Fredag erklærede Vestsaharas befrielsesbevægelse Polisario åben krig mod Marokkos besættelsessoldater.

FN's indsats i Afrikas sidste koloni, Vestsahara, har igennem tre årtier slået fuldstændig fejl.
Louise Pedersen, Frit Vestsahara

Skudvekslingerne fredag og lørdag begyndte ifølge Sahara Free Press, da marokkansk militær begyndte at skyde på en fredelig civil blokade, foretaget af saharawiske demonstranter, der siden den 20. oktober har blokeret grænseovergangen mellem det af Marokko besatte Vestsahara og nabolandet mod syd og vest, Mauretanien.

Lørdag erklærede Vestsaharas eksilregering, at våbenhvilen, der har varet siden 1991, ikke længere er i kraft. Marokko har besat Vestsahara siden 1975.

Blandt andet blev den marokkanske hærs militærbaser, støttepunkter og forsyningscentre angrebet, heriblandt den 13. militærbase, som huser den 67. legion i Bakari-sektoren nær Tinelik. Til nyhedsbureauet Reuters siger Polisarios repræsentant i Europa, Oubi Bechraya, at der er sket en "tilbagevenden til den væbnede kamp".

>> LÆS OGSÅ: Tortur i Vestsahara kan skade Marokkos VM-drømme

Skud på civile

Der har også været protester langs Marokkos mur, som deler det besatte og det befriede Vestsahara.

Marokko har siden 2001 etableret sin grænseovergang i det område, som Polisario og Den Sahrawiske Arabiske Demokratiske Republik (SADR) har angivet som sit territoriale område op til Mauretanien. 

Marokko forklarer sig

Udenrigsministeriet i Marokko begrunder aktionen i en pressemeddelelse, citeret af netavisen The Arab Weekly.

"Der er igangsat en operation for at afslutte provokationer fra den algeriskstøttede Polisario Front. Vores tropper agter at stoppe blokaden mod lastbiler og gendanne fri cirkulation af civil og kommerciel trafik", lyder det.

Udenrigsministeriet forklarer, at Marokko "er tvunget" til at handle på Polisarios handlinger samt på grund af "svigtet" i forhold til de appeller, Marokko – ifølge eget udsagn – har sendt til FN's fredsbevarende mission i området, MINURSO.

"Polisario og dets militser, der har infiltreret i zonen siden 21. oktober, har udført banditgerninger, blokeret trafik og kontinuerligt chikaneret MINURSO's militære observatører", lyder det fra udenrigsministeriet.

Udenrigsministeriet tilføjer, at "Polisarios handlinger underminerer chancerne for enhver genstart af den politiske proces, som det internationale samfund søger."

Danmark og EU har valgt side

Udbruddet af militære kampe betyder, at regionen står på tærsklen til en ny krig mellem stormagterne i den nordafrikanske region, eftersom Algeriet er mangeårig allieret med Polisario. På den anden side har Saudi-Arabien, Israel og andre lande allerede tilkendegivet deres støtte til Marokkos militære styrker.

Også Danmark og EU vælger indirekte side i konflikten og spiller en afgørende rolle for udviklingen af konflikten i Vestsahara.

Danske firmaer, banker og pensionsselskaber har mange millioner investeret i selskaber i det besatte Vestsahara. EU har indgået handelsaftaler med Marokko, der udvinder Vestsaharas naturressourcer. Desuden betaler EU årligt millionsummer til Marokko for at hindre afrikanske migranter i at komme til Europa.

"Hver gang en krone er blevet investeret, er vi kommet længere væk fra en fredelig løsning på konflikten", udtaler Mathilde Goldschmidt Andersen, aktivist i den danske solidaritetsorganisation Global Aktion.

Ulovlig besættelse

Mathilde Goldschmidt Andersen siger, at de sidste ugers blokade ved grænseovergangen til Mauretanien var en protest mod Marokkos udnyttelse og videresalg af Vestsaharas naturressourcer, der gentagne gange af både FN og EU-domstolen er dømt i strid med international lov og konventioner.

Derudover var det en protest mod FN’s manglende vilje til at sikre den folkeafstemning, der var grundlaget for freden i 1991.

Hun mener også, at MINURSO er den eneste FN-mission i verden uden et "menneskerettighedsmonitoreringsmandat" – det vil sige ret til at overvåge menneskerettighederne. Sikkerhedsrådet forlængede igen i oktober 2020 MINURSO-mandatet med endnu et år.

Global Aktion og solidaritetskampagnen Frit Vestsahara indkalder til demonstration foran den marokkanske ambassade på Øregårds Allé 19 i Hellerup nord for København i morgen tirsdag den 17. november klokken 16:00.

>> LÆS OGSÅ: EU vil fiske videre ud for Vestsahara

Organisationen Ungkommunisterne støtter protesten og har udsendt en pressemeddelelse.

"Vi opfordrer den danske offentlighed, medier og politikere til at tage stilling mod besættelsen og boykotte alle marokkanske varer og alle involverede virksomheder", lyder det på Facebook i en udtalelse.

Fodslæbende og vagt FN

Aktivister fra den ikke-partipolitiske danske kampagne Frit Vestsahara – der har direkte kontakter til Polisario og frihedsbevægelsens ungdomsorganisation UJSARIO – demonstrerede søndag foran FN-byen i København i protest imod FN's "fejlslagne indsats i Vestsahara".

Katinka Klinge

Det har betydet, at Marokko ikke har opfyldt målene i fredsaftalen fra 1991, om at Vestsaharas oprindelige befolkning ved en folkeafstemning kunne stemme om uafhængighed eller tilhørsforhold til Marokko. 

– FN's indsats i Afrikas sidste koloni har igennem tre årtier slået fuldstændig fejl. MINURSO har helt fra start været et vagt og haltende initiativ, der efter 30 år intet har foretaget sig for at sikre afholdelsen af den folkeafstemning om selvstændighed, som sahrawierne officielt er blevet lovet i fredsaftalen fra 1991, siger Louise Pedersen fra Frit Vestsahara.

>> LÆS OGSÅ: Udenrigsminister vil ikke hjælpe Vestsahara

Den marokkanske besættelsesmagt i Vestsahara ligger i top 5 på Amnesty Internationals liste over verdens værste torturstater. 

Den Afrikanske Union og 45 medlemslande i FN anerkender SADR som det eneste legitime styre i Vestsahara. Ingen lande eller internationale organisationer har officielt anerkendt Marokkos besættelse af Vestsahara, og FN's Sikkerhedsråd har gang på gang understreget sahrawiernes ret til selvbestemmelse.