhold til udledningen i 1990) mellem 2008 og 2012. Målet blev ikke nået.
  • I december 2015 vedtog knap 200 lande Parisaftalen om at holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning under to grader.

Kilder: COP19, COP21, FN’s miljøprogram UNEP