Stort var håbet om en ny og bedre fremtid med brød på bordet og fremgang for Ukraine, da Volodymyr Zelenskij den 20. maj indtog præsidentbygningen i Kiev som statsleder i det østeuropæiske land.

Ukraines nye præsident mener det samme som forgængeren: At landet skal ind i EU og NATO.
Aksel V. Carlsen, ukraineekspert

Den tidligere TV-komiker – der har spillet præsident i en TV-serie – vandt det rigtige præsidentvalg i april over Ukraines siddende præsident, Petro Porosjenko, med over 70 procent.

Zelenskij sagde efter valget, at Porosjenko i fem år har svigtet sine vælgere og splittet landet. I sin tiltrædelsestale lovede Zelenskij at stoppe krigen i det østlige Ukraines Donbass-region.

– Vores første opgave er en våbenhvile i Donbass, sagde præsidenten, der tidligere i april lovede at bringe soldaterne hjem fra østfronten, få frigivet ukrainske krigsfanger og inddrage folket i politiske beslutninger gennem folkeafstemninger.

Russisk besættelse?

Krigen i Donbass har siden 2014 kostet over 14.000 mennesker livet. Ukrainere i denne del af landet har protesteret mod, at parlamentet i Kiev efter et statskup i februar 2014 forbød russisk som officielt sprog i det sydlige og østlige Ukraine.

>> LÆS OGSÅ: Derfor er der udbrudt totalt kaos i Ukraine

Den danske Ukraine-ekspert Aksel V. Carlsen er skeptisk overfor ærligheden i Zelenskijs løfter om fred.

– Den fortsatte krig betegner hverken Zelenskij eller hans forgænger Porosjenko som det, den reelt er: en borgerkrig. Begge taler om Ruslands besættelse, og Zelenskij fortsætter linjen med at afvise direkte forhandlinger med de to løsrivelsesrepublikker, siger Aksel V. Carlsen til Arbejderen.

Aksel V. Carlsen har ph.d. i historie og i statskundskab. Han er født i København, men opvokset i det daværende Sovjetunionen. Han er forfatter til bøger og artikler om politiske forhold i Norden, Sovjetunionen og de tidligere sovjetrepublikker som Ukraine.

Hensigtserklæringer?

– Den nye præsident har lovet fred i det østlige Ukraine, og det løfte forventer hans vælgere, at han opfylder. Spørgsmålet er dog, hvor meget Zelenskij lægger i det, siger Aksel V. Carlsen, der har skrevet udførligt om landet i Arbejderen siden 2013.

Han tilføjer, at foreløbig er den nye præsident mest kommet med "hensigtserklæringer". Før Zelenskij blev præsident, støttede han krigen imod Donbass.

>> LÆS OGSÅ: Dansk militær træner ukrainske tropper til krig

Zelenskij har udpeget landets tidligere præsident, Leonid Kutjma, som forhandler under fredsforhandlingerne i Minsk i nabolandet Hviderusland. Men da Kutjma udtalte, at Ukraines soldater på østfronten "ikke bør skyde igen, hvis de blev beskudt", udråbte højrenationalister ham som landsforræder, mens Zelenskijs folk beskyldte ham for at være for blød. 

Vil ikke bryde med IMF

Hvilken økonomisk politik foreslår Zelenskij, efter at befolkningens levevilkår er presset i bund af krigen og omfattende nedskæringer?

– Han er ikke kommet med konkrete økonomiske udspil. Og egentlig er det ikke ham, men en kommende regering, der skal udforme denne politik. Ukraine er jo ikke præsidentstyret, men har en kombination af parlamentarisk og præsidentstyre. Men overordnet vil Zelenskij ikke bryde med Ukraines tætte tilknytning til EU, Verdensbanken og IMF, inklusive de politiske betingelser der følger med, vurderer Aksel V. Carlsen.

De fleste mærker stigende udgifter til el, vand og varme, som er en følge af de lån, Ukraine har fået fra Verdensbanken, og som skal betales tilbage.
Aksel V. Carlsen

Den Internationale Valutafond IMF forlanger for eksempel stadigt mere omfattende offentlige nedskæringer for at låne Ukraine penge. 

>> LÆS OGSÅ: Danmark medvirker til at udplyndre Ukraine

Aksel V. Carlsen tilføjer, at Ukraines status som en stor videns- og industrimagt har ændret sig, og landet er i dag et service- og landbrugsland, hvor eksempelvis meget af sovjettidens højteknologiske rumfartsindustri er i forfald.

IMF begyndte at diktere Ukraines økonomiske politik i 2014 – lige efter at en ny, provestlig regering tog magten. Forskellige eksperter anslår, at tæt på 90 procent af befolkningen lever i fattigdom.

Sociale kløfter

Aksel. V. Carlsen, der som 10-årig i 1956 kom til Sovjetunionen med sin familie og boede der indtil 1991, mener, at de største udfordringer for Ukraines befolkning er den fortsatte krig, den omfattende korruption og befolkningens svækkede købekraft.

>> LÆS OGSÅ: Ukraine fem år efter Majdan-oprøret

– Der er dyb social forskel mellem levevilkårene i enkelte storbyer og i landdistrikterne i Ukraine i dag. De fleste mærker stigende udgifter til el, vand og varme, som er en følge af de lån, Ukraine har fået fra Verdensbanken, og som skal betales tilbage. Også de højere benzin- og oliepriser rammer i sidste ende den brede befolkning, mener Aksel V. Carlsen.

>> LÆS OGSÅ: Sponsorerer oligarkers luksusliv – mens befolkningen synker ned i fattigdom

I 2017 lå arbejdsløsheden på 9,5 procent, og udlandsgælden lå på 103 procent af Ukraines BNP. I 2018 udgjorde Ukraines eksport 68 procent af omfanget i 2012. Hvis tendensen fortsætter, vil Ukraine tidligst i 2021 nå op på eksporten fra 2012.

Vil ind i EU

Mener Zelenskij, at et medlemskab af EU kan løse problemerne?

– Ja. Han er enig med Porosjenko, der på falderebet fik indskrevet i forfatningen, at Ukraine ønsker at tilslutte sig EU og NATO. 

>> LÆS OGSÅ: NATO optager Ukraine som aspirantland

Den nye præsident har udnævnt Ukraines NATO-ambassadør, Vadym Prystaiko, til ny udenrigsminister.

– Det er udtryk for den kontinuitet, der sikkert vil præge Zelenskijs udenrigspolitik, siger Aksel V. Carlsen.

Korruption

Ukraine ligger i top på internationale lister over korruption og manglende gennemsigtighed. Gør Zelenskij noget ved det?

– Korruption gennemsyrer hele samfundet fra top til bund. Og det er Zelenskij opmærksom på. Han har fundet ud af, at retssystemet ikke har levet op til forventningerne. Blandt de få udspil, der er kommet, er det mest konkrete iværksættelsen af en kulegravning af retssystemet.

– Et andet skridt er udskiftningen af hver anden af Ukraines guvernører samt af vicechefen for efterretningsvæsenet.

Opløst parlament

Zelenskij har fremrykket parlamentsvalget til den 21. juli. Hvordan ser det partipolitiske scenarie ud?

Zelenskij vil ikke bryde med Ukraines tætte tilknytning til EU, Verdensbanken og IMF.
Aksel V. Carlsen.

– Det er p.t. stadig usikkert, om valget kommer i juli. Meget afhænger af en dom fra forfatningsdomstolen, der kommer i løbet af juni. En gruppe i parlamentet har klaget til forfatningsdomstolen over Zelenskijs opløsning af parlamentet. Og forfatningsdomstolen er domineret af tidligere præsident Porosjenkos folk, som sagtens kan forhindre afholdelsen af nyvalg, vurderer Aksel V. Carlsen.

Han tilføjer, at hvis forfatningsdomstolen forpurrer et juli-valg, skal valget afholdes til efteråret. Uanset udfaldet kan Zelenskij ikke nå at ændre den del af valgloven, der med enkeltmandskredse er til gavn for pengestærke kræfter, hvilket han ellers har talt om.

Halvdelen af parlamentet vælges i enkeltmandskredse og resten efter forholdstalsvalg med partilister. Knap 20 partier er opstillet. Fem af dem står til at komme over spærregrænsen på fem procent.

Kun højrepartier

De fem partier er centrum- eller centrum-højrepartier. Det gælder også Porosjenkos parti, "Europæisk Solidaritet". Andrij Parubij, der stiftede det fascistiske Social-Nationalistiske Parti i 1991, spiller en vigtig rolle. Parubij har i tre år været parlamentets formand.

>> LÆS OGSÅ: Ukrainsk parlamentariker hylder Hitler

Zelenskijs nye parti ”Folkets tjener” er favorit til at vinde parlamentsvalget. Men de seneste meningsmålinger tyder på, at vælgernes støtte er faldende. Dog står han stadig til at få over 40 procent af stemmerne.

Den tidligere premierminister og præsidentkandidat Julia Timosjenkos nyliberale parti ”Fædrelandet” opstiller gamle kendinge, herunder nogle af Porosjenkos tidligere medarbejdere. Den populære sanger Svjatoslav Vakartjuks parti ”Golos” ser – med et program tæt på Porosjenkos politik – ud til at komme over spærregrænsen.

Endelig er der ”Oppositionsplatformen – For Livet”, der ifølge Aksel V. Carlsen er det eneste, som adskiller sig fra de andre større partier. I spidsen for partiet er forretningsfolk fra industriområdet Donbass. Det er en videreførelse af ”Regionernes Parti”, der støttede den tidligere præsident Viktor Janukovitj.

Den nye præsident har lovet fred i det østlige Ukraine, og det løfte forventer hans vælgere, at han opfylder.
Aksel V. Carlsen

To af partiets ledere var for nylig i Rusland og fik tilbud fra den statslige russiske energigigant Gazprom om fordelagtige priser for Ukraine. 

– Udenrigspolitisk er de offensive i forhold til at genskabe gode naboforhold til Rusland og ønsker, at Ukraine fastholder sin neutralitet, fortæller Aksel V. Carlsen. 

Saakashvili tilbage

Af partier, der ligger under spærregrænsen, er ”Nye Kræfters Bevægelse”, som blev stiftet af Georgiens ekspræsident Mikheil Saakashvili, der var Odessas guvernør i halvandet år. Efter to år i eksil er han tilbage i Ukraine og har revitaliseret partiet, der slog sig op på at bekæmpe korruption.

Mikheil Saakashvili førte en ekstremt nyliberal politik i Georgien fra 2004-2013. Han var leder af den USA-støttede roserevolution i 2003 og stod i spidsen for Georgiens femdages krig mod Rusland i 2008.

I Ukraine blev Saakashvili anklaget for meddelagtighed i organiseret kriminalitet. I sit hjemland Georgien blev han i juni 2018 idømt seks års fængsel for korruption – in absentia.

– Zelenskij startede med en symbolsk gerning – i ”retfærdighedens navn” – at give Mikheil Saakashvili det ukrainske statsborgerskab igen, som Porosjenko havde frataget ham, siger Aksel V. Carlsen.

Fascister under spærregrænsen

Aksel V. Carlsen glæder sig over, at en højrenational fællesliste ikke ser ud til at komme i parlamentet. Listens spidskandidat er Oleg Tjahnibok, formand for det fascistiske parti Svoboda.

Partiet voksede fra en vælgertilslutning på 0,76 procent ved parlamentsvalget i 2007 til næsten 40 procent i nogle valgkredse ved parlamentsvalget i 2012. I 2014 havde det tre ministre i regeringen. Men partiet gik tilbage ved valget samme år, fra 36 til seks mandater.

Venstrefløj svækket

Et mindre, socialdemokratisk parti står ikke til at klare spærregrænsen. Den traditionelle venstrefløj bliver næppe heller repræsenteret, beklager Aksel V. Carlsen.

– Hverken De Progressive Socialister eller Arbejderpartiet (m-l) er opstillingsberettiget. Ukraines Kommunistiske Parti (KPU) blev med henvisning til den famøse kommunistlov nægtet at deltage i forårets præsidentvalg, men prøver alligevel igen at stille op. Foruden juridisk godkendelse skal KPU dog – lige som andre partier, der ikke er repræsenteret i parlamentet – betale kaution svarende til over en million danske kroner.

– Og sådanne penge hænger ikke på træerne, slutter Aksel V. Carlsen.