Lige siden konfliktens første år har den syriske opposition været synonym med Syriens Nationale Koalition – også kaldet oppositionskoalitionen. Det er koalitionens “ledere”, som har taget imod massiv støtte udefra, og som på internationale konferencer og i medierne er trådt frem som det fremtidige “demokratiske” Syriens ledere. Mange af dem har levet udenlands i årtier.

En opposition skal ikke samarbejde med udenlandske kræfter for at ødelægge landet, som Syriens Nationale Koalition og andre grupper gør.

Den indenlandske opposition, som lever og virker inde i landet, er totalt usynliggjort i vest. Men den findes.

Her lader vi en af disse oppositionelle komme til orde. Rima Sawah har været engelsklærer i ti år, men arbejder nu som oversætter. Interviewet er foretaget via mail.

Lad os begynde med at tale om din hjemby Homs. I januar 2012 var kampene intensive, efter at væbnede grupper havde belejret flere bydele. I maj 2014 blev der indgået en fredsaftale mellem de væbnede grupper og regeringen, som indebar, at statsmagten igen overtog kontrollen. Fortæl om aftalen.

– Først blev der indgået en primær aftale, som gjorde det muligt at få humanitær hjælp til den gamle bydel i Homs, og som tillod civile under 18 år og over 50 år at forlade området. Derefter blev der indgået en fredsaftale. De væbnede militser krævede at få lov til at forlade den gamle bydel med sine lette våben og rejse til andre områder i oplandet. En del af dem valgte at kapitulere og overgå til et civilt liv.

– Regeringen krævede på sin side at kunne føre nødhjælp ind til befolkningen i to belejrede områder i oplandet uden for Aleppo. Ifølge borgmesteren i Homs var der nogle problemer i starten, da aftalen skulle træde i kraft, men det løste sig.

Terrorisme er et internationalt problem, men indenrigspolitikken er et syrisk spørgsmål, og vi vil sætte pris på, at ingen blander sig i den. Vi må altid beskytte suveræniteten.

Er den lokale fredsaftale blevet overholdt, og hvordan har den påvirket byen?

– Siden da har hovedparten af Homs levet i fred med undtagelse af de granater og bomber, som nu og da rammer de “sikre”, regeringskontrollerede områder. I går blev der affyret syv granater mod et beboelseskvarter. En tre-årig dreng blev dræbt, og mange blev skadet.

– Fredsaftalen fik den væbnede milits til at forlade byen, men de findes stadig i en del af Homs, som kaldes Alwaer. Trods det er livet meget bedre, end før aftalen blev indgået.

Fædrelandspartiet

Fortæl om Syriens Fædrelandsparti. Hvad står I for, og hvad skiller jer fra den opposition, som hyldes i den vestlige verden?

– Souri Al-Watan Party blev dannet i 2012. Det er et sekulært venstreparti, som tror på friheden til at udtrykke sig om alt, men som mener, at religion og politik skal være adskilt. Vi tror på lighed på alle måder og en stat, hvor alle medborgere har samme rettigheder og alle pligter uanset religion, nationalitet og køn.

– Vi skelner mellem at være i opposition og at forråde sit land. En opposition skal ikke samarbejde med udenlandske kræfter for at ødelægge landet, som Syriens Nationale Koaltion og andre grupper gør. Vi tror på et forenet Syrien og ser det som vigtigt i denne periode at stå bag den syriske hær mod terrorisme for at sikre landets fremtid.

– At være i opposition indebærer ikke nødvendigvis at være imod alt, hvad regeringen gør. Vi deler Baathpartiets støtte til modstanden i Libanon og Palæstina mod Israels besættelse, men vi vender os imod det, som vi mener er dårligt for folket og landet, som korruption, undertrykkelse og ekskludering.

Hvis de virkelig vil løse konflikten, må de afbryde al støtte til alle terrorgrupper og lade os syrere selv løse vore egne politiske problemer.

Sverige har sammen med andre stater satset store summer på at styrke Syriens Nationale Koalition, selv om koalitionen åbent samarbejder med terrorstemplede al-Qaeda-grupper. Hvad mener du om det?

– Jeg vil sige til Sveriges regering, at disse penge enten ender på ledernes egne bankkonti eller går til terrorister, som køber våben, som anvendes til at angribe civile. Hvis Sverige virkeligt ville gøre en indsats, så stop med at støtte disse kræfter, og hjælp i stedet syrerne, som lider under terrorismen.

Undertrykkelsen

Lad os gå fem år tilbage i tiden. Hvordan var livet for menneskene i Syrien inden krigen? Beskriv de positive og negative sider?

– Helt ærligt vil jeg sige, at inden krigen brød ud, boede vi i et sikkert land, og vi havde knap nok hørt tale om kriminalitet og tyveri. Priserne var lave, og uddannelse og sundhedsvæsen var gratis. I Homs så man ingen hjemløse eller tiggere.

– Det, som vi savnede, var et ægte politisk liv og politisk frihed. Det fandtes mange politiske partier, men ingen af dem kunne arbejde frit. Uanset hvad der skulle ske, var man tvunget til at få det godkendt af sikkerhedstjenesten og Baathpartiet. Der blev ikke afholdt rigtige valg – det være sig til præsidentposten eller parlamentet. Visse personer vandt gang på gang, selv om de aldrig gjorde nogen særlig indsats for at hjælpe folket.

Kan du give nogle eksempler på den politiske undertrykkelse og ekskludering?

– Alle syrere ved, at der var mange røde linjer, som vi ikke måtte overtræde. At gøre grin med præsidenten kunne give fængselsstraf i seks måneder. Et andet eksempel er, at mange mennesker sad fængslet i årevis, fordi de var medlem af forbudte partier. Men i den sammenhæng kan jeg ikke forsvare Det Muslimske Broderskabs medlemmer. De blev fængslet for de mange forbrydelser, som de begik i 1980’erne.

– Angående ekskluderingen så kontrollerede Baathpartiet alle statslige institutioner ud fra den gamle forfatning, som sagde, at Baathpartiet var den eneste ledende kraft i Syrien. Andre partier blev tilladt deltagelse i regeringen og parlamentet, men de var aldrig en del af beslutningstagerne.

Hvordan ser du på de demonstrationer, der startede i 2011? Var der folkelig utilfredshed med korruptionen, undertrykkelsen og dårligere levevilkår bagved?

– Mange mennesker gik ud i gaderne i protest mod fattigdom og korruption, men mange havde også religiøse og sekteriske årsager. “Vi skal sende alawitterne i graven og de kristne til Beirut”, var en parole, som kunne høres i demonstrationerne. Det var en trussel rettet direkte mod alawitterne og de kristne om, at de ville blive dræbt eller sparket ud af Syrien.

I vesten beskrives protesterne som fredelige, men mange syrere fortæller, at politibetjente og soldater blev skudt allerede i løbet af de første uger. Der blev talt om snigskytter, som dræbte oppositionelle demonstranter, og som også skød mod de store regeringsvenlige demonstrationer, som fandt sted dengang.

– Som indbygger i Homs, en af de første byer med demonstrationer, kan jeg bekræfte, at nogle uidentificerede bevæbnede mænd skød mod begge siders demonstrationer og dræbte mange mennesker. Begge sider anklagede hinanden for at være ansvarlig for drabene.

– De, som gjorde dette, kan bare betegnes som landsforrædere. Jeg tror, at de blev betalt fra udlandet for at kaste Syrien ud i denne beskidte krig.

Ekstremisterne

Du nævnte tidligere Det Muslimske Broderskab, som startede et voldsomt oprør i Syrien i 1980’erne, som hæren slog ned. Hvilken rolle spillede denne ekstreme muslimske organisation, for at protesterne i 2011 skulle udvikle sig sekterisk og væbnet?

– Det Muslimske Broderskab forsøgte at udnytte lejligheden til at komme til magten. Det er tydeligt, at de havde forberedt dette, længe inden protesterne begyndte. Demonstrationerne begyndte fra moskeer, hvor våbnene længe inden var blevet gemt. Men fundamentalistiske grupper som Jabhat al-Nusra og IS, som opstod, efter at krigen var startet, er et større problem end Det Muslimske Broderskab. De er meget værre.

– Broderskabets indflydelse kan mærkes, når vi ser på navnene i Syriens Nationale Råd [som indgår i Den Nationale Koalition]. De var de første, som støttede de væbnede aktioner og beskrev dem som et svar på brutaliteten fra regimets styrker. Broderskabet har støttet alle de islamistiske fraktioner i Syrien og mener, at den terrorstemplede Jabhat al-Nusra er en del af den såkaldte revolution.

Knapt et år efter de første demonstrationer i februar 2012 fik Syrien en ny forfatning. Blandt andet blev paragraffen om Baathpartiets ledende rolle samfundet fjernet. Hvordan fungerer reformprocessen i praksis?

Vi tror på et forenet Syrien og ser det som vigtigt i denne periode at stå bag den syriske hær mod terrorisme for at sikre landets fremtid.

– Eftersom Syrien befinder sig i krig mod terrorismen, har reformprocessen ikke udviklet sig så hurtigt, som vi havde håbet. Mange af Baathpartiets medlemmer nægter at erkende, at forfatningen er blevet ændret, og handler fortsat som om, at Baathpartiet er Syriens eneste hersker. Nye politiske partier er blevet dannet, men de kan endnu ikke arbejde så frit, som de burde og ønsker. Men vi kan sige, hvad vi vil, og vi kan skrive og udtrykke vores meninger i medierne.

– Vi, i Syrisk Fædrelandsparti, mener, at forandringerne kommer til at tage tid, især under den igangværende krig. Men vi arbejder hårdt for, at det kommer til at ske så hurtigt som muligt. Samtidig kan jeg fortælle, at det i dag er meget lettere at arbejde som oppositionsparti, for alle syrere er interesserede i politik og i at forandre Syrien.

– Naturligvis vil der altid være mennesker, som modarbejder reformerne, fordi de havde fordel af det gamle system. Men jeg tror ikke, at de har kræfter til at stoppe processen. Det syriske folk vil ikke acceptere at vende tilbage til den situation, der herskede før krigen.

Ruslands rolle

Siden 30. september har den russiske krigsmagt deltaget på den syriske hærs side i krigen mod Islamisk Stat, Jabhat al-Nusra og andre terrorgrupper. Hvordan ser du på Ruslands indblanding i Syrien?

– Som det fleste syrere mener jeg, at vi har brug for al den hjælp, vi kan få, i kampen mod terrorismen. Men som syrisk statsborger og som medlem af et oppositionsparti spekulerer jeg på, hvad hjælpen kommer til at koste os.

– Vi byder taknemmeligt støtten fra Rusland velkommen og fra alle, som vil slutte op bag os i denne krig, men vi siger nej til at form for indblanding i interne syriske anliggender. Terrorisme er et internationalt problem, men indenrigspolitikken er et syrisk spørgsmål, og vi vil sætte pris på, at ingen blander sig i den. Vi må altid beskytte suveræniteten.

Hvilke lande, mener du, har størst ansvar for, at terrorismen opståen i Syrien?

– Det er lande som Qatar, Saudi-Arabien og Tyrkiet, visse europæiske lande og naturligvis USA. Amerikanske fly har mere end en gang “tabt” våben til IS og andre grupper, som de påstår at bekæmpe.

Syriens Fædrelandsparti taler for en politisk løsning på den indenlandske konflikt. Det er I ikke ene om. Alle taler nu om nødvendigheden af en politisk løsning, selv de stater, der bakker op om terrorgrupperne.

– Det er brug for en politisk løsning, som bidrager til at opbygge landet med frihed og demokrati, men den politiske løsning, som disse lande ønsker, har kun til formål at sikre deres egne interesser i Syrien. Hvis de virkelig vil løse konflikten, må de afbryde al støtte til alle terrorgrupper og lade os syrere selv løse vore egne politiske problemer.

– Som jeg sagde før, vil vi kæmpe for vor suverænitet, og vi vil ikke acceptere nogen indblanding udefra.