Fire ud af fem yngre læger deltog i den første landsdækkende strejke blandt læger i britisk hospitalsvæsens historie, der blev indledt tirsdag, skriver det britiske dagblad The Guardian.
Arbejdsnedlæggelsen er uberettiget. De yngre læger er blevet tilbudt en lønfremgang på 13,5 procent for at godtgøre for de ændrede arbejdstider.
David Cameron
Konflikten omfattede torsdag 90 procent af alle hospitaler, og i alt 21.608 yngre læger deltog. De vil ikke acceptere nye ansættelseskontrakter, da de vil betyde "urimelige arbejdstider", skriver de strejkendes fagforening, BMA. Ifølge kontrakterne skal lægerne arbejde i flere weekender og med lavere betaling på lørdage, skriver det britiske dagblad The Independent.
Strejken fik tirsdag den konservative premierminister David Cameron til at udtale, at arbejdsnedlæggelsen er "uberettiget", og at de yngre læger er blevet tilbudt en lønfremgang på 13,5 procent "for at godtgøre for de ændrede arbejdstider", citerer The Guardian.
BMA kræver sikkerhed for, at lægerne ikke brænder ud på grund af overarbejde. BMA fastholder også, at myndighederne skal uddele bøder til hospitaler, der sætter læger til massivt overarbejde.
Et flertal på 66 procent af den britiske befolkning støtter ifølge en meningsmåling fra IPSPOS MORI de yngre lægers strejke, "så længe de yder akut lægehjælp". Kun 16 procent er imod strejken.
De 55.000 yngre læger udgør en tredjedel af alle læger på landets hospitaler
De yngre læger strejkede også i januar og april.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278