Den svensk-danske fredsforsker Jan Øberg ser med bekymring på de seneste dages  begivenheder i Ukraine, hvor mindst 42
fredag mistede livet, da fagforeningsbygningen i Odessa blev sat i brand af fascister, og snesevis er blevet dræbt i Slavjansk,  Karamatorsk, Maripol og andre byer, da Ukraines militær forsøgte at få kontrol over byerne.

Situationen optrappet mærkbart i Ukraine. Ukrainske regeringsstyrker har i samarbejde med Nationalgarden og den fascistiske Right Sektor omringet Slavjansk, meddeler den russiske tv-station Russia Today.

Drabene i Ukraine  sætter hadet endnu mere i kog. Det så vi også  i Jugoslaviens-konflikten.
Jan Øberg, fredsforsker

– Drab sætter hadet endnu mere i kog. Først tre, så fem, så 15. Der kommer til at ske gengæld, og det sætter sin egen energi i gang. En sneboldeffekt. Det så vi også, da den tragiske Jugoslavienskonflikt startede i 1991, siger den dansk-svenske leder af Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning i Lund til Arbejderen.

Han mener ikke, at konflikterne direkte kan sammenlignes, men der er alligevel paraleller.

– De menneskelige og psykologiske mekanismer er de samme, mener Øberg.

Gnisten i Pakrac

I 1991 leverede en voldelig episode i byen Pakrac i Vestslavonien i det nordlige Jugoslavien mellem serbere og kroater dén gnist, der antændte borgerkrigen, som frem til 1999 kostede 130.000 mennesker livet.

Slovenien og Kroatien ønskede at løsrive sig i 1992, hvilket den Jugoslaviske hær forsøgte at forhindre.

– Op til Jugoslaviens opdeling sagde EU ellers, at man ønskede et samlet Jugoslavien, men så støttede man pludselig med én stemme – og med Tyskland i spidsen – områdernes løsrivelser. Herefter blev serbernes leder, Miloscevic, dæmoniseret og gjort til skurk, ligesom den nu afsatte præsident Janukovitj er blevet det i Ukraine.

Med Vestens støtte til løsrivelse blev krudttønden i Jugoslavien antændt, mener Jan Øberg.

– Så var løbet kørt for fred i Jugoslavien, og krigen var uundgåelig, siger han.

Også Jugoslavien fik lån fra Vesten

Økonomisk er der også ligheder mellem tragedierne i Jugoslavien og Ukraine, mener konflikforskeren.

I Ukraine begik den nye regering statskup den 22. februar, men fik straks støtte fra EU og USA. I denne uge fik Kiev-regeringen en kontant håndsrækning fra Den Internationale Valutafond IMF, der over de næste to år låner Ukraine 17 milliarder dollars til gengæld for privatiseringer, lavere løn og nedskæringer.

– De 17 milliarder er meget. Men på sigt bidrager de til krig, for allerede nu er der annonceret strukturreformer, og landet bliver sat under økonomisk administration med privatiseringer, lav løn og lave pensioner til følge, siger Øberg.

Han minder om, at IMF, Verdensbanken og andre vestlige institutioner også gav Jugoslavien lån i 1980'erne efter præsident Josip Titos død. De stillede også krav for at give lånene.

– Resultatet blev, at 60 procent af jugoslaverne i de fleste områder mistede arbejdet. Klassekløfterne blev skærpet voldsomt, fortæller Jan Øberg, der fulgte situationen tæt, da Jugoslavien "gik op i limningen".

Fascisterne i Ukraine

TFF-lederen ser også paralleller til fascismens aktiviteter i henholdsvis Jugoslavien og Ukraine.

Onsdag beordrede den fascistiske kampgruppe Right Sector (Pravy Sektor) i Ukraine, at alle våbenføre medlemmer torsdag skulle indfinde sig foran Indenrigsministeriets regionale bygning i byen Donetsk i Østukraine. De skulle indfinde sig "fuldt kamp-udstyr," som det lød i en pressemeddelese på gruppens hjemmeside og citeret af det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS.

Udtalelsen indikerer, at Right Sector samarbejder med Kiev-regeringen. 

– Også i Kroatien var fascistiske kræfter velfunderede i 1990'erne omkring løsrivelsen, siger Jan Øberg og tilføjer, at fascisternes aktiviteter i Ukraine er veldokumenterede.

Vi ser ny koldkrigsmentalitet

Jan Øberg mener, at Vesten som i Jugoslavien bærer et stort ansvar for udviklingen i Ukraine.

– Vesten har været stærkt medvirkende til, at kuppet kunne ske i Kiev. EU og Obama har pustet til konflikten. Vi har sikret, at nynazister er kommet til magten i Ukraine, mener Jan Øberg.

Freds- og konfliktforskeren ser med gru på perspektiverne for en optrappet stormagtskonflikt omkring Ukraine.

– Der er opstået en koldkrigsmentalitet. Logikken er, at "vi er uskyldige, de andre er skyldige". Det skaber grobund for en vanvittig diskussion her i Sverige, hvor man nu åbent diskuterer, at Sverige bør blive medlem af NATO, og en sand "russofobi" er opstået, selv om Ruslands militærbudget blot er otte procent af NATO's militærbudget.