26 Apr 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vrede over at Trump stopper USA's støtte til WHO

Angreb på FN's sundhedsorganisation

Vrede over at Trump stopper USA's støtte til WHO

Trump gør WHO til syndebuk for sine egne fejl under coronapandemien, lyder kritikken fra mange, der advarer om, at et stop for USA's tilskud til WHO vil svække den globale indsats og få fatale følger. Men det er ikke første gang, USA's konfliktfyldte forhold til FN bryder ud i lys lue.

Det er ikke første gang, at præsident Trump bringer WHO's arbejde i økonomiske vanskeligheder. I 2017 besluttede præsidenten at økonomisk støtte fra USA ikke må tilgå projekter, der involveret organisationer, der er fortalere for eller konkret involveret i abort.
FOTO: Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Præsident Trump har i den forgangne uge besluttet at suspendere USA's bidrag til WHO's arbejde. USA har betalt cirka 15 procent af WHO's udgifter, og det svarer til 450 millioner dollars om året.

Trump begrunder sin dramatiske beslutning med, at WHO's ledelse og generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus var for langsom til at betegne covid-19 som en pandemi. Angiveligt derfor kom USA for sent i gang, og det koster nu mange døde.

Jeg vil mene, at beslutningen støttes af præcist nul procent blandt USA's videnskabelige og sundhedskredse.
Professor Dr. Stephen Griffin 

Donald Trumps beslutning møder voldsom kritik fra eksperter og menneskeretsforkæmpere i mange lande. Mange peger på, at Trumps beslutning skal aflede opmærksomheden fra præsidentens utilstrækkelige håndtering af pandemien hjemme i USA, og næsten alle lægger vægt på, at det ikke er tiden lige nu at svække WHO økonomisk, idet organisationen spiller en helt afgørende rolle i den globale indsats for at bekæmpe coronapandemien.

Professor Dr. Stephen Griffin ved det medicinske fakultet på universitetet i Leeds betegner Trumps beslutning som "en af de mindst produktive, mest kortsynede, selvoptagne og hykleriske handlinger jeg nogensinde har oplevet", citerer den britiske avis The Morning Star.

– Jeg vil mene, at beslutningen støttes af præcist nul procent blandt USA's videnskabelige og sundhedskredse, og jeg håber, at kun et lille mindretal i befolkningen bakker op, siger professoren ifølge avisen.

Beslutningen kan koste menneskeliv

Dr. Griffins kollega i London, professor Peter Piot er lige så hård i sin kritik:

– At stoppe finansieringen af WHO er en farlig, kortsigtet og politisk motiveret beslutning, som kan få sundhedsmæssige følger for alle lande i verden – både rige og fattige, siger Piot, der er direktør ved London School of Hygiene og Tropical Medicine.

Den britiske regering har ingen planer om at følge i USA's fodspor og tilbageholde støtte til WHO, beretter The Morning Star.

Blandt talrige internationale kritiske kommentarer kommer én fra Bolivias tidligere præsident: "Det er tydeligt, at USA ikke sætter livet i højsædet. Derfor har det heller ikke ratificeret en række menneskerettighedstraktater, mens det bruger 600 milliarder dollars på sit militær hvert år", skriver Evo Morales på Twitter.

Mange kommentarer handler netop om, at det ikke kun er en umoralsk beslutning, men også en uklog beslutning, som kommer til at koste menneskeliv.

Pandemien skal overvindes i fællesskab

Den amerikanske journalist og kommentator Sasha Abramsky henviser til, at en række lande og EU har afsat betydelige summer til at hjælpe fattige lande, både gennem WHO, gennem andre internationale organisationer og bilateralt, og hun noterer, at det ikke er en uselvisk handling: "Europæiske embedsmænd har gentagne gange understreget, at det er farligt at ville bekæmpe epidemien uden at støtte indsatsen i andre lande; for Europa lever ikke i et vakuum. Dets grænser passeres hyppigt", skriver Abramsky.

Hun oplyser, at USA's bidrag til internationalt sundhedsarbejde bliver reduceret under Donald Trump. Da Trump rykkede ind i Det Hvide Hus, var det årlige budget til international sundhedsindsats i alt på 10,3 milliarder dollars. I år er det på ni milliarder, og i Trumps budgetforslag for 2021 er posten reduceret til kun seks milliarder.

Abramsky kalder Trumps beslutning et utilgiveligt svigt:

"Mens pandemien er på sit højeste og truer med at dræbe millioner samt lamme verdensøkonomien, forsøger USA's præsident at omgå skylden for sin egen utilstrækkelighed ved at indlede et offentligt angreb på verdens vigtigste sundhedsorganisation", skriver Sasha Abramsky på netportalen Truth Out.

WHO svarer diplomatisk og klart

WHO selv reagerer mere diplomatisk.

WHO's generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus var på Twitter samme dag, som Trump kom med sin udtalelse om at stoppe tilskud til WHO og begrundede det med, at WHO's ledelse er under indflydelse af Kina og som konsekvens heraf ikke tilstrækkelig hurtigt advarede om, at verden stod med en pandemi:

"Vi samarbejder med vores bidragydere for at fylde de finansielle huller ... for at sikre, vores arbejde fortsætter uden afbrydelse.

USA har været en generøs ven af WHO gennem lang tid. Vi håber, at det fortsætter, og vi beklager, at landets præsident har beordret et stop for bidrag til WHO", lød budskabet fra generaldirektøren.

Dagen efter, torsdag den 16. april, erklærede WHO's regionale chef i Europa Hans Kluge på en onlinepressekonference, at WHO efter Trumps beslutning var blevet nærmest "overvældet med positive henvendelser". Der er kommet tilsagn om penge fra flere lande.

Kluge kom ikke med konkrete oplysninger, men sagde, at der stadig er fuld fokus på pandemien, og at de økonomiske udfordringer ikke vil ændre på det.

Mens generaldirektør Ghebreyesus kom med en skjult appel til USA's Kongres om at omgøre præsidentens beslutning, så udtrykker menneskeretsorganisationen Amnesty International i USA denne opfordring meget klart:

"USA's regering må straks genoverveje sit stop for økonomisk støtte. Kongressen bør også straks handle for at omgøre ethvert initiativ, der tilbageruller USA's årelange engagement i at beskytte den offentlige sundhed internationalt", skriver Amnesty International i USA.

Danske reaktioner

Også danske politikere har reageret på Trumps beslutning.

I lørdagens udgave af radioprogrammet "Bagklog" på P1 udtalte Enhedslistens Rosa Lund, at hun synes, det er på sin plads med en kritisk evaluering af Kinas eventuelle indflydelse på WHO og de konsekvenser, det har haft. Men Rosa Lund kritiserede, at Trump med sin beslutning alvorligt svækker WHO's vigtige arbejde – ikke mindst i fattige lande – mens pandemien raser.

Omvendt kan Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti godt forstå Trumps beslutning:

Til nyhedsbureauet Ritzau udtaler Khader, at WHO's generaldirektør "er Kinas mand, han er udpeget af Kina og sat på posten af Kina. Han har ageret som Kinas mand og været med til at ødelægge WHO's troværdighed. Og derfor kan jeg godt forstå, at amerikanerne, som er hovedbidragyder til sundhedsorganisationen, siger, at det gider vi ikke det her."

Tedros Adhanom Ghebreyesus er fra Ethiopien. Han blev i 2017 valgt, blandt andet med støtte fra mange lande i Afrika og Asien, herunder Kina. USA ønskede dengang en anden på posten.

Det britiske sundhedsvidenskabelige tidsskrift The Lancet skrev efter kampvalget til topposten i WHO: "Valgprocessen (...) var mere transparent end nogensinde tidligere. Det startede med seks kandidater. Listen blev reduceret til tre, og WHO's medlemslande valgte så Dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus på World Health Assembly den 23. maj 2017".

USA's konfliktfyldte forhold til FN

Det er ikke første gang, USA bringer FN og FN's underorganisationer i økonomiske vanskeligheder eller politiske.

Washington har i perioder været så langt bagud med sine forpligtede medlemsbidrag, at USA stod til at miste sin stemmeret. USA har trukket sig fra forskellige underorganisationer på grund af politiske uenigheder. Således trak USA sin støtte til FN-organisationen for videnskab, kultur og uddannelse i 2011, da UNESCO besluttede at optage Det Palæstinensiske Selvstyre som fuldt medlem. I 2018 forlod USA og Israel helt UNESCO på grund af politisk uenighed.

I samme forbindelse kan det erindres, at Trump har trukket USA ud af Parisaftalen; altså FN's aftale om og plan for at løse de globale klimaproblemer.

Og det er heller ikke første gang, at præsident Trump bringer sundhedsorganisationens arbejde i økonomiske vanskeligheder. I 2017 besluttede præsidenten, at økonomisk støtte fra USA ikke må tilgå projekter, der er involveret i organisationer, der er fortalere for eller konkret involveret i abort.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. apr. 2020 - 23:37   20. apr. 2020 - 11:19

Coronapandemi

se@arbejderen.dk