Læser og tv-seer Mauri Johansson fra Bording er rasende over DR's og især mellemøstkorrespondenten Puk Damsgård Andersens "partiske" reportager og indslag fra Syrien.

Senest havde Puk Damsgård en reportage i Horisont fra den syriske by Aleppo med titlen "Krig og kærlighed i Aleppo". Her fulgte hun en frivillig i den væbnede oppositionsgruppe Free Syrian Army.

- Puk Damsgaard er en af de mest ensidige i medierne. Jeg har skrevet direkte til hende, men kun fået snik-snak retur. Hun er fanatisk med hensyn til at få Assad væltet. Jeg har kritiseret DR for at bruge hende på grund af ensidigheden siger Mauri Johansson til Arbejderen.

DR afviser

Men anklagen gør ikke indtryk på DR's udlandschef Thomas Falbe.

- Kritikken af Puk Damsgård for at være partisk preller helt af på mig. Hende kan jeg godt stå på mål for. Det er mig, der tager ansvaret for vore journalister. Men det er jo svært at dække en konflikt fra begge sider.

Har i prøvet? Har i for eksempel forsøgt at blive "embedded" og følge regeringshæren?

- Vi har forsøgt i halvandet år. Men det er svært at få adgang til Syrien.

Men den britiske journalist Robert Fisk fra dagbladet The Independent har netop været i Damaskus-forstaden Daraya og kunne rapportere frit?

- Jamen alt foregår jo på styrets præmisser. Det er ekstremt kontrolleret, siger Thomas Falbe.

Mauri Johansson, der er arbejdsmediciner, mener, at der er begyndt at komme afsløringer af de "præsenterede statsløgne fra i sær USA, CIA og NATO, spredt til de vestlige marionetstater, herunder Danmark".

Gad vide, hvad der ville være sket, hvis det internationale samfund havde blandet sig med andet end sanktioner og en fredsaftale, der ikke virkede (i Syrien red)?

Puk Damsgård, DR

- Ritzau og DR-nyheder er meget flinke til at kolportere opdigtede historier - i klar strid med deres public service-forpligtelser efter loven, og de vil ikke berigtige dem, selv om jeg løbende gennem det sidste årstid har sendt dem berigtigelser, de selv kunne efterprøve, siger Mauri Johansen.

Henrettelser

Mauri Johansson vender sig mod Puk Damgårds "partiske" indlæg - blandt andet den 9. august på DR Online om oprørernes henrettelse af krigsfanger, der angiveligt tilhørte Assad-siden.

"Hævntørst er begyndt at sætte dagsordenen. Naturligt nok er det, hvad regimet har avlet over årtier. Nu har oprøret endelig muligheden for at ordne regnskabet. Og det er grimt. Akkurat ligeså grimt som når regimet bomber bedstemødre og deres børnebørn".

Thomas Falbe mener ikke, at det er et forsøg på at tolke reglerne for henrettelser af krigsfanger, der er strengt forbudt ifølge Geneve-konventionen. Uanset hvem, der begår dem.

- Sludder. Hun gradbøjer intet hér. Hun siger jo, at oprørerne også laver noget grimt, siger Thomas Falbe.

Reflektioner

Puk Damsgård fortsætter sit indlæg.

"Gad vide, hvad der ville være sket, hvis det internationale samfund havde blandet sig med andet end sanktioner og en fredsaftale, der ikke virkede?"

Er det ikke en kommentar, der tager politisk stilling?

- Jamen, det er blot en reporter i felten, der her giver sin egen refleksion ord, siger Thomas Falbe.

Han bakkes op af lektor fra Aalborg Universitet, Søren Schmidt.

- Ja, det er Puk Damsgårds kommentar til situationen. Den afspejler meget godt dilemmaet. Hvis omverdenen intervenerer, er det noget møg. Og hvis den ikke gør det, er det også noget møg, siger han til Arbejderen.

- Jeg er egentlig meget godt tilfreds med mediedækningen af begivenhederne i Syrien. Både internationalt og den danske dækning. Den er rimelig nuanceret, siger han.