Vestsaharas minister for folkesundhed appellerer om akut hjælp til 150.000 flygtninge i det sydvestlige Algeriet. Det er alvorligt. Børn sulter...  

Men Mohamed Lamin Daddi taler tilsyneladende for døve øren, når han i disse dage valfarter til hovedstæder i EU for at råbe ministre, politikere, presse og hjælpeorganisationer op. Han har også lige været i Danmark. Svaret er alle steder: Der er ikke penge. Der er krise i verden, lyder det.

FN's Flygtningehøjkommissariat og EU, som er de største donorer, har kun lovet at give halvdelen af den bistand, som de normalt giver. Den økonomiske krise, især i Sydeuropa, skaber tilsyneladende problemer for bistandsprogrammerne.

Forleden holdt Mohamed Lamin Daddi et møde med den spanske udviklingsminister. Det viste sig, at Spanien har skåret 70 procent af sin støtte til flygtningene fra Vestsahara, der lever i fem lejre i den knastørre ørken i Algeriet omkring byen Tindouf.

Hvorfor indgår EU og Marokko fiskeriaftaler, mens flygtningene i lejrene sulter?

Mohamed Lamin Daddi

- Det er tragisk. Der er udbredt anæmi (mangel på røde blodlegemer red.) hos folk på grund af fejlernæring. Kosten er meget ensidig. FN vurderer, at der i dag kun ankommer 50 procent af det samlede behov for mad som sukker, olie, linser, bønner, ris og korn, siger Mohamed Lamin Daddi til Arbejderen.

Han sidder på Arbejderens redaktion i København og rører stilfærdigt rundt i en kaffekop.

- Jeg håber, danskerne vil lytte, siger han så.

FN's flygtningeorganisation UNHCR bekræfter sundhedsministerens oplysninger. En tredjedel af alle børn under fem år i flygtningelejrene har anæmi. Personer med anæmi får for lidt ilt til kroppens organer, og de bliver sløve og blege. Syv ud af ti ammende kvinder har anæmi.

Tomme hænder

UNHCR har ydet støtte til de mest sårbare og udsatte saharawiflygtninge siden 1986, efter at Algeriet havde ydet støtte til lejrene i 11 år. Ifølge UNHCR er ”mulighederne for at klare sig selv i den barske, isolerede ørken, hvor flygtningelejrene ligger, særdeles begrænsede, hvilket betyder, at flygtningene er afhængige af international bistand for at overleve.

Mohamed Lamin Daddi, der er en stille, nærmest forsagt og udadtil reserveret mand, er lige kommet fra et møde med direktøren for Udenrigsministeriets Mellemøstkontor. Saharawien ser ikke umiddelbart begejstret ud over resultatet af dét møde.

Danmark yder kun støtte til Vestsaharas flygtninge gennem UNHCR, FN's World Food Programme og EU's kontor for humanitær hjælp. Men ikke med selvstændig bistand, som vore nabolande Sverige og Norge yder.

- Vi håber på direkte hjælp fra hvert enkelt land. Vi har brug for fødevarer. Vi har brug for rent vand. I tre ud af fem lejre er vandet nemlig under international standard. Folk bliver syge af at drikke det. Vi mangler medicin, hospitalsudstyr og udstyr til børnehaver og skoler, siger Mohamed Lamin Daddi.

Årsagen til sulten og de miserable forhold for flygtningene ser ud til at være storpolitik.

Ud over at der er global økonomisk krise, er Vestsahara et "betændt" politisk emne.

Landet, der ligger ud mod Atlanterhavet på Afrikas Vestkyst tæt på Tenerife, har været besat af Marokko siden midten af 1970'erne. EU har stik imod international lov indgået gunstige fiskeriaftaler med Marokko, der giver fiskeriflåder fra EU ret til at fiske i Vestsaharas farvande. Multinationale firmaer udplyndrer desuden Vestsaharas enorme fosfat-, olie- og naturgasreserver.

Den 9. november vil EU-repræsentanter starte nye runder i forhandlingerne med Marokko om fiskeriaftalerne. EU-parlamentet stemte ellers nej sidste år.

- Hvorfor indgår EU og Marokko fiskeriaftaler, mens flygtningene i lejrene sulter, spørger Mohamed Lamin Daddi retorisk.

Krig i Sahel?

Oveni ser det ud til, at Vestsahara kan blive indblandet i de seneste måneders militære optrapning af konfikten i hele Sahel-området, hvor USA, EU og FN's Sikkerhedsråd bakker op om en international invasion af det nordlige Mali, et land, tæt på Vestsahara. Malis kupregering har bedt det internationale samfund om at invadere Nordmali for at drive såkaldt islamistiske oprørere ud.

- For det første. Vi har ikke noget med nogen islamister eller al-Qaeda at gøre. Marokkos efterretningstjeneste har plantet oplysningerne om, at saharawier og Polisario skulle have forbindelser med dem. Polisario er ikke en terrororganisation. Vi er en national befrielsebevægelse, der kæmper for selvstændighed, slutter Mohamed Lamin Daddi.

Hør i næste uge, hvad Udenrigsministeriet og danske politikere svarer.