Ifølge FN's årlige rappport om vand er misbruget af vand i verden nu så stort, at vi vil se et "globalt vand-underskud" om 15 år.
Især i Asien, de arabiske lande og Latinamerika er manglen på rent vand stort og voksende.
FN-rapport
FN skriver, at den naturlige genopfyldning af klodens vanddepoter ikke følger med behovet for vand. I år 2030 vil der således være akutte problemer. Der er ikke ferskvand nok.
Årsagerne er mange. Men FN peger på, at en af grundene er uhæmmet urbanisering, hvor befolkninger flytter fra landdistrikterne ind til byerne. Desuden er en af årsagerne "uhensigtsmæssige landbrugsmetoder", som påvirker forbruget af vand. Men også rydning af skov og forurening er blandt de faktorer, der er med til at fjerne de økosystemer i naturen, hvorfra det rene vand kommer.
Også urenset spildevand fra boliger og industrier påvirker økosystemerne, og det kan få fatale følger, advarer FN. Især i Asien, de arabiske lande og Latinamerika er manglen på rent vand stort og voksende. Floder og søer flyder i affald, og spildevand fra industrien bliver pumpet direkte ud i flodløb, refererer dr.dk fra rapporten.
>> Man kan hente rapporten i sin helhed her
Privat vand?
FN henstillede på sin generalforsamling i 2011 til, at regeringerne verden over har pligt til at sikre befolkningerne rent drikkevand.
Til trods herfor vil EU-kommissionen have gennemført en total liberalisering af vand og sanitet. Det betyder salg af retten til at udvinde vand til private. Forestillingen er, at dette skulle give bedre og billigere vandforsyning, skriver danske ulandsnyt.dk.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278