Vi tror på, at Hugo Cháqvez vinder. Og vi ønsker det inderligt. Sådan lyder det med forskelligt ordvalg fra en række personligheder i verden.
Ignacio Ramonet, Adolfo Perez Esquivel og Oliver Stone for at nævne nogle.
- Hvis Capriles vandt ville han give landet tilbage til overklassen, sagde den verdensberømte filminstruktør Oliver Stone for godt en uge siden.
Stone har beskæftiget sig meget med Venezuela og den såkaldte "Bolivarianske Revolution", som Hugo Chávez har stillet sig i spidsen for.
For et par år siden optog han dokumentarfilmen "South of the Border" (Syd for Grænsen). Filmen henvender sig til befolkningen i USA med budskabet om, at landene i Latinamerika er ved at kæmpe sig fri af USA's historiske kvælertag - og at det er både godt og nødvendigt.
Venezuela spiller en central rolle i filmen, og Oliver Stone har flere samtaler med Hugo Chavez i den.
På baggrund af sine forbindelser til Chávez kunne Oliver Stone berette, at præsidenten har det godt efter en omfattende behandling af kræft.
- Chávez vinder igen, forventer Oliver Stone.
Det samme tror Ignacio Ramonet, der til dagligt underviser på et universitet i Paris. De senere år har han haft et tæt samarbejde med Venezuelas præsident Hugo Chávez blandt andet omkring Verdens Sociale Forum, omkring klimatopmødet i København og i forbindelse med en bog om Chávez, som Ramonet er ved at lægge sidste hånd på.
I en nylig samtale med Arbejderen understregede Ramonet, at det har afgørende betydning for den brede befolkning i Venezuela, hele Latinamerika og venstrekræfterne i Europa, at Chavez vinder.
Adolfo Pérez Esquivel, der har modtaget Nobels Fredspris, beder nærmest til guderne om at Chávez må leve og vinde valget:
"Måtte guderne give dig styrke til at videreføre dine bestræbelser på sammen med folket at opbygge et frit og selvstændigt land i enhed med et helt kontinent", skriver Adolfo Pérez Esquivel.
"Du har givet folkene mulighed for at overvinde fattigdommen og sulten", tilføjer Pérez Ezquivel.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278