21 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Voldsomme sammenstød i Ukraine

Demonstranter bevæbner sig

Voldsomme sammenstød i Ukraine

Mindst 25 dræbt i Ukraine. Militærbase stormet af bevæbnede demonstranter.

Demonstranter i Kiev overdænger politiet med molotov-cocktails.
FOTO: Andrew Kravchenko/Reuters/Scanpix
1 af 1

Mindst 25 personer har mistet livet i uroligheder i Ukraine natten mellem tirsdag og onsdag - heriblandt ni betjente, skriver den ukrainske avis Kyev Post på baggrund af oplysninger fra indenrigsministeriet og læger. Politifolkene var blevet ramt af skud, heraf to trafikbetjente på patrulje, som blev dræbt.

>> SE DIREKTE TRANSMISSION FRA MAIDAN-PLADSEN

- Oppositionen krydsede grænsen ved at opfordre folk at gribe til våben, udtaler Ukraines præsident Viktor F. Janukovitj onsdag, uden at uddybe, hvem der havde opfordret til det.

Regeringen må udvise størst mulig tilbageholdenhed og trække sig tilbage.
Joe Biden, USA

241 blev såret i urolighederne. Heraf er 35 alvorligt sårede politifolk, oplyser Indenrigsministeriet.

Demonstranter indtog tirsdag aften administrative bygninger samt politiets hovedkvarter i Lviv, og i løbet af natten satte vrede oppositionstilhængere ild til en politistation i Ternopil og besatte anklagemyndighedernes kontor i byen, skriver Reuters.

Den ni etager høje bygning, som de regeringsfjendtlige demonstranter har benyttet som deres base under den seneste tids protester, står i flammer, viser lokale tv-billeder.

Militærbase besat

Volden spreder sig til den vestlige del af landet. Hundredvis af unge uromagere, ledt af fascister i den vestlige by Lvov stormede ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax to regionale administrationsbygningen.

Uromagere har også beslaglagt en militærbase i Lvov, oplyser det ukrainske nyhedswebsted UA- RU.info. Demonstranterne afvæbnede soldaterne, forlyder det, mens en kaserne blev sat i brand. 30 soldater skulle være blevet såret på militærbasen. Fem af dem blev indlagt, oplyser lokalt politi .

>> SE VIDEO AF STORMEN PÅ MILITÆRBASEN HER

I mellemtiden udtaler præsidentens rådgiver Hanna Herman, at forhandlinger mellem regeringen og oppositionen først er mulig, når freden er genoprettet.

- Forhandlinger kan ske, når den voldelige protestform stopper, og når oppositionen fjerner de bevæbnede folk fra gaderne, siger hun til Radio Free Europe/Radio Liberty.

Sanktioner på vej?

På den anden side forsømmer USA's vicepræsident, Joe Biden, regeringen i Ukraine.

- Regeringen må udvise størst mulig tilbageholdenhed og trække sig tilbage. Det haster med øjeblikkelig dialog med oppositionsledere for at løse demonstranternes legitime klagepunkter og fremsætte seriøse forslag om politiske reformer, siger han ifølge tv-stationen Russia Today.

Tiden er inde til at overveje, om man skal tage sanktioner i brug mod de ansvarlige for volden i Ukraine, mener udenrigsminister Martin Lidegaard (R).

- Situationen er meget alvorlig, det må jeg sige ligeud. Jeg er dybt foruroliget over de sidste timers udvikling derovre, siger han ifølge dr.dk.

- Vi bliver nødt til at kigge på det hele, i hvert fald om der er nogle personlige sanktioner, vi kan lave mod de mennesker, der har ansvaret for volden, siger Martin Lidegaard.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. feb. 2014 - 16:20   19. feb. 2014 - 16:29

Ukraine

Anders Fenger
Skribent
Tidslinie: Ukraine
  • 21. november 2013: Ukraines præsident Viktor Janukovitj opgiver en EU-associeringsaftale. 
  • December: Pro-EU-demonstranter besætter Kievs rådhus og Maidan-pladsen.
  • 20-21. februar 2014: Mindst 88 mennesker dræbt i Kiev-sammenstød. 
  • 21. februar: EU-lande mægler aftale mellem Janukovitj og oppositionen om at fremskynde nyvalg.
  • 22. februar 2014: Parlament og præsidentbolig stormes af fascistgruppen Right Sector. Parlamentet afsætter præsidenten og udskriver præsidentvalg til den 25. maj.
  • Den 22. februar tiltrådte Ukraines nye regering, der er anerkendt af EU og USA.
  • Premierminister blev den "moderate" og konservative Arseny Yatsenyuk fra det EU-positive Fædrelands-parti.
  • De to andre regeringspartier var det liberale UDAR-parti – med forbindelser til det kristeligt konservative tyske regeringsparti, CDU.
  • 27. februar: Det tredje regeringsparti bliver er det fascistiske Svoboda-parti med forbindelser til blandt andet det franske Front Nationale.
  • Seks fascister fra partiet Svoboda og fascistgruppen UNA-UNSO intræder i Arseniy Yatsenyuks nye regering. 
  • 28. februar: Politiske ledere i den østlige del af landet det klart, at de ikke mener, at parlamentet i Kijev repræsenterer dem.
  • 3. marts: USA melder, at man vil støtte Ukraine økonomisk. 
  • 16. marts: Folkeafstemning på Krim medfører løsrivelse fra Ukraine.
  • 17. marts: Krim-parlamentet erklærer Krims uafhængighed og søger optagelse i Den Russiske Føderation.
  • 6. april: Regeringsbygninger og politistationer i det østlige Ukraine bliver besat af russisktalende demonstranter.
  • 2. maj: Fascister og fodboldhooligans sætter ild til Fagforeningernes Hus i Odessa og dræber derved 42 russisktalende i bygningen.
  • 11. maj: Folkeafstemninger i de østukrainske regioner Lugansk og Donetsk betyder at over 90 procent stemmer for løsrivelse fra Ukraine.
  • 25. maj: Rigmanden Petro Poroshenko valgt til præsident i Ukraine.
  • 17. juli: Malaysia Airlines flight MH17 skudt ned over Østukraine.
  • 5. september: Forslag om våbenhvile i Østukraine.
  • Blandt andet den fascistiske milits, Højre Sector, nægter at anerkende våbenhvilen og fortsætter angreb i Østukraine.
  • 15. september foreslår Ukraines præsident øget selvstyre i Østukraine i en føderation.
  • 6. september: Konflikten har kostet 20 000 menneskeliv, oplyser Ukraines Kommunistiske Parti.
  • 12 september: EU's udvidede sanktioner mod Rusland træder i kraft.
  • 16. september. EU-parlamentet godkender associeringsaftale med Ukraine.
  • 22. september. Endelig våbenhvile aftales, men den afbrydes gentagne gange.
  • 26. oktober: Parlamenstvalg i Ukraine. Valgdeltagelse: 52 procent.
  • 2. november: Præsident- og parlamentsvalg i de to regioner Donetsk og Lugansk i det sydøstlige Ukraine. Valget ikke anerkendt af Kijev.
  • Januar 2015. Ny ukrainsk regering af populistisk, liberal-konservativ observans udpeges – uden deltagelse af fascisterne fra Svoboda og UNA-UNSO.
  • I stedet deltager det fascistiske, Det Radikale Parti i fem-partis-regeringen.
  • 9. januar: FN-rapport anslår, at en million er flygtet fra deres hjem på grund af krigen – halvdelen til udlandet.
  • 9. januar: 5000 er blevet dræbt og 10.300 såret.
  • 10. februar 2015: Endelig våbenhvileaftale underskrives i Minsk i Hviderusland.
  • Våbenhvilen brydes dog kort efter.
  • 15. april: Mindst 6116 mennesker er blevet dræbt og 15.474 såret på ét år.

Kilde: UKP, FN, RIA Novosti