28 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

- Vi står her også efter valgdagen

Canadas studerende protesterer:

- Vi står her også efter valgdagen

Protestbevægelsen, der startede med at afvise forhøjede studieafgifter, har skabt en ny social bevidsthed blandt studerende, mobiliseret befolkningen og åbnet en debat i samfundet om hele den økonomiske politik.

De canadiske studerende protesterer mod provinsregeringens beslutning om at hæve studieafgiften fra omkring 14.000 til 22.000 kroner om året. Men i løbet af et halvt år er de studerendes kamp blevet til en bredere folkelig kamp for demokratiske rettigheder og imod nyliberal økonomisk politik.
FOTO: oncampus.macleans.ca
1 af 1

I dag er der valg i Quebec-provinsen i Canada. Titusinder af studerende har i flere måneder kæmpet for at gøre uddannelse til valgets hovedspørgsmål.

I forrige uge var op mod 100.000 studerende og en bred kreds af sympatisører på gaden i provinshovedstaden Montreal. Det blev en demonstration, der gav genlyd og viste, at de studerende har bred opbakning til deres krav om, at studieafgiften ikke stiger, samt at uddannelse tilbydes som en rettighed, ikke som en vare der skal tjenes penge på.

- I betragtning af bevægelsens enorme omfang er det overraskende, hvor lidt opmærksomhed vores krav har opnået i valgkampen, siger  talsmand Jérémie Bédard-Wien fra studenterorganisationen CLASSE til Arbejderen.

- Men vores succes den 22. august viser, at befolkningen ikke glemmer disse spørgsmål, hverken på valgdagen eller bagefter, tilføjer han.

I marts måned i år lagde provinsregeringen op til at hæve studieafgiften på videregående uddannelser med op mod 100 procent, fra omkring 14.000 danske kroner om året til 22.000 kroner.

Det fik de studerende på gaden, og det fik mellem 25 og 50 procent af provinsens 400.000 studerende til at boykotte undervisningen.

Under bølgen af protester og demonstrationer forsøgte lovgiverne at stoppe bevægelsen med en udemokratisk lov, som stærkt begrænser forsamlingsfriheden, og som åbnede for kæmpebøder til de studerende og de organisationer, der brød loven.

Dette angreb på de studerende var med til at mobilisere bred støtte fra lærere, fagbevægelse og befolkningen i almindelighed:

- Vreden stikker meget dybere end til studieafgiften. Mange af spørgsmålene er hjertesager i arbejderbevægelsen, så den støttede os fra starten, selv om fagtoppen er en bureaukratisk maskine med ringe evne til at mobilisere, fortæller Jérémie Bédard-Wien.

Politisk er han meget begejstret for en række græsrødder, der slutter op bag de studerende. Og underviserne:

- "Lærere mod studieafgift" er et godt eksempel, siger han. Lærerne er ligesom de studerende vrede over, at videregående uddannelse forbeholdes unge fra velstående familier.

Protestbevægelsen, der startede med at afvise forhøjede studieafgifter, har skabt en ny social bevidsthed blandt studerende og åbnet en debat i samfundet, oplever Jérémie Bédard-Wien:

- Vores demonstration den 22. august var den største mobilisering nogensinde under en valgkamp. Det viser, at befolkningen ønsker at sende et klart budskab til den kommende regering: Nemlig at den vil møde modstand fra en stærk social bevægelse, hvis den bliver ved med at føre en nyliberal politik.

- De fleste universiteter har suspenderet strejken, mens de venter på valgresultatet, men det er helt klart, at de genoptager strejken, hvis deres krav ikke bliver opfyldt.

At studenterne og deres støtter deler den holdning, det stod klart ved den store demonstration Montreal:

- Bevægelsen vil fortsætte før, under og efter valget, sagde studenterlederen Jeanne Reynolds i sin tale den 22. august, til stort bifald fra titusinder.

Meningsmålinger viser, at det nuværende 'Liberale' regeringsparti vil miste sit flertal og blive halveret. Det studentervenlige parti 'Quebec Solidaire' står til at gå fra én til syv ud af de 125 pladser.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. sep. 2012 - 10:00   04. sep. 2012 - 10:00

Canada

se@arbejderen.dk
Uddannelse og marked: Bologna-processen

I 1999 vedtog industrilandene i OECD en aftale om perspektiverne for højere uddannelse. Aftalen er kendt som Bologna-processen.

Det skal være lettere for studerende i en 'globaliseret verden' at bevæge sig fra land til land for at studere. Der skal være større lighed mellem uddannelse i Europa og Nordamerika.

Bologna-processen har ført til øget markedsgørelse af undervisningssektoren.

De studerende protesterer i mange lande - også lande, der ikke direkte er underlagt Bologna-processen. Det gælder blandt andre Storbritannien, Spanien, Grækenland, USA, Chile og Colombia.